Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 18:1-31

18  I de dage var der ingen konge i Israel.+ Og i de dage ledte danitternes+ stamme efter en arvelod hvor den kunne bo; for indtil den dag var der ikke tilfaldet den nogen arvelod i Israels stammers midte.+  Da udsendte Dans sønner fem mænd af deres slægt, mænd som repræsenterede dem alle, brave folk, fra Zo′ra+ og Esj′taol,+ til at udspionere+ landet og undersøge det. De sagde altså til dem: „Tag af sted, undersøg landet.“ De kom da til E′fraims bjergland,+ til Mi′kas+ hus, og overnattede dér.  Mens de befandt sig i nærheden af Mi′kas hus, bemærkede de den unge mands, levittens, stemme, og så gjorde de holdt dér og sagde til ham: „Hvem har bragt dig hertil, og hvad laver du på dette sted, og hvad er du her for?“  Han sagde da til dem: „Det og det har Mi′ka gjort for mig, så han lejede mig,+ og jeg blev præst+ for ham.“  Derpå sagde de til ham: „Rådspørg+ nu Gud,+ så vi kan vide om vor færd som vi er taget af sted på, vil lykkes.“  Præsten sagde da til dem: „Tag af sted med fred; jeres færd som I er taget af sted på, har Jehovas bevågenhed.“  Derpå tog de fem mænd af sted og kom til La′jisj+ og så de folk som var i den, hvordan de boede trygt som zidonierne havde for skik, rolige og trygge,+ og der var ingen undertrykkende erobrer* som forgreb sig på noget i landet, og de befandt sig langt fra zidonierne+ og havde intet med [andre] mennesker* at gøre.  Omsider kom de til deres brødre i Zo′ra+ og Esj′taol,+ og deres brødre sagde til dem: „Hvordan er det gået jer?“  Så sagde de: „Gør klar til opbrud og lad os drage op imod dem; for vi har set landet, og se, det er virkelig godt.+ Men I nøler. Vær ikke træge til at tage af sted og drage ind og tage landet i besiddelse.+ 10  Når I drager derind, vil I komme til et folk der er trygt;+ og landet er vidtstrakt til begge sider; for Gud* har givet det i jeres hånd,+ et sted hvor der ikke mangler noget af alt hvad der er på jorden.“+ 11  Af danitternes+ slægt brød nu seks hundrede mænd op derfra, fra Zo′ra og Esj′taol,+ med krigsvåben spændt i bæltet. 12  Og de drog op og slog lejr i Kir′jat-Je′arim+ i Juda. Af den grund kalder man det sted Ma′hane-Dan*+ den dag i dag. Se! det ligger vest for* Kir′jat-Je′arim. 13  Så drog de videre derfra til E′fraims bjergland og kom til Mi′kas+ hus. 14  De fem mænd der var taget af sted for at udspionere+ La′jisj’+ land, tog da til orde og sagde til deres brødre: „Ved I at der i disse huse findes en efod og nogle te′rafimstatuetter+ og et udskåret billede+ og et støbt billede?+ Gør jer nu klart hvad I bør gøre.“+ 15  Så bøjede de af dér og kom til den unge mands, levittens,+ hus, ved Mi′kas hus, og spurgte ham hvordan han havde det.+ 16  Og de seks hundrede mænd, som havde deres krigsvåben+ spændt i bæltet [og] som var af Dans sønner,+ stod imens ved indgangen til porten. 17  De fem mænd der var taget af sted for at udspionere landet,+ gik nu videre op. De gik ind dér, tog det udskårne billede+ og efoden+ og te′rafimstatuetterne+ og det støbte billede,+ og præsten+ stod imens ved indgangen til porten sammen med de seks hundrede mænd der havde krigsvåben spændt i bæltet.* 18  Da de gik ind i Mi′kas hus og tog det udskårne billede, efoden og te′rafimstatuetterne og det støbte billede,+ sagde præsten+ til dem: „Hvad er det I gør?“ 19  Men de sagde til ham: „Ti stille. Læg din hånd over munden og gå med os og bliv fader+ og præst+ for os. Hvad er bedst? At du er præst for én+ mands hus eller at du er præst for en stamme og slægt i Israel?“+ 20  Da dette tiltalte præstens hjerte,+ tog han efoden og te′rafimstatuetterne og det udskårne billede+ og gik ind iblandt folkene. 21  Derpå vendte de om og tog af sted og gav de små børn og hjordene og kostbarhederne plads foran sig.+ 22  De var nået et godt stykke bort fra Mi′kas hus, da mændene der var i husene som lå i nærheden af Mi′kas+ hus, blev kaldt sammen og prøvede at indhente Dans sønner. 23  Da de nu råbte til Dans sønner, vendte de sig og sagde til Mi′ka: „Hvad vil du,+ siden du har kaldt [dine folk] sammen?“ 24  Hertil sagde han: „Mine guder+ som jeg har lavet,+ har I taget, og præsten+ med, hvorpå I rejser bort; hvad har jeg så igen?+ Og hvordan kan I sige til mig: ’Hvad vil du?’“ 25  Men Dans sønner sagde til ham: „Lad ikke din stemme høres i nærheden af os, at ikke mænd med bitter sjæl+ skal angribe jer, og du sætter din sjæl* og din husstands sjæl over styr.“ 26  Derpå fortsatte Dans sønner deres færd, og Mi′ka så at de var stærkere end han,+ så han vendte om og tog tilbage til sit hus. 27  De, derimod, tog hvad Mi′ka havde lavet og præsten+ som han havde fået, og nåede frem til La′jisj,+ til et roligt og trygt folk,+ hvorpå de slog dem med sværdets æg;+ og byen brændte de med ild.+ 28  Og der var ingen befrier, for [byen] lå langt fra Zi′don,+ og de havde intet med [andre] mennesker at gøre; og den lå på lavsletten der hører til Bet-Re′hob.+ Derpå genopbyggede de byen og bosatte sig i den.+ 29  Og de gav byen navnet Dan efter navnet på deres fader Dan,+ som var blevet født Israel.+ Men egentlig var byens navn fra begyndelsen La′jisj.+ 30  Derpå rejste Dans sønner sig det udskårne billede;+ og Jo′natan,*+ søn af Moses’* søn Ger′sjom,+ han og hans sønner var præster for danitternes stamme indtil den dag landet* blev ført i landflygtighed.+ 31  Og de havde fortsat Mi′kas udskårne billede, som han havde lavet, opstillet til deres brug alle de dage den [sande] Guds hus+ var i Si′lo.+

Fodnoter

El.: „undertrykkende fordriver“. Ordr.: „undertrykkelsens fordriver“. Se VT, bd. II, 1952, s. 67-69.
„med Syrien (Aram)“, LXXASymSyHexapla.
„Gud“, MLXXSy; „Jehova“, TVg.
Betyder „Dans lejr“.
„vest for“. Ordr.: „bag ved“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
El.: „og det støbte billede og præsten, mens de seks hundrede mænd der havde krigsvåben spændt i bæltet, stod ved indgangen til porten“.
„din sjæl (dit liv)“. Hebr.: nafsjekha′; LXXA(gr.): tēn psychēn′ sou; syr.: nafsjakh.
Ordr.: „Jehonatan“, som betyder „Jehova gav“.
„Moses’“, LXXAVg; MLXXBSy: „Manasses“. Af agtelse for Moses indføjede soferim et nun suspensum, dvs. et opløftet hebr. nun (svarer til bogstavet „n“), i det oprindelige navn i M, så læsemåden „Manasses“ opstod.
landet“. Hebr.: ha’a′ræts. Nogle mener at her skulle stå „arken“ (ארון, ’arōn′) i stedet for „landet“ (ארץ, ’a′ræts), med henvisning til 1Sa 4:3–7:2.