Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 16:1-31

16  Engang gik Samson til Ga′za+ og så en prostitueret kvinde dér og gik ind til hende.+  Da det blev meddelt* gazaitterne, idet der blev sagt: „Samson er kommet hertil,“ omringede de ham+ og lagde sig i baghold for ham hele natten i byporten.+ Og de forholdt sig i ro hele natten, idet de sagde: „Når det bliver lyst til morgen, dræber vi ham.“+  Imidlertid blev Samson liggende til midnat; så stod han op ved midnat og greb fat i byportens døre+ og de to sidestolper og rykkede dem op sammen med tværstangen og lagde dem på sine skuldre og bar+ dem op på toppen af det bjerg der er over for He′bron.*+  Efter dette blev han forelsket i en kvinde i So′reks Regnflodsdal, og hendes navn var Da′lila.+  Så kom filistrenes forbundsfyrster+ op til hende og sagde til hende: „Lok+ ham og skaf dig indblik i hvad hans store kraft skyldes og hvormed vi kan få overtaget over ham og få ham bundet, så vi kan kue ham; vi vil så hver give dig et tusind og et hundrede sølvstykker.“+  Da′lila sagde derpå til Samson: „Fortæl mig dog hvad din store kraft skyldes og hvad man kan binde dig med, så man kan kue dig.“+  Så sagde Samson til hende: „Hvis man binder mig med syv endnu friske sener+ som ikke har været tørret, så bliver jeg svag og bliver som et almindeligt menneske.“  Derpå bragte filistrenes forbundsfyrster+ syv endnu friske sener som ikke havde været tørret, op til hende, og hun bandt ham med dem.  Imens sad der folk i baghold i hendes inderste kammer,+ men da hun sagde til ham: „Filistrene+ er over dig, Samson!“ rev han senerne over, ligesom en tvundet tråd af blår rives over når den lugter ild.+ [Årsagen til] hans kraft blev altså ikke kendt.+ 10  Derfor sagde Da′lila+ til Samson: „Se, du har ført mig bag lyset og talt til mig med løgne.+ Fortæl mig dog nu hvad du kan bindes med.“ 11  Han sagde da til hende: „Hvis man binder mig forsvarligt med nye reb der ikke er udført noget arbejde med, så bliver jeg svag og bliver som et almindeligt menneske.“ 12  Derpå tog Da′lila nye reb og bandt ham med dem, men da hun sagde til ham: „Filistrene er over dig, Samson!“ — mens der sad folk i baghold i det inderste kammer+ — rev han dem over [så de faldt] af hans arme som tråd.+ 13  Da sagde Da′lila til Samson: „Hidtil har du ført mig bag lyset og talt til mig med løgne.+ Fortæl mig hvad du kan bindes med.“+ Så sagde han til hende: „Hvis du væver mit hoveds syv fletninger sammen med kædetråden.“+ 14  Derfor fæstede hun dem med pinden,* men da hun sagde til ham: „Filistrene er over dig, Samson!“+ vågnede han af sin søvn og rykkede vævepinden og kædetråden ud. 15  Så sagde hun til ham: „Hvor tør du sige: ’Jeg elsker dig,’+ når dit hjerte ikke er med mig? Her har du tre gange ført mig bag lyset og har ikke fortalt mig hvad din store kraft skyldes.“+ 16  Fordi hun således hele tiden pressede+ ham med sine ord og plagede ham, blev hans sjæl utålmodig til døden,+ 17  og han fortalte hende alt hvad der var i hans hjerte,+ og sagde til hende: „Der er aldrig gået en ragekniv+ over mit hoved, for jeg er en Guds nasiræer fra min moders liv.+ Hvis jeg fik håret barberet af, ville min kraft også vige fra mig, og jeg ville blive svag og blive som ethvert andet menneske.“+ 18  Da Da′lila så at han havde fortalt hende alt hvad der var i hans hjerte, sendte hun bud og tilkaldte filistrenes forbundsfyrster,+ idet hun sagde: „Kom herop denne gang, for han har fortalt mig [alt,] hele sit hjerte.“+ Og filistrenes forbundsfyrster gik op til hende og medbragte pengene.+ 19  Så fik hun ham til at sove på hendes knæ og kaldte på en mand og lod hans hoveds syv fletninger barbere af, hvorpå hun begyndte at kunne kue ham, idet hans kraft veg fra ham. 20  Da hun sagde: „Filistrene er over dig, Samson!“ vågnede han af sin søvn og sagde: „Jeg slipper fri ligesom de andre gange+ og ryster mig løs.“ Han vidste imidlertid ikke at Jehova var veget fra ham.+ 21  Så greb filistrene ham og stak hans øjne ud+ og førte ham ned til Ga′za+ og bandt ham med to kobberlænker,+ og han kom til at dreje kværnen+ i fangernes hus.+ 22  Imidlertid begyndte håret på hans hoved at vokse sig langt så snart han havde fået det barberet af.+ 23  Og filistrenes forbundsfyrster samledes for at bringe et stort slagtoffer til deres gud Da′gon+ og for at fryde sig, idet de sagde: „Vor gud* har givet Samson, vor fjende, i vor hånd!“+ 24  Da folket så ham, brød de ud i lovsang til deres gud,+ idet de sagde: „For vor gud har givet vor fjende+ i vor hånd, den der afsved vort land+ og gav os mange slagne.“+ 25  Endvidere sagde de, fordi deres hjerter var blevet muntre:+ „Tilkald Samson, så han kan være til morskab for os.“+ Derpå tilkaldte de Samson fra fangernes hus, så han kunne være til morskab for dem;+ og de stillede ham mellem søjlerne. 26  Samson sagde da til drengen der holdt ham i hånden: „Tillad mig at røre ved søjlerne som huset hviler på, og lad mig støtte mig til dem.“ 27  (I øvrigt var huset fyldt med mænd og kvinder, og alle filistrenes forbundsfyrster var der;+ og på taget var der omkring tre tusind mænd og kvinder som så til mens Samson var til morskab [for dem].)+ 28  Nu råbte Samson+ til Jehova+ og sagde: „Suveræne Herre Jehova,* husk mig nu,+ og styrk+ mig nu, blot denne ene gang, du den [sande] Gud, og lad mig få hævn, hævn over filistrene for det ene af mine to øjne.“*+ 29  Så stemmede Samson sig mod de to midtersøjler som huset hvilede på, og tog et fast tag i dem, den ene med sin højre hånd og den anden med sin venstre. 30  Og Samson sagde: „Lad min sjæl dø+ sammen med filistrene,“ hvorpå han bøjede sig med kraft, og huset faldt ned over forbundsfyrsterne og alle de folk som var i det,+ så der var flere han bragte død over ved sin død, end han havde bragt død over i sit liv.+ 31  Senere kom hans brødre og hele hans faders husstand ned og bar ham bort og førte ham op og begravede ham mellem Zo′ra+ og Esj′taol+ i hans fader Mano′as+ gravsted. Og han havde virket som dommer for Israel i tyve år.+

Fodnoter

„Da det blev meddelt“, LXX; mangler i M.
LXX tilføjer: „og lagde dem dér“.
„Og der skete det at mens han sov tog Dalila hans hoveds syv fletninger og vævede dem ind i kædetråden og fæstede dem til pinden i væggen“, LXXB.
„Vor gud“. Hebr.: ’ælohē′nu, majestætsflertal, brugt om Dagon og med et verbum i ental; LXXA(gr.): ho theos′ hēmōn′; lat.: de′us no′ster. Se 1Sa 5:7; 2Kg 19:37.
„Suveræne Herre Jehova“. Hebr.: ’Adhonaj′ Jæhowih′; LXXB(gr.): Adōnaie′ ky′rie; lat.: Do′mine De′us. Se Till. 1E.
LXXA: „Og jeg vil hævne mig på de fremmede (filistre) med én hævn for mine to øjne“; Vg: „så jeg kan hævne mig på mine fjender og få én hævn for tabet af to øjne“.