Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 1:1-36

1  Og efter Josuas død+ spurgte+ Israels sønner så Jehova, idet de sagde: „Hvem af os skal først drage op mod kana’anæerne og kæmpe mod dem?“  Hertil sagde Jehova: „Juda skal drage op.+ Se! Jeg giver landet i hans hånd.“  Da sagde Juda til sin broder Siʹmeon: „Drag med mig op i min lod+ og lad os kæmpe mod kana’anæerne; så vil jeg også gå med dig i din lod.“+ Altså gik Siʹmeon med ham.+  Derpå drog Juda op, og Jehova gav kana’anæerne og perizzitterne i deres hånd,+ så de slog dem i Beʹzek, ti tusind mand.  Da de fandt Adoʹni-Beʹzek i Beʹzek, kæmpede de mod ham og slog kana’anæerne+ og perizzitterne.+  Da Adoʹni-Beʹzek flygtede, satte de efter ham og greb ham og huggede tommelfingrene af hans hænder og storetæerne af hans fødder.  Og Adoʹni-Beʹzek sagde: „Der har været halvfjerds konger med hændernes tommelfingre og føddernes storetæer afhugget, som samlede [smulerne] op under mit bord. Ligesom jeg har handlet, sådan har Gud gengældt mig.“+ Derpå bragte de ham til Jerusalem,+ og dér døde han.  Endvidere kæmpede Judas sønner mod Jerusalem+ og indtog den og slog den med sværdets æg, og selve byen overgav de til ilden.  Efter dette drog Judas sønner ned for at kæmpe mod de kana’anæere der boede i bjerglandet samt Neʹgeb+ og Sjefeʹla.+ 10  Så Juda drog af sted mod de kana’anæere der boede i Heʹbron+ (for øvrigt var Heʹbrons navn tidligere Kirʹjat-Arʹba),+ og de slog Sjeʹsjaj og Aʹhiman og Talʹmaj.+ 11  Derfra drog de videre mod indbyggerne i Deʹbir.+ (For øvrigt var Deʹbirs navn tidligere Kirʹjat-Seʹfer.)+ 12  Da sagde Kaʹleb:+ „Den der slår Kirʹjat-Seʹfer og indtager den, ham giver jeg min datter Akʹsa+ til hustru.“+ 13  Og Otʹniel,+ søn af Keʹnaz,+ Kaʹlebs yngre broder,+ indtog den, og derfor gav han ham sin datter Akʹsa til hustru.+ 14  Men da hun var på vej hjem, æggede hun ham til at bede om en mark af hendes fader. Så klappede hun i hænderne mens [hun sad] på æselet,*+ og Kaʹleb sagde til hende: „Hvad vil du?“ 15  Så sagde hun til ham: „Skænk mig en velsignelse,+ for det er et stykke sydland du har givet mig, så du må give mig Gulʹlot-Maʹjim.“* Så gav Kaʹleb hende Øvre Gulʹlot+ og Nedre Gulʹlot.* 16  Og kenittens+ sønner, han hvis svigersøn Moses var,*+ drog op fra Palmebyen+ sammen med Judas sønner til Judas Ørken, som er syd for Aʹrad.+ Og de tog hen og bosatte sig sammen med folket.+ 17  Men Juda drog af sted med sin broder Siʹmeon, og de slog de kana’anæere der boede i Zeʹfat og viede den til udslettelse.+ Derfor fik byen navnet Horʹma.*+ 18  Derpå indtog Juda Gaʹza+ og dens område og Aʹskalon+ og dens område og Eʹkron+ og dens område. 19  Og Jehova var fortsat med Juda, så han tog bjerglandet i besiddelse, men han kunne ikke fordrive dem der boede på lavsletten, for de havde stridsvogne+ med jernleer.*+ 20  Da de gav Heʹbron til Kaʹleb, sådan som Moses havde lovet [ham],+ fordrev han Aʹnaks tre sønner+ derfra. 21  Men Benjamins sønner fordrev ikke de jebusitter der boede i Jerusalem;+ og jebusitterne er blevet boende sammen med Benjamins sønner i Jerusalem indtil den dag i dag.+ 22  Imens drog også Josefs hus+ op — [nemlig] mod Beʹtel+ — og Jehova var med dem.+ 23  Og Josefs hus gav sig til at udspejde+ Beʹtel (for øvrigt var byens navn tidligere Luz),+ 24  og vagterne så en mand gå ud af byen, og de sagde til ham: „Vis os nu hvor man kommer ind i byen, og vi skal handle loyalt mod dig.“+ 25  Så viste han dem hvor man kom ind i byen; og de slog byen med sværdets æg,+ men manden og hele hans familie lod de slippe fri.+ 26  Derpå rejste manden til hetitternes+ land og byggede en by og gav den navnet Luz. Det er dens navn indtil den dag i dag. 27  Manasʹse+ kom dog ikke i besiddelse af Bet-Sjeʹan+ og dens småbyer* eller Taʹanak+ og dens småbyer eller indbyggerne i Dor+ og dens småbyer eller indbyggerne i Jibʹleam+ og dens småbyer eller indbyggerne i Megidʹdo+ og dens småbyer, og kana’anæerne blev ufortrødent boende i dette land.+ 28  Men da israelitterne var blevet stærke,+ satte de kana’anæerne til at udføre tvangsarbejde,+ og de fordrev dem ikke fuldstændigt.+ 29  Heller ikke Eʹfraim fordrev de kana’anæere der boede i Geʹzer, men kana’anæerne blev boende midt iblandt dem i Geʹzer.+ 30  Zeʹbulon+ fordrev ikke indbyggerne i Kitʹron og indbyggerne i Naʹhalol,+ men kana’anæerne blev boende midt iblandt dem+ og måtte udføre tvangsarbejde.+ 31  Aʹser+ fordrev ikke indbyggerne i Akʹko* og indbyggerne i Ziʹdon+ og Ahʹlab og Akʹzib+ og Helʹba og Aʹfik+ og Reʹhob.+ 32  Og aseritterne kom til at bo midt iblandt de kana’anæere der boede i landet, for de fordrev dem ikke.+ 33  Nafʹtali+ fordrev ikke indbyggerne i Bet-Sjeʹmesj og indbyggerne i Bet-Aʹnat,+ men de kom til at bo midt iblandt de kana’anæere der boede i landet;+ og indbyggerne i Bet-Sjeʹmesj og Bet-Aʹnat måtte udføre tvangsarbejde for dem.+ 34  Og amoritterne trængte Dans sønner+ tilbage til bjerglandet, for de tillod dem ikke at komme ned på lavsletten,+ 35  og amoritterne blev ufortrødent boende på bjerget Heʹres og i Ajʹjalon+ og Sja’alʹbim.+ Men da Josefs hus’ hånd blev tung nok, måtte de udføre tvangsarbejde.+ 36  Og amoritternes område gik fra Akrabʹbimpasset,+ fra Seʹla* og opefter.

Fodnoter

El.: „Så lod hun sig glide ned (steg hun ned) fra æselet“.
Betyder „vandbassiner“.
El.: „de øvre bassiner og de nedre bassiner“.
El.: „han som var Moses’ svigerfader“.
Betyder „vielse til udslettelse“; LXXB: „bandlysning“; Vg: „Horma, det er bandlysning“.
Ordr.: „jernstridsvogne“ el. „stridsvogne af jern“.
Ordr.: „dens (hendes) døtre“.
Senere kaldt Ptolemais. Se Apg 21:7.
El.: „fra Klippen“. Hebr.: mehasSæʹla‛.