Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Daniel 9:1-27

9  I Ahasve′rus’* søn Dari′us’+ første år, han som var af medisk+ æt [og] som var blevet gjort til konge over kaldæernes rige+ —   i det første år af hans regeringstid lagde jeg, Daniel, i bøgerne mærke til tallet på de år Jerusalems øde tilstand* skulle vare,+ ifølge Jehovas* ord som var kommet til profeten Jeremias,+ [nemlig] halvfjerds år.+  Jeg rettede da mit ansigt+ mod Jehova,* den [sande] Gud,* for at søge [ham] med bøn+ og anråbelser, med faste og sæk og aske,+  og jeg bad til Jehova min Gud og aflagde bekendelse og sagde:+ „Ak, Jehova,* den [sande] Gud,* den store+ og frygtindgydende, som holder fast ved pagten+ og den loyale hengivenhed*+ over for dem der elsker ham og holder hans bud,+  vi har syndet+ og forbrudt os og handlet ugudeligt og gjort oprør,+ og man har vendt sig bort fra dine bud og lovbud.+  Vi har ikke hørt på dine tjenere profeterne,+ som i dit navn har talt til vore konger, vore fyrster og vore forfædre, og til hele folket i landet.*+  Dig, Jehova,* tilhører retfærdigheden, men vi har et ansigt fuldt af skam, som i dag,+ vi, Judas mænd* og Jerusalems indbyggere og hele Israel, både de der er nær ved og de der er langt borte, i alle de lande du fordrev dem til, på grund af den troløshed de havde vist dig.+  Jehova,* vi har et ansigt fuldt af skam, vi, vore konger, vore fyrster og vore forfædre, for vi har syndet imod dig.+  Jehova* vor Gud* tilhører barmhjertigheden+ og tilgivelsen,+ for vi har gjort oprør imod ham.+ 10  Og vi har ikke adlydt* Jehova vor Guds røst og vandret efter de love som han forelagde os ved sine tjenere profeterne.+ 11  Og alle i Israel har overtrådt din lov, og man har vendt sig bort ved ikke at adlyde din røst,+ så du har udøst den forbandelse og den ed over os+ som står skrevet i den [sande] Guds tjener Moses’ lov, for vi har syndet imod Ham.* 12  Derfor opfyldte han de ord som han havde udtalt imod os+ og imod vore dommere der dømte os,+ ved at bringe så stor en ulykke over os at der ikke under den ganske himmel er gjort det der er gjort mod Jerusalem.+ 13  Sådan som der står skrevet i Mose lov,+ er hele denne ulykke kommet over os,+ og vi har ikke formildet Jehova vor Guds* ansigt ved at vende om fra vor brøde+ og ved at vise indsigt i din sandhed.+ 14  Og Jehova vågede over ulykken og bragte den til sidst over os,+ for Jehova vor Gud er retfærdig i alle de gerninger han har gjort, og vi har ikke adlydt* hans røst.+ 15  Og nu, Jehova* vor Gud, du som med stærk hånd førte dit folk ud fra Ægyptens land+ og gjorde dig et navn som [du har] den dag i dag:+ vi har syndet,+ vi har handlet ugudeligt. 16  Jehova,* måtte din vrede og din forbitrelse dog vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg,+ i overensstemmelse med alle dine retfærdighedsgerninger;+ for ved vore synder og ved vore forfædres misgerninger+ er Jerusalem og dit folk blevet til skændsel blandt alle rundt omkring os.+ 17  Og hør nu, vor Gud,* din tjeners bøn og hans anråbelser, og lad dit ansigt lyse+ over din helligdom som ligger øde,+ for [din egen] skyld, Jehova.* 18  Bøj dit øre, min Gud, og hør.+ Lad dine øjne være åbne og se vor øde tilstand og den by som kaldes ved dit navn;*+ for det er ikke på grund af vore retfærdighedsgerninger at vi fremfører vore ydmyge bønner for dig,+ men på grund af din store barmhjertighed.+ 19  Jehova,* hør.+ Jehova,* tilgiv [os].+ Jehova,* giv agt og grib ind.+ For din egen skyld, min Gud, tøv ikke.+ For dit navn er nævnt over din by og dit folk.“+ 20  Mens jeg endnu talte og bad og bekendte min synd+ og mit folk Israels synd,+ ja, fremførte min ydmyge bøn for Jehova min Gud vedrørende min Guds hellige bjerg,+ 21  og mens jeg endnu fremsagde min bøn, da ankom manden* Gabriel*+ — som jeg, overvældet af træthed,* havde set i synet i begyndelsen+ — hos mig ved tidspunktet for aftenofferet.+ 22  Han gav [mig] nu forståelse og talte med mig og sagde: „Daniel, nu er jeg draget ud for at give dig indsigt sammen med forståelsen.+ 23  Allerede ved begyndelsen af dine ydmyge bønner udgik et ord, og jeg er selv kommet for at aflægge beretning, for du er højt skattet.+ Så mærk+ dig sagen og forstå det du ser. 24  Der er fastsat* halvfjerds uger* over dit folk+ og over din hellige by,+ til at gøre ende på overtrædelsen+ og bringe synd til ophør+ og skaffe soning* for brøde+ og indføre varig retfærdighed+ og sætte segl+* syn og profet* og salve Det Allerhelligste.*+ 25  Og du skal vide og have den indsigt [at] fra ordet+ om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår,+ indtil Messias,*+ Føreren,+ vil der være syv uger og toogtres uger.+ Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel. 26  Og efter de toogtres uger vil Messias* blive ryddet bort+ uden at have noget.*+ Og folket som tilhører en fører der kommer, vil ødelægge+ byen og det hellige sted.+ Og enden på det* vil komme med oversvømmelse. Og indtil enden vil der være krig; det der er truffet afgørelse om, er ødelæggelse.+ 27  Og han skal lade pagten+ stå ved magt* for de mange* i én uge;+ og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.+ Og på afskyelighedernes vinge* [kommer] en der forårsager ødelæggelse;*+ og indtil udslettelsen vil det der er truffet afgørelse om, blive udøst* over den der ligger øde.“*+

Fodnoter

„Ahasverus’“, MLXXBagsterSyVg; LXX: „Xerxes’“.
El.: „øde steder“. Ordr. plur.
„Jehovas“. Hebr.: Jehwah′; gr.: tēi gēi, „til jorden“. I en kort meddelelse i Journal of Biblical Literature, bd. 40, 1921, s. 86, skrev James A. Montgomery „at τῃ γῃ [tēi gēi] er et levn af det hebr. tetragram der oprindelig har stået, dvs. ΤΗΓΗ = ΓΙΓΙ, den patristiske tradition for translitterationen af יהוה. Afvigelsen er sandsynligvis opstået ved en anden fordeling af de lodrette streger. . . . I formen ΤΗΓΗ har translitterationen givet en slags mening og er derfor blevet bevaret.“
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„den [sande] Gud“. Hebr.: ha’Ælohīm′, med den bestemte artikel ha, „den“, foranstillet for at betone ordet; gr.: ton theon′; lat.: De′um. Se Till. 1F.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
„den [sande] Gud“. Hebr.: ha’El′; gr.: ho theos′; lat.: De′us. Se Till. 1G.
„og den loyale hengivenhed“. Hebr.: wehachæ′sædh.
Se Ez 7:27, fdn.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
„Judas mænd“. Hebr.: le’īsj′ . . ., sing. men brugt kollektivt. El.: „enhver i Juda“.
„Jehova“, L.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohē′nu, plur.
El.: „hørt efter“.
„Ham“, MLXXSyVg; mange hebr. mss.: „dig“.
Se v. 9, fdn. til „vor Gud“.
El.: „hørt efter“.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
Se v. 9, fdn. til „vor Gud“.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
Ordr.: „som dit navn er nævnt (kaldt, udråbt) over“.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
Se v. 3, fdn. til „Jehova“.
„da . . . manden“. Hebr.: weha’īsj′; gr.: kai idou′ ho anēr′, „og se manden“; lat.: ec′ce vir, „se manden“.
Se 8:16, fdn. til „Gabriel“.
If. M; LXX: „hurtigt båret af sted“ og Vg: „hurtigt flyvende“, idet ordene er møntet på Gabriel.
El.: „er besluttet“. Ordr.: „er skåret (af)“. Hebr.: næchtakh′.
„halvfjerds uger“. Hebr.: sjavu‛īm′ sjiv‛īm′; dvs. 70 åruger, i alt 490 år. Udtrykket „åruger“ bruges i den jødiske Misjna i Baba Metzia 9,x og i Sanhedrin 5,i. Se H. Danbys engelske oversættelse af Misjna, 1950-udg., s. 363, 388. Jf. 3Mo 25:8, fdnr.
„og skaffe soning (forsoning)“. Ordr.: „og til at dække“. Hebr.: ulekhapper′.
El.: „og stadfæste“, „og autorisere“. Ordr.: „og til at besegle“. Hebr.: welachtom′.
„profet“, dvs. profetien.
Ordr.: „[Det] Helliges Hellige“. Hebr.: Qo′dhæsj Qådhasjīm′. Jf. 4Mo 18:10: „et højhelligt sted“; 1Kg 6:16; 7:50; 8:6.
El.: „den Salvede“. Hebr.: Masjī′ach; LXXBagster(gr.): Christou′; syr.: Mesjicha’,Messiassen“; lat.: chri′stum.
Se v. 25, fdn.
El.: „nogen“.
El.: „ham“, mask.; henviser ikke til „byen“, som er fem. på hebr.
Ordr.: „Og han skal gøre en pagt mægtig (stærk)“.
El.: „for de store“. Hebr.: larabbīm′; LXXBagster(gr.): pollois′; lat.: mul′tis.
El.: „kant (yderste del)“. Hebr.: kenaf′.
„en der forårsager ødelæggelse“. Hebr.: mesjomem′, participiumsform i po′‛el.
El.: „vil . . . udøse sig“.
„den der ligger øde“. Hebr.: sjomem′. Måske: „den der forårsager ødelæggelse“, hvis dette participium opfattes som en sideform til po′‛el-participiet mesjomem′, „en der forårsager ødelæggelse“, som forekommer tidligere i v. 27. Se 8:13, fdn.