Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Daniel 8:1-27

8  I kong Bel′sazzars+ tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel, efter det der viste sig for mig først.+  Og i synet så jeg — mens jeg så, befandt jeg mig i borgen Su′san,+ der ligger i provinsen E′lam+ — og i synet så jeg at jeg var ved vandløbet* U′laj.+  Da jeg løftede mine øjne så jeg, og se, en vædder+ stod foran vandløbet, og den havde to horn. Og de to horn ragede højt op, og det ene var højere end det andet, og det højeste voksede ud sidst.+  Jeg så vædderen stange mod vest* og mod nord og mod syd,* og ingen dyr kunne stå sig imod den, og der var ingen som kunne udfri af dens vold;+ og den gjorde som den ville,* og den optrådte overlegent.  Mens jeg betragtede det, se, da kom der en gedebuk+ fra solnedgangen hen over hele jordens* flade, og den rørte ikke jorden; og bukken havde et anseligt horn mellem øjnene.+  Den kom helt hen til vædderen med de to horn, den som jeg havde set stå foran vandløbet,* og den løb imod den med forbitret kraft.  Og jeg så den nå hen til vædderen, og den fyldtes af bitterhed imod den; og den stødte til vædderen og brød dens to horn af, og der var ingen kraft i vædderen til at stå sig imod den. Og den kastede den til jorden og trampede på den, og der var ingen til at udfri vædderen af dens vold.+  Og gedebukken optrådte meget overlegent,+ men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire anselige [horn] ud mod himmelens fire vinde.*+  Og ud af det ene af dem kom der endnu et horn, et lille et,+ og det voksede sig meget stort mod syd* og mod solopgangen og mod Prydelsen.*+ 10  Og det voksede helt op til himmelens hær+ og fik nogle af hæren og af stjernerne+ til at falde ned på jorden, hvorpå det trampede på dem.+ 11  Ja, selv over for hærens Fyrste+ optrådte det overlegent, og fra ham blev det stadige [offer]*+ taget bort, og hans helligdoms grundfæstede sted blev omstyrtet.+ 12  Og sammen med det stadige [offer]+ blev en hær overgivet+ på grund af overtrædelse.+ Og sandheden+ kastedes til jorden,+ og det handlede og havde fremgang.+ 13  Derpå hørte jeg en hellig+ tale, og en anden hellig sagde til den pågældende som talte: „Hvor lang tid gælder synet om det stadige [offer]+ og overtrædelsen der forårsager ødelæggelse,*+ idet både helligdommen og hæren gøres til noget der nedtrampes?“+ 14  Han sagde da til mig: „Indtil der er gået to tusind og tre hundrede aftener [og] morgener; så skal helligdommen bringes tilbage til sin rette tilstand.“*+ 15  Og mens jeg, Daniel, så synet og søgte at forstå det,+ se, da stod der foran mig en der så ud som en mand.*+ 16  Derpå hørte jeg en menneskestemme midt i U′laj,*+ og den råbte og sagde: „Gabriel,*+ giv ham forståelse af det han har set!“+ 17  Så kom han hen til hvor jeg stod, og da han kom derhen, blev jeg slået af rædsel og faldt på mit ansigt. Men han sagde til mig: „Forstå,+ menneskesøn,*+ at* synet gælder endens tid.“+ 18  Mens han talte med mig, faldt jeg imidlertid i dyb søvn med ansigtet mod jorden.+ Han rørte derfor ved mig og rejste mig op hvor jeg havde stået,+ 19  og sagde: „Se, jeg gør dig bekendt med hvad der skal ske i fordømmelsens sidste tid, for det gælder endens fastsatte tid.*+ 20  Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger,+ 21  og den lodne buk er Grækenlands* konge,+ og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge;+ 22  og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted,+ vil fire riger fremstå af [hans]* nation, men ikke med hans kraft. 23  Men i deres riges sidste tid, når overtræderne fuldender deres værk, vil der fremstå en konge med bistert ansigt og med forstand på dobbeltbundet tale.*+ 24  Og hans magt skal blive vældig, men ikke ved hans egen magt,+ og han skal ødelægge+ på en måde man undres over, og han skal have fremgang og gennemføre det han har i sinde. Og han skal ødelægge mægtige, også de helliges folk.+ 25  Og ved sin indsigt* vil han få svig til at lykkes i sin hånd.+ Og han vil hovere i sit hjerte,+ og han vil ødelægge mange mens de er ubekymrede.+ Og han vil modstå fyrsternes Fyrste;+ men han skal knuses, dog ikke ved [menneske]hånd.+ 26  Og det der blev set vedrørende aftenerne og morgenerne, det som er sagt, er sandhed.*+ Men du skal holde synet hemmeligt, for det gælder først om mange dage.“+ 27  Og jeg, Daniel, følte mig udmattet og syg i flere dage.+ Så rejste jeg mig og udførte arbejde for kongen,+ men jeg var slået af forfærdelse over det jeg havde set, og der var ingen som forstod [det].+

Fodnoter

El.: „ved kanalen“. Hebr.: ‛al-’uval′.
Ordr.: „havet“, dvs. Middelhavet mod vest.
Ordr.: „Negeb“.
El.: „som det behagede den“. Hebr.: khirtsonō′, „efter dens behag“.
El.: „landets“. Hebr.: ha’a′ræts.
El.: „kanalen“. Hebr.: ha’uval′.
El.: „retninger“. Se 11:4, fdn.
El.: „Negeb“.
El.: „Herligheden“. Måske møntet på Jerusalem og templet. Jf. 11:16, 41.
El.: „det fortsatte (regelmæssige) [offer]“. M(hebr.: hattamīdh′)Sy; lat.: iu′ge sacrifi′cium, „det fortsatte offer“; LXXBagster(gr.): thysi′a, „offer[et]“.
El.: „der forårsager forfærdelse (rædsel)“. Hebr.: sjomem′. Jf. 9:27, fdn. til „den der ligger øde“.
El.: „så skal . . . retfærdiggøres (erklæres retfærdig)“; el.: „så skal . . . komme til sin ret igen (få sin ret tilbage)“.
El.: „en våbenfør mand“. Hebr.: gha′vær.
El.: „Eulaeus (Eulaios)“. LXXBagster(gr.): Oubal′; gr.: Oulai; lat.: U′lai.
Betyder „en Guds mand“. Hebr.: Gavrī’el′, sammensat af gæ′vær, „en våbenfør mand“, og ’El, „Gud“.
menneskesøn“. Hebr.: bæn-’adham′. Jf. 7:13, fdn; Ez 2:1, fdn.
El.: „for“.
„fastsatte tid“. Hebr.: mō‛edh′.
„Grækenlands“. Hebr.: Jawan′, „Javans“; gr.: tōn Hellē′nōn, „hellenernes (grækernes)“; lat.: Graeco′rum, „grækernes“.
„hans“, LXXVg; mangler i MSy.
El.: „gåder“, „vanskelige spørgsmål“.
„ved sin indsigt“, M; LXX: „mod de hellige [vil] hans tanke [være]“.
Hebr.: ’æmæth′.