Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Daniel 2:1-49

2  Og i Nebukadne′zars andet regeringsår drømte Nebukadne′zar nogle drømme,+ og hans ånd blev foruroliget,+ og søvnen veg fra ham.  Kongen sagde da at man skulle tilkalde magerne+ og besværgerne og troldmændene og kaldæerne, for at de kunne fortælle kongen hans drømme.+ De kom da ind og stillede sig foran kongen,  og kongen sagde til dem: „Jeg har drømt en drøm, og min ånd er urolig efter at kende drømmen.“  Kaldæerne talte da til kongen på aramaisk:*+ „O konge, måtte du leve til fjerne tider!+ Sig dine tjenere drømmen, så vil vi klarlægge tydningen.“+  Kongen svarede og sagde til kaldæerne: „Det ord udstedes af mig: Hvis I ikke gør mig bekendt med drømmen og dens tydning, skal I sønderlemmes,+ og jeres huse skal gøres til offentlige nødtørftssteder.+  Men hvis I klarlægger drømmen og dens tydning, vil I modtage gaver og en foræring og stor ære af mig.+ Klarlæg derfor drømmen og dens tydning for mig.“  De svarede for anden gang og sagde: „Måtte kongen sige sine tjenere drømmen, så vil vi klarlægge dens tydning.“  Kongen svarede og sagde: „Jeg ved med bestemthed at I prøver at vinde tid, fordi I har indset at ordet er udstedt af mig.  For hvis I ikke gør mig bekendt med drømmen, vil denne ene dom+ ramme jer. Men I har aftalt at fremføre løgnagtige og bedrageriske ord over for mig,+ indtil situationen har ændret sig med tiden. Sig mig derfor hvad drømmen var, så jeg kan vide om I kan klarlægge dens tydning.“ 10  Kaldæerne svarede over for kongen og sagde: „Der er intet menneske på det tørre land som kan klarlægge den sag der optager kongen, for ingen storkonge eller hersker har bedt nogen mager eller besværger eller kaldæer om noget sådant. 11  Og det som kongen beder om er vanskeligt, og der er heller ingen anden som kan klarlægge det for kongen undtagen guderne,*+ hvis bolig ikke er hos kødet.“+ 12  På grund af dette blev kongen vred og meget harmfuld+ og sagde at alle Babylons* vismænd skulle udryddes.+ 13  Og ordren udgik, og vismændene skulle dræbes;* og man søgte efter Daniel og hans venner for at de kunne blive dræbt. 14  På det tidspunkt henvendte Daniel* sig med velovervejede og fornuftige ord+ til Ar′jok, øversten for kongens livvagt, som var gået ud for at dræbe Babylons vismænd. 15  Han tog til orde og sagde til Ar′jok, kongens officer: „Hvordan kan det være at der kommer så streng en ordre fra kongen?“ Ar′jok gjorde så Daniel bekendt med sagen.+ 16  Daniel gik da ind og bad kongen om at give ham tid så han kunne klarlægge tydningen for kongen.+ 17  Derefter gik Daniel til sit hus og gjorde sine venner Hanan′ja, Mi′sjael og Azar′ja bekendt med sagen, 18  for at de kunne bede om barmhjertighed+ fra himmelens Gud*+ i forbindelse med denne hemmelighed,*+ så man ikke udryddede Daniel og hans venner sammen med resten af Babylons vismænd.+ 19  Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et syn om natten,+ hvorpå Daniel velsignede+ himmelens Gud.* 20  Daniel tog til orde og sagde: „Velsignet være Guds* navn+ fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid, for visdom og vælde tilhører ham.+ 21  Og han ændrer tider* og perioder,+ fjerner konger og indsætter konger,+ giver visdom til de vise og kundskab til dem der kender til forstand.+ 22  Han åbenbarer det dybe og det skjulte;+ han ved hvad der er i mørket,+ og hos ham bor lyset.+ 23  Dig, mine forfædres Gud, takker og priser jeg,+ for du har givet mig visdom+ og styrke. Og nu har du ladet mig vide hvad vi bad dig om, for du har ladet os vide besked med den sag der optager kongen.“+ 24  Som følge heraf gik Daniel ind til Ar′jok,+ som kongen havde overdraget at udrydde Babylons vismænd.+ Han gik hen og sagde følgende til ham: „Udryd ikke Babylons vismænd. Før mig ind til kongen,+ så jeg kan klarlægge tydningen for kongen.“ 25  Da skyndte Ar′jok sig at føre Daniel ind til kongen, og han sagde følgende til ham: „Jeg har fundet en mand blandt de landflygtige*+ fra Juda som kan gøre kongen bekendt med tydningen.“ 26  Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis navn var Belt′sazzar:*+ „Er du i stand til at gøre mig bekendt med den drøm som jeg har haft, og med dens tydning?“+ 27  Daniel svarede over for kongen og sagde: „Den hemmelighed som kongen spørger om, kan vismænd, besværgere, magere [og] astrologer ikke klarlægge for kongen.+ 28  Der er imidlertid en Gud* i himmelen som åbenbarer hemmeligheder,+ og han har ladet kong Nebukadne′zar* vide hvad der skal ske i de sidste dage.+ Dette var din drøm og dit hoveds syner mens du lå på din seng: 29  Mens du, o konge, lå på din seng,+ meldte der sig tanker hos dig om det der herefter skal ske, og Han som åbenbarer hemmeligheder har ladet dig vide hvad der skal ske.+ 30  Og hvad mig angår, er det ikke ved nogen visdom der er i mig frem for alle andre levende, at denne hemmelighed er blevet åbenbaret for mig,+ men det er for at kongen kan blive bekendt med tydningen og for at du kan kende dit hjertes tanker.+ 31  Du skuede, o konge, se, en stor billedstøtte. Denne billedstøtte, som var kolossal og hvis glans var overmåde stærk, stod foran dig, og dens udseende var frygtindgydende. 32  Hovedet på denne billedstøtte var af fint guld;+ dens bryst og dens arme var af sølv,+ dens bug og dens hofter var af kobber,+ 33  dens ben var af jern,+ dens fødder var dels af jern, dels af formet ler.+ 34  Du blev ved med at se indtil en sten* blev revet løs,* dog ikke med hænder,+ og ramte billedstøtten på dens fødder af jern og formet ler og knuste dem.+ 35  Da knustes jernet, det formede ler, kobberet, sølvet og guldet samtidig og blev som avnerne fra sommerens tærskepladser,+ og vinden* bar dem bort så der slet intet spor fandtes efter dem.+ Men stenen som ramte billedstøtten blev til et stort bjerg og fyldte hele jorden.+ 36  Dette var drømmen, og vi vil fremføre tydningen over for kongen.+ 37  Du, o konge, kongernes konge, du som himmelens Gud har givet riget, magten og kraften og æren,+ 38  og i hvis hånd han har givet,+ overalt hvor menneskenes sønner bor, markens dyr og himmelens flyvende skabninger, og som han har gjort til hersker over dem alle, du er hovedet af guld.+ 39  Og efter dig vil der opstå et andet rige,+ ringere end dit;*+ og endnu et rige, et tredje, af kobber, som skal herske over hele jorden.+ 40  Og det fjerde rige+ vil være stærkt som jern.+ For ligesom jern knuser og søndermaler alt andet, sådan vil det, ligesom jern der sønderslår, knuse og sønderslå alle de andre.+ 41  Og eftersom du så at fødderne og tæerne var dels af formet pottemagerler og dels af jern,+ vil riget være delt,+ men der vil være noget af jernets hårdhed i det, eftersom du så jern blandet med fugtigt ler.+ 42  Og [eftersom] tæerne på fødderne var dels af jern, dels af formet ler, vil riget dels være stærkt og dels være svagt. 43  Eftersom du så jern blandet med fugtigt ler, vil de være blandet med menneskenes afkom;* men de kan ikke holde sammen indbyrdes, ligesom jern ikke kan blandes med formet ler. 44  Men i de kongers* dage+ vil himmelens Gud+ oprette et rige*+ som aldrig vil blive ødelagt.+ Og riget* vil ikke blive overdraget til noget andet folk.+ Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger,+ men selv bestå evindelig;+ 45  du så jo at en sten blev revet løs fra bjerget, men ikke med hænder,+ og den knuste jernet, kobberet, det formede ler, sølvet og guldet.+ Den store Gud*+ har ladet kongen vide hvad der herefter skal ske.+ Og drømmen står fast, og tydningen af den er pålidelig.“+ 46  Da faldt kong Nebukadne′zar på sit ansigt og tilbad Daniel, og han sagde at man skulle frembære en offergave og røgelse for ham.+ 47  Kongen svarede Daniel og sagde: „I sandhed, jeres Gud* er gudernes Gud*+ og kongernes Herre+ og den der åbenbarer hemmeligheder, for du kunne åbenbare denne hemmelighed.“+ 48  Derpå forfremmede kongen Daniel+ og gav ham mange store gaver, og han gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon+ og øverste præfekt over alle Babylons vismænd. 49  Men Daniel rettede en anmodning til kongen, hvorpå denne satte Sja′drak,* Me′sjak* og A′bed-Ne′go*+ over forvaltningen af provinsen Babylon; Daniel, derimod, blev ved kongens hof.*+

Fodnoter

„på aramaisk“. Hebr.: ’aramīth′; gr.: Syristi′; lat.: syri′ace. Herfra og til slutningen af kap. 7 er Daniels Bog skrevet på aram.
Aram.: ’ælahīn′.
„Babylons“, LXXBagsterVg; MSy: „Babels“.
Ordr.: „var ved at blive dræbt“.
„Daniel“. Aram.: Danīje’l′, stavet som på hebr. Se Titel, fdn.
„Gud“. Aram.: ’Ælah′; syr.: ’Alaha’.
„hemmelighed“. Aram.: razah′; gr.: mystēri′ou.
„himmelens Gud“. Aram.: læ’Ælah′ sjemajja’′.
El.: „den [sande] Guds“. Aram.: dī-’Ælaha’′; LXXBagster(gr.): tou Theou′; SyVg: „Jehovas“.
El.: „fastsatte tider“. Aram.: ‛iddanajja’′,tiderne“. Jf. 4:16, fdn.
Ordr.: „landflygtighedens sønner“.
„Beltsazzar“. Aram.: Beltesja’tstsar′.
„en Gud“. Aram.: ’Ælah′.
„Nebukadnezar“. Aram.: Nevukhadhnætstsar′.
„en sten“. Aram.: ’æ′væn; gr.: li′thos; lat.: la′pis.
„blev revet løs (skåret ud)“, MSy; LXXVgc: „blev skåret ud af et bjerg“.
vinden“. Aram.: rucha’′; LXXBagster(gr.): . . . pneu′matos; lat.: ven′to. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Ordr.: „mod jorden fra dig“, dvs. „nærmere jorden (lavere) end dig“.
El.: „sæd“.
„de kongers“. Aram.: malkhajja’′,kongernes“.
El.: „et kongerige“, „et kongedømme“. Aram.: malkhu′.
El.: „Og kongedømmet“, „Og kongeværdigheden“. Aram.: umalkhuthah′.
„Den store Gud“. Aram.: ’Ælah′ rav; gr.: ho theos′ ho me′gas.
„jeres Gud“. Aram.: ’Ælahakhōn′.
„gudernes Gud“. Aram.: ’Ælah′ ’ælahīn′ (plur. af ’ælah′). I den aram. del af Daniels Bog oversættes ’ælahīn′ 14 gange med almindelig plur.
Aram.: Sjadhrakh′.
Aram.: Mēsjakh′.
Aram.: ‛Avedh′ Neghō′, der betyder „Negos tjener“.
Ordr.: „dør“.