Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Daniel 1:1-21

1  I kong Joʹjakim+ af Judas tredje regeringsår kom kong Nebukadneʹzar af Babylon* til Jerusalem og belejrede den.+  Siden overgav Jehova* kong Joʹjakim af Juda i hans hånd,+ samt en del af redskaberne+ ved den [sande] Guds* hus, hvorpå han bragte dem til Siʹnears land,*+ til sin guds hus, og redskaberne bragte han til huset hvor hans guds* skatkammer var.+  Kongen bad derpå sin overhofmester*+ Asjʹpenaz om at komme med nogle af Israels sønner — både nogle af kongelig æt* og nogle af de fornemme,+  børn som var helt uden legemsfejl+ og som så godt ud og havde indsigt i al slags visdom+ og var kendt med kundskab og kyndige i lærdom+ og som havde evner til at stå [i kongens tjeneste] i kongens palads+ — og lære dem kaldæernes skrift og tungemål.  Kongen tildelte dem endvidere en daglig forsyning af kongens fine mad+ og den vin han drak af, idet han sørgede for dem i tre år, sådan at de ved udløbet af dem kunne stå i kongens tjeneste.  Nu var der nogle af Judas sønner iblandt dem, Daniel,+ Hananʹja, Miʹsjael og Azarʹja.+  Overhofmesteren gav dem imidlertid andre navne.+ Således gav han Daniel [navnet] Beltʹsazzar,+ og Hananʹja [navnet] Sjaʹdrak, og Miʹsjael [navnet] Meʹsjak, og Azarʹja [navnet] Aʹbed-Neʹgo.+  Men Daniel besluttede i sit hjerte at han ikke ville besmitte+ sig med kongens fine mad eller den vin han drak af, så han bad overhofmesteren om han måtte være fri for at besmitte sig.+  Og den [sande] Gud lod Daniel finde loyal hengivenhed* og barmhjertighed hos overhofmesteren,+ 10  men overhofmesteren sagde til Daniel: „Jeg er bange for min herre* kongen som har tildelt jer mad og drikke,+ for hvorfor skulle han se jeres ansigter se dårligere ud end de børns som er jævnaldrende med jer, og [hvorfor] skulle I bringe kongens fordømmelse over mit hoved?“ 11  Derfor sagde Daniel til den opsynsmand som overhofmesteren+ havde sat over Daniel, Hananʹja, Miʹsjael og Azarʹja: 12  „Prøv dog dine tjenere i ti dage og lad os få nogle grøntsager+ at spise og vand at drikke, 13  og lad vores udseende og udseendet af de børn som spiser kongens fine mad, blive synet af dig; gør så med dine tjenere efter hvad du ser.“ 14  Da hørte han på dem i denne sag og prøvede dem i ti dage. 15  Og efter ti dages forløb så de bedre ud og var bedre i stand end alle de børn som spiste kongens fine mad.+ 16  Så fortsatte opsynsmanden med at fjerne deres fine mad og vinen der var til dem at drikke, og at give dem grøntsager.+ 17  Og disse fire børn gav den [sande] Gud lærdom og indsigt i al slags skrift og visdom;+ og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.+ 18  Efter udløbet af de dage som kongen havde fastsat indtil de skulle føres ind,+ førte overhofmesteren dem så frem for Nebukadneʹzar. 19  Kongen talte så med dem, og der fandtes ingen blandt dem alle som Daniel, Hananʹja, Miʹsjael og Azarʹja;+ derfor kom de til at stå i kongens tjeneste.+ 20  Og hver gang kongen rådspurgte dem i en sag som krævede visdom [og] forstand,+ fandt han dem ti gange bedre end alle de magere+ og besværgere+ der var i hele hans rige. 21  Og Daniel blev der til kong Kyʹros’* første år.+

Fodnoter

„Babylon“, LXXVg; MSy: „Babel“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ; LXXBagster(gr.): tou Theouʹ; Sy: „Jehovas“. Se Till. 1F.
„Sinears land“, MLXXBagsterThVg; LXX: „Babylon“.
„hans guds“. Hebr.: ’ælohawʹ, plur. af ’ælōʹah, øjensynlig majestætsflertal.
„sin overhofmester“. Hebr.: rav sarīsawʹ; lat.: praepoʹsito eunuchoʹrum suoʹrum, „forstanderen for sine eunukker“.
Ordr.: „af kongedømmets sæd (afkom)“.
„loyal hengivenhed“. Hebr.: chæʹsædh.
„min herre“. Hebr.: ’adhonīʹ; gr.: ton kyʹrionʹ mou; lat.: doʹminum meʹum.
„Kyros’“. Hebr.: leKhōʹræsj; gr.: Kyʹrou; syr.: deKuresj; lat.: Cyʹri.