Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 9:1-43

9  Men Saulus, der stadig åndede trussel og mord+ imod Herrens disciple,+ gik til ypperstepræsten  og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus, for at han kunne føre alle som han fandt der tilhørte Vejen,*+ både mænd og kvinder, bundne til Jerusalem.  Som han nu var på vej og nærmede sig Damaskus, da strålede et lys fra himmelen pludselig omkring ham,+  og han faldt til jorden og hørte en stemme der sagde til ham: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?“+  Han sagde: „Hvem er du, Herre?“ Han sagde: „Jeg er Jesus, som du forfølger.+  Men rejs dig+ og gå ind i byen, og det vil blive sagt dig hvad du bør gøre.“  De mænd som rejste sammen med ham+ stod målløse,+ idet de nok hørte lyden af en stemme,+ men ikke så nogen.  Men Saulus rejste sig fra jorden, og skønt hans øjne var åbne, så han intet.+ De ledte ham så ved hånden og førte ham ind i Damaskus.  Og i tre dage så han intet,+ og han hverken spiste eller drak. 10  I Damaskus var der imidlertid en discipel ved navn Ananiʹas,+ og Herren sagde til ham i et syn: „Ananiʹas!“ Han sagde: „Her er jeg, Herre.“ 11  Herren sagde til ham: „Rejs dig, gå til den gade der kaldes Den Lige, og søg i Judas’ hus efter en mand ved navn Saulus fra Tarsus.+ For se! han beder, 12  og han har i et syn* set en mand ved navn Ananiʹas komme ind og lægge hænderne på ham så han kunne blive seende igen.“+ 13  Men Ananiʹas svarede: „Herre, jeg har hørt af mange om denne mand, hvor megen fortræd han har voldt dine hellige i Jerusalem. 14  Og her har han bemyndigelse fra de øverste præster til at lægge alle som påkalder dit navn,+ i lænker.“ 15  Men Herren sagde til ham: „Gå, for denne mand er for mig et udvalgt redskab+ der skal bære mit navn ud til nationerne+ såvel som til konger+ og Israels sønner. 16  For jeg skal klart vise ham hvor meget han skal lide for mit navn.“+ 17  Så gik Ananiʹas, og han kom ind i huset, og han lagde hænderne på ham og sagde: „Broder Saul, Herren, den Jesus som viste sig for dig på vejen du kom ad, har sendt mig for at du kan få dit syn igen og blive fyldt med hellig ånd.“+ 18  Og straks faldt der som skæl fra hans øjne, og han fik sit syn igen; og han stod op og blev døbt, 19  og han tog føde til sig og styrkedes.+ Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus,+ 20  og straks begyndte han i synagogerne at forkynde om Jesus,+ at han er Guds søn. 21  Men alle der hørte ham forbavsedes og sagde: „Er det ikke den mand som søgte at udrydde+ dem i Jerusalem der påkalder dette navn, og som var kommet hertil i den hensigt at føre dem bundne til de øverste præster?“+ 22  Men Saulus voksede des mere i kraft, og han gjorde de jøder der boede i Damaskus rådvilde, idet han logisk beviste at denne er Messias.+ 23  Da nu adskillige dage var gået, lagde jøderne råd op om at rydde ham af vejen.+ 24  Saulus blev imidlertid kendt med deres anslag imod ham. Men de holdt omhyggeligt vagt også ved portene både dag og nat for at rydde ham af vejen.+ 25  Så tog hans disciple ham og sænkede ham om natten ned gennem en åbning i muren, idet de firede ham ned i en kurv.+ 26  Da han kom til Jerusalem+ søgte han at slutte sig til disciplene; men de var alle bange for ham, for de troede ikke at han var en discipel. 27  Så kom Barʹnabas ham til hjælp+ og førte ham til apostlene, og han fortalte dem i detaljer hvordan han på vejen havde set Herren+ og at han havde talt til ham,+ og hvordan han i Damaskus+ frimodigt havde talt i Jesu navn. 28  Og han blev hos dem idet han gik ind og ud* i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn;+ 29  og han talte og diskuterede med de græsktalende jøder.* Men disse forsøgte at gøre det af med ham.+ 30  Da brødrene opdagede dette, førte de ham ned til Cæsareʹa og sendte ham til Tarsus.+ 31  Så kom menigheden+ i hele Judæa og Galilæʹa og Samaʹria da ind i en periode med fred og blev opbygget; og idet den vandrede i Jehovas* frygt+ og i den hellige ånds+ trøst, voksede den stadig i antal. 32  Da Peter nu gik gennem alle [landsdelene] kom han også ned til de hellige der boede i Lydʹda.+ 33  Dér fandt han en mand ved navn Æneʹas, som havde ligget på en båre i otte år, da han var lam. 34  Og Peter sagde til ham:+ „Æneʹas, Jesus Kristus helbreder dig.+ Stå op og red din seng.“ Og han stod straks op. 35  Og alle som boede i Lydʹda og på Saʹron[sletten]*+ så ham, og de vendte sig til Herren.+ 36  Men i Jopʹpe+ var der en discipel ved navn Tabiʹta, der oversat betyder Dorʹkas.* De gode gerninger+ og barmhjertighedsgaver som hun ydede var mangfoldige. 37  Men i de dage skete der det at hun blev syg og døde. Man vaskede hende så og lagde hende i en sal ovenpå. 38  Da Lydʹda lå nær ved Jopʹpe+ og disciplene hørte at Peter var i denne by, sendte de to mænd til ham for indtrængende at bede [ham]: „Kom uden tøven over til os.“ 39  Så rejste Peter sig og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i salen ovenpå; og alle enkerne trådte grædende frem for ham idet de fremviste mange underklædninger og yderklædninger+ af dem som Dorʹkas plejede at lave da hun var hos dem.+ 40  Men Peter sendte alle udenfor,+ og idet han knælede, bad han, og efter at have vendt sig mod det døde legeme sagde han: „Tabiʹta,* stå op!“ Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.+ 41  Han gav hende hånden og rejste hende op,+ og han kaldte på de hellige og enkerne og fremstillede hende levende [for dem].+ 42  Dette blev kendt i hele Jopʹpe, og mange fik tro på Herren.+ 43  Han blev i adskillige dage i Jopʹpe+ hos en vis Simon, en garver.+

Fodnoter

Vejen“. Gr.: tēs hodouʹ.
„i et syn“, BCSyh,pArm; mangler i P74אAVg.
El.: „havde sit daglige virke“.
Ordr.: „hellenisterne“. J17: „de græske jøder“.
Se Till. 1D.
„Saron“, אAB; J17,18,22: „Sjaron“.
„Dorkas“ (gr.) svarer til „Tabita“ (aram.); begge navne betyder „gazelle“.
Se v. 36, fdn.