Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 8:1-40

8  Men Saulus bifaldt mordet på ham.+ Den dag udbrød der stor forfølgelse+ imod menigheden som var i Jerusalem; alle undtagen apostlene blev spredt+ ud over Judæas og Sama′rias egne.  Men gudfrygtige mænd bar Ste′fanus til graven,+ og de holdt en stor klage+ over ham.  Saulus begyndte imidlertid at fare voldsomt frem mod menigheden. Han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og sendte dem i fængsel.+  De der var blevet spredt gik imidlertid gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed.+  Filip, for eksempel, kom ned til byen Sama′ria+ og begyndte at forkynde Messias for dem.  Alle som én gav de mange mennesker agt på det Filip sagde, mens de hørte efter og så de tegn han gjorde.  For der var mange som havde urene ånder,+ og disse råbte med høj røst og kom ud. Endvidere blev mange som var lamme+ og halte kureret.  Så der blev stor glæde i den by.+  Nu var der i byen en mand ved navn Simon, som før dette havde øvet magi+ og forbløffet folk i Sama′ria idet han sagde at han selv var noget stort.+ 10  Og alle, fra den mindste til den største, gav agt på ham og sagde: „Denne mand er Guds Kraft som kan kaldes Den Store.“ 11  De gav altså agt på ham fordi han i temmelig lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. 12  Men da de fik tro på Filip, som forkyndte den gode nyhed om Guds rige+ og Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.+ 13  Simon selv fik også tro, og efter at han var blevet døbt holdt han sig hele tiden til Filip;+ og han var forbløffet over at se tegn og store, kraftige gerninger finde sted. 14  Da apostlene i Jerusalem hørte at Sama′ria havde taget imod Guds ord,+ sendte de Peter og Johannes til dem; 15  og disse tog ned og bad for dem, for at de kunne få hellig ånd;+ 16  den var nemlig endnu ikke faldet på nogen af dem, men de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn.+ 17  Så lagde de hænderne på dem,+ og de begyndte at modtage hellig ånd. 18  Da Simon nu så at ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, tilbød han dem penge+ 19  idet han sagde: „Giv også mig denne myndighed, så at enhver som jeg lægger hænderne på kan modtage hellig ånd.“ 20  Men Peter sagde til ham: „Måtte dit sølv forgå sammen med dig, fordi du mente at du kunne erhverve dig Guds frie gave for penge.+ 21  Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke retskaffent i Guds øjne.+ 22  Du må derfor ændre sind med hensyn til denne din slethed, og bede Jehova* om, hvis det er muligt, at dit hjertes påfund må blive dig tilgivet;+ 23  for jeg ser at du er en* giftig galde+ og en uretfærdighedens lænke.“+ 24  Som svar sagde Simon: „Bed I for mig+ til Jehova* at intet af det I har sagt skal komme over mig.“ 25  Da de nu havde aflagt et grundigt vidnesbyrd og talt Jehovas* ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og på vejen forkyndte de den gode nyhed i mange af samaritanernes landsbyer.+ 26  Men Jehovas* engel+ talte til Filip og sagde: „Bryd op og gå mod syd til vejen der fører ned fra Jerusalem til Ga′za.“ (Dette er en ørkenvej.) 27  Så brød han op og gik, og se! en ætiopisk+ eunuk,+ en mægtig mand hos Kanda′ke, ætiopiernes dronning, som var sat over alle hendes skatte, han var taget til Jerusalem for at tilbede+ 28  men var nu på tilbagevejen og sad i sin vogn og læste højt af profeten Esajas.+ 29  Så sagde ånden+ til Filip: „Gå hen og hold dig nær til den vogn.“ 30  Filip løb hen ved siden af og hørte ham læse højt af profeten Esajas, og han sagde: „Forstår du egentlig det du læser?“ 31  Han sagde: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Og han anmodede indtrængende Filip om at komme op og sætte sig hos ham. 32  Det afsnit i Skriften som han læste højt var dette: „Som et får blev han ført til slagtning, og som et lam der er stumt over for den der klipper det, således åbner han ikke sin mund.+ 33  Under hans ydmygelse blev dommen taget bort fra ham.+ Hvem vil fortælle i detaljer om hans herkomst?* For hans liv tages bort fra jorden.“+ 34  Som svar sagde eunukken til Filip: „Jeg beder dig, om hvem siger profeten dette? Om sig selv eller om en anden?“ 35  Filip åbnede sin mund,+ og idet han begyndte med dette skriftsted+ forkyndte han den gode nyhed om Jesus for ham. 36  Som de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og eunukken sagde: „Se! [Her er] vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“+ 37*  ——  38  Så befalede han at vognen skulle holde, og de steg begge ned i vandet, både Filip og eunukken; og han døbte ham. 39  Da de var kommet op af vandet, førte Jehovas* ånd hurtigt Filip bort,+ og eunukken så ham ikke mere, for han fortsatte sin rejse med glæde. 40  Man fandt imidlertid Filip i As′dod,* og han gik gennem distriktet og fortsatte med at forkynde+ den gode nyhed i alle byerne indtil han kom til Cæsare′a.+

Fodnoter

„Jehova“, J18,22,23; gr.: tou kyri′ou; VgSyp: „Gud“. Se Till. 1D.
„du er i en“, D*Vg.
„Jehova“, J7,8,10,13,15-18,22,23; אAB(gr.): ton ky′rion; DVgmssSyh,p: „Gud“. Se Till. 1D.
„Jehovas“, J7,8,10,17,18; אBCD(gr.): tou kyri′ou; P74ASyp: „Guds“. Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
El.: „livsløb“.
V. 37 mangler i P45,74אABCVgSyp; ItVgcArm: „Filip sagde til ham: ’Hvis du tror af hele dit hjerte, kan det tillades.’ Som svar sagde han: ’Jeg tror at Jesus Kristus er Guds søn.’“
Se Till. 1D.
„Asdod“, J17,18,22; אAB: „Azotus“.