Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 3:1-26

3  Peter og Johannes gik nu op til templet til bedetimen, den niende time,*+  og en mand der var vanfør og havde været det fra moders liv+ blev båret af sted, og man plejede hver dag at lægge ham nær den tempeldør som kaldes Den Skønne,+ så han kunne bede dem der gik ind i templet om barmhjertighedsgaver.+  Da han fik øje på Peter og Johannes der var ved at gå ind i templet, anmodede han om at få barmhjertighedsgaver.+  Men Peter, sammen med Johannes, så fast på ham+ og sagde: „Se på os.“  Så rettede han sin opmærksomhed mod dem, idet han forventede at få noget af dem.  Peter sagde imidlertid: „Sølv og guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig:+ I Jesu Kristi, Nazaræerens,+ navn, gå!“+  Derpå greb han ham ved den højre hånd+ og rejste ham op. Øjeblikkelig blev hans fødder og hans ankler stærke,+  og han sprang op,+ stod oprejst og begyndte at gå, og han gik med dem ind i templet,+ gik omkring og sprang og priste Gud.  Og hele folket+ så ham gå omkring og prise Gud. 10  Og de genkendte ham: han var den mand som plejede at sidde ved Den Skønne Port til templet for at få barmhjertighedsgaver;+ og de blev fyldt med forbavselse og henrykkelse+ over det der var sket med ham. 11  Mens manden nu holdt fast i Peter og Johannes, strømmede hele folket sammen om dem i det der kaldes Salomons Søjlegang,+ ude af sig selv af forbavselse. 12  Da Peter så dette, sagde han til folket: „Israelitiske mænd, hvorfor undrer I jer over dette, eller hvorfor stirrer I på os som om vi i egen kraft eller gudhengivenhed havde fået ham til at gå?+ 13  Abrahams, Isaks og Jakobs Gud,+ vore forfædres Gud, har herliggjort+ sin tjener,+ Jesus, som I, ja I, overgav+ og nægtede at kendes ved for Pilaʹtus’ ansigt, da han havde besluttet at give ham fri.+ 14  Ja, I nægtede at kendes ved den hellige og retfærdige,+ og I bad om at en mand, en morder,+ frit måtte blive skænket jer, 15  hvorimod I dræbte livets hovedformidler.+ Men Gud oprejste ham fra de døde, hvilket vi er vidner om.+ 16  Og hans navn har, ved [vor] tro på hans navn, gjort denne mand som I ser og kender, stærk, og den tro der er [kommet] gennem ham, har givet manden denne fulde førlighed for øjnene af jer alle. 17  Og nu, brødre, jeg ved at I handlede i uvidenhed,+ ligesom jeres ledere+ også gjorde. 18  Men på denne måde har Gud opfyldt det han forud havde forkyndt gennem alle profeternes mund, at hans Messias skulle lide.+ 19  I skal derfor ændre sind+ og vende om+ for at få jeres synder slettet ud,+ så der fra Jehova* selv* kan komme perioder* som giver friske kræfter,+ 20  og han må sende den Messias der er bestemt for jer, Jesus, 21  som det dog er nødvendigt at himmelen beholder*+ indtil tiderne for genoprettelsen+ af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund+ fra gammel tid. 22  Moses sagde jo: ’Jehova* Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, af jeres brødre.+ Ham skal I høre på i alt hvad han siger til jer.+ 23  For enhver sjæl der ikke hører på den profet, vil blive fuldstændig udryddet af folket.’+ 24  Og alle profeterne, ja, fra Samuel og dem der fulgte efter, så mange som har talt, har jo også klart forkyndt disse dage.+ 25  I er sønner+ af profeterne og af den pagt som Gud indgik med jeres forfædre da han sagde til Abraham: ’Og ved dit afkom* skal alle jordens slægter velsignes.’+ 26  Det er til jer at Gud, efter at han har ladet sin tjener fremstå, først+ har sendt ham for at velsigne jer ved at vende hver enkelt af jer bort fra jeres onde gerninger.“

Fodnoter

Dvs. ca. kl. 15, regnet fra solopgang.
Se Till. 1D.
Ordr.: „fra Jehovas ansigt“.
El.: „fastsatte tider“. Gr.: kairoiʹ.
El.: „tager imod“.
„Jehova“, J7,8,10-18,20,22-24,28 og LXXP. Fouad Inv. 266 i 5Mo 18:15; gr.: Kyʹrios. Se Till. 1D.
El.: „din sæd“.