Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 28:1-31

28  Og da vi var nået i sikkerhed, så erfarede vi at øen blev kaldt Malta.*+  Og de fremmedsprogede indbyggere* viste os en usædvanlig menneskekærlighed,*+ for de tændte et bål og tog sig af os alle på grund af regnen der faldt og på grund af kulden.+  Men da Paulus samlede et bundt tørre grene og lagde det på bålet, kom en giftslange ud som følge af heden og bed sig fast i hans hånd.  Da de fremmedsprogede indbyggere fik øje på det giftige dyr der hang ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: „Dette menneske er uden tvivl en morder, og selv om han nåede i sikkerhed fra havet, har den hævnende retfærdighed ikke tilladt ham at blive i live.“  Han rystede imidlertid det giftige dyr af i ilden og led ingen skade.+  Men de ventede at han ville svulme op af betændelse eller pludselig falde død om. Efter at de havde ventet en tid lang og set at der intet slemt skete ham, ændrede de mening og begyndte at sige at han var en gud.+  Nu havde øens førende mand, som bar navnet Pub′lius, jordbesiddelser i nærheden af stedet dér, og han tog gæstfrit imod os og beværtede os velvilligt i tre dage.  Og det traf sig at Pub′lius’ fader lå og var plaget af feber og dysenteri, og Paulus gik ind til ham og bad, lagde hænderne på ham+ og helbredte ham.+  Efter at dette var sket begyndte de øvrige på øen som havde sygdomme, også at komme til ham og blive kureret.+ 10  Og de beærede os også med mange gaver, og da vi skulle sejle bort, belæssede de os med ting vi kunne få brug for. 11  Efter tre måneders forløb sejlede vi så ud i en båd fra Alexandria+ som havde overvintret på øen og havde „Zeus’ sønner“* som galionsfigur. 12  Og vi lagde til i Syraku′s og blev der i tre dage; 13  derfra sejlede vi i en bue og kom til Re′gium. Og efter en dags forløb rejste en sydlig vind sig, og vi nåede til Pute′oli* på den anden dag. 14  Her fandt vi brødre og blev indtrængende bedt om at blive syv dage hos dem; og således kom vi til Rom. 15  Og derfra kom brødrene, da de havde hørt nyheden om os, for at møde os helt ude ved Ap′pius’ Torv* og De Tre Kroer,* og da Paulus fik øje på dem takkede han Gud og fattede mod.+ 16  Da vi til sidst kom ind til Rom, fik Paulus lov+ til at bo for sig selv sammen med den soldat der bevogtede ham. 17  Men tre dage senere sammenkaldte han de mænd der var de førende blandt jøderne. Da de var samlet, begyndte han med at sige til dem: „Mænd, brødre, skønt jeg ikke havde gjort noget imod folket eller vore forfædres skikke,+ blev jeg fra Jerusalem overgivet som fange i romernes hænder.+ 18  Efter at have forhørt mig+ ønskede disse at løslade mig,+ da der ikke var nogen dødsskyld+ hos mig. 19  Men da jøderne blev ved med at tale imod det, var jeg nødt til at appellere til kejseren,*+ men ikke som om jeg havde noget at anklage min nation for. 20  Det er egentlig derfor jeg så indtrængende har anmodet om at se jer og tale til jer, for det er på grund af Israels håb+ at jeg har denne lænke om mig.“+ 21  De sagde til ham: „Vi har ikke modtaget breve fra Judæa om dig, og heller ingen af brødrene som er kommet hertil har meddelt eller sagt noget ondt om dig. 22  Men vi synes at det er rigtigt at høre fra dig selv hvad du tænker, for, sandt nok, om denne sekt+ er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“+ 23  Så aftalte de en dag med ham, og de kom i endnu større antal til ham på hans logi. Og han forklarede sagen for dem, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige+ og søgte at overbevise dem om Jesus, ud fra både Moseloven+ og Profeterne,+ fra morgen til aften. 24  Og nogle begyndte at tro+ på det der blev sagt; andre troede ikke.+ 25  Og da de var uenige indbyrdes, gik de hver til sit, mens Paulus kom med denne ene udtalelse: „Den hellige ånd talte træffende gennem profeten Esajas til jeres forfædre 26  da den sagde: ’Gå til dette folk og sig: „I skal høre og høre, men slet ikke forstå; og I skal se og se, men slet ikke indse.+ 27  For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt,* og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.“’+ 28  Lad det derfor være kendt for jer at dette Guds frelsesmiddel* er blevet sendt ud til folk fra nationerne;+ de vil også høre på det.“+ 29*  —— 30  Han blev så i hele to år i sit eget lejede hus,+ og han tog venligt imod alle som kom til ham, 31  idet han forkyndte* Guds rige for dem og underviste i det der vedrører Herren Jesus Kristus med den største frimodighed,+ uden at blive hindret.

Fodnoter

„Melite (Melita)“, אABc.
El.: „barbarerne“.
Gr.: filanthrōpi′an. Jf. Tit 3:4, fdn.
El: „Dioskurerne“, tvillingebrødrene Kastor og Polydeukes (Pollux).
Hedder nu Pozzuoli.
El.: „Forum Appii“. Lat.: Ap′pii Forum.
El.: „Tres Tabernae“. Vgc(lat.): tres taber′nas.
El.: „Cæsar“.
Ordr.: „tykt (fedt)“.
El.: „denne Guds frelse (frelse fra Gud)“.
V. 29 mangler i אAB; ItmssVgc: „Og da han havde sagt dette, gik jøderne bort, mens de havde megen diskussion indbyrdes.“
El.: „udråbte“, „bekendtgjorde“. Gr.: kērys′sōn; lat.: prae′dicans. Jf. Da 5:29, fdn. til „og man udråbte“.