Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 2:1-47

2  Da nu pinsedagen+ var begyndt var de alle samlede på det samme sted,  og pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad.+  Og tunger som af ild+ viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem,  og de blev alle fyldt med hellig ånd+ og begyndte at tale på andre tungemål,+ sådan som ånden lod dem udtrykke sig.  Men i Jerusalem boede der jøder,+ gudfrygtige mænd,+ fra enhver nation under himmelen.  Da denne lyd hørtes, stimlede mængden sammen og blev forvirret fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget sprog.  Ja, de var slået af forbavselse og begyndte at undre sig og sige: „Se, er alle de som taler ikke galilæere?+  Hvordan kan det så være at vi hver især hører [dem tale] på vort eget sprog, det som vi er født i?  Parthere og medere+ og elamitter,+ og folk der bor i Mesopota′mien, Judæa+ og Kappado′kien,+ Pon′tus+ og [provinsen] Asien,+ 10  og Fry′gien+ og Pamfy′lien,+ Ægypten og Libyens områder hen imod Kyre′ne, og besøgende fra Rom, både jøder og proselytter,*+ 11  kretere+ og arabere+ — vi hører dem tale på vore tungemål om Guds storslåede gerninger.“ 12  Ja, de var alle slået af forbavselse og var helt i vildrede, idet den ene sagde til den anden: „Hvad skal dette betyde?“ 13  Andre gjorde imidlertid nar af dem og sagde: „De er fulde af sød vin.“+ 14  Men Peter trådte frem sammen med de elleve+ og hævede sin stemme og talte til dem: „Judæiske mænd og alle I Jerusalems indbyggere,+ lad dette blive kendt for jer og lån øre til mine udtalelser. 15  Disse [mennesker] er nemlig ikke berusede,+ som I antager, for det er [kun] den tredje time* på dagen. 16  Dette er derimod det der er sagt gennem profeten Joel: 17  ’„Og i de sidste dage,“ siger Gud, „vil jeg udgyde noget af min ånd*+ over al slags kød,* og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal se syner, og jeres gamle mænd* skal drømme drømme;+ 18  og selv over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere.+ 19  Og jeg vil gøre undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og ild og røgtåge;+ 20  solen+ vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas* store og strålende dag kommer.+ 21  Og enhver som påkalder Jehovas* navn vil blive frelst.“’+ 22  Israelitiske mænd, hør disse ord: Jesus Nazaræeren,+ en mand som over for jer offentligt er udpeget af Gud ved kraftige gerninger+ og undere og tegn som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer,+ ganske som I selv ved, 23  denne [mand], der efter Guds bestemte beslutning og forudviden blev udleveret,+ gjorde I det af med ved at fæste ham til en pæl ved lovløse mænds hånd.+ 24  Men Gud oprejste+ ham ved at løse dødens veer,+ da det ikke var muligt at han stadig kunne fastholdes af den.+ 25  David siger nemlig med henblik på ham: ’Jeg havde bestandig Jehova* for øje, for han er ved min højre hånd så jeg aldrig skal rokkes.+ 26  Derfor blev mit hjerte glad og min tunge jublede. Ja, endog mit kød skal bo i håb;+ 27  for du vil ikke efterlade min sjæl i Ha′des,* og heller ikke vil du lade din loyale [tjener] se forrådnelse.+ 28  Du har gjort livets veje kendt for mig, du vil med dit ansigt fylde mig med glæde.’+ 29  Mænd, brødre, det må være mig tilladt at tale rent ud til jer om familieoverhovedet David, at han både døde+ og blev begravet og at hans grav er hos os indtil denne dag. 30  Da han nu var en profet og vidste at Gud* med en ed havde tilsvoret ham at han ville give en som var en frugt af hans lænd,* sæde på hans trone,+ 31  forudså han og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Ha′des eller så hans kød forrådnelse.+ 32  Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.+ 33  Efter at han er blevet ophøjet til* Guds højre hånd+ og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faderen,+ har han så udgydt denne, hvilket I både ser og hører. 34  David steg nemlig ikke op til himlene,+ men han siger selv: ’Jehova* sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd+ 35  indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“’+ 36  Lad derfor hele Israels hus vide som noget sikkert, at Gud har gjort ham til både Herre+ og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“*+ 37  Da de nu hørte dette, stak det dem i hjertet,+ og de sagde til Peter og de andre apostle: „Mænd, brødre, hvad skal vi gøre?“+ 38  Peter [sagde] til dem: „I skal ændre sind+ og hver især lade jer døbe+ i Jesu Kristi navn+ til jeres synders tilgivelse,+ og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.+ 39  For løftet+ gælder jer og jeres børn og alle dem som er langt borte,+ så mange som Jehova* vor Gud måtte kalde til sig.“+ 40  Og med mange andre ord vidnede han grundigt og blev ved at tilskynde dem idet han sagde: „Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.“+ 41  Så blev de der villigt tog imod hans ord døbt,+ og på den dag blev omkring tre tusind sjæle føjet til.+ 42  Og de blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære og af fællesskabet,*+ af måltiderne*+ og af bønnerne.+ 43  Ja, frygt greb hver sjæl, og mange undere og tegn skete ved apostlene.+ 44  Alle de som havde fået tro, var sammen om at have alting fælles,+ 45  og de gav sig til at sælge deres ejendomme+ og hvad de ellers ejede og at dele det [indkomne] ud til alle, efter som hver enkelt havde behov.+ 46  Og dag efter dag kom de alle som én bestandig i templet,+ og de holdt måltid i private hjem* og indtog maden med stor glæde+ og i hjertets oprigtighed 47  idet de priste Gud og vandt yndest hos hele folket.+ Samtidig fortsatte Jehova* med daglig at føje dem til+ som blev frelst.+

Fodnoter

El.: „omvendte“.
Dvs. ca. kl. 9, regnet fra solopgang.
El.: „virksomme kraft“. Gr.: pneu′matos; lat.: Spi′ritu; J17,18,22(hebr.): ruchī′, „min ånd“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
El.: „over alt kød“. Gr.: epi′ pa′san sar′ka; lat.: su′per om′nem car′nem; J17,18,22(hebr.): ‛al-kål-basar′.
El.: „ældste“. Gr.: presby′teroi.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„Hades“, אAB; J7,8,11-18,22: „Sheol“. Se Till. 4B.
„Gud“, אAB; J7,8,10: „Jehova“.
El.: „en af hans efterkommere“.
El.: „af“.
Se Till. 1D.
Se Till. 5C.
Se Till. 1D.
El.: „af at dele med hinanden“.
Ordr.: „af brødsbrydelsen“.
El.: „fra hus til hus“. Gr.: kat’ oi′kon. Se 5:42, fdn. til „fra hus til hus“.
Se Till. 1D.