Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 15:1-41

15  Men nogle mænd kom ned fra Judæa+ og begyndte at lære brødrene: „Hvis I ikke bliver omskåret+ efter Moses’ skik,+ kan I ikke blive frelst.“  Og da der opstod ikke så lidt uenighed og diskussion mellem dem på den ene side og Paulus og Bar′nabas på den anden, aftalte man at Paulus og Bar′nabas og nogle andre af dem skulle tage op til apostlene og de ældste* i Jerusalem+ angående dette stridsspørgsmål.  Efter at disse så var blevet fulgt på vej af menigheden,+ fortsatte de gennem både Føni′kien og Sama′ria og gjorde i detaljer rede for omvendelsen af folk fra nationerne,+ og de vakte stor glæde hos alle brødrene.+  Da de ankom til Jerusalem blev de venligt modtaget+ af menigheden og apostlene og de ældste, og de fortalte om de mange ting Gud havde gjort ved hjælp af dem.+  Nogle fra farisæernes sekt som havde fået tro, rejste sig imidlertid fra deres pladser og sagde: „Det er nødvendigt at omskære dem+ og pålægge dem at overholde Moseloven.“+  Og apostlene og de ældste samledes for at tage sig af denne sag.+  Efter at der havde været megen diskussion,+ rejste Peter sig og sagde til dem: „Mænd, brødre, I ved god besked med at Gud fra de første dage traf det valg iblandt jer at folk fra nationerne gennem min mund skulle høre den gode nyheds ord og få tro;+  og Gud, som kender hjertet,+ vidnede ved at give den hellige ånd til dem+ ligesom han havde givet den til os.  Og han gjorde slet ingen forskel på os og dem,+ men rensede deres hjerter ved troen.+ 10  Så hvorfor sætter I nu Gud på prøve ved at lægge et åg+ på disciplenes nakke som hverken vore forfædre eller vi har været i stand til at bære?+ 11  Tværtimod stoler vi på at vi bliver frelst ved Herren Jesu ufortjente godhed+ på samme måde som de.“+ 12  Da blev hele forsamlingen tavs, og de hørte på Bar′nabas og Paulus mens de berettede om de mange tegn og undere som Gud gennem dem havde gjort blandt nationerne.+ 13  Efter at de var holdt op med at tale, svarede Jakob idet han sagde: „Mænd, brødre, hør på mig.+ 14  Si′meon*+ har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn.+ 15  Og med dette stemmer profeternes ord overens, sådan som der står skrevet: 16  ’Efter dette vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte;* og jeg vil genopbygge dens ruiner og rejse den igen,+ 17  for at de der er tilbage af menneskene ivrigt kan søge Jehova,* sammen med folk fra alle nationerne, folk som kaldes med mit navn,* siger Jehova* som gør disse ting+ 18  der er kendt fra gammel tid.’*+ 19  Derfor er min afgørelse at man ikke skal besvære dem fra nationerne som vender sig til Gud,+ 20  men skrive til dem at de skal afholde sig* fra det der er forurenet af afguder+ og fra utugt*+ og fra det der er kvalt*+ og fra blod.*+ 21  For fra gammel tid* har Moses i by efter by haft nogle der forkynder ham, idet han oplæses i synagogerne hver sabbat.“+ 22  Så besluttede apostlene og de ældste* sammen med hele menigheden at sende nogle mænd som de havde udvalgt iblandt sig til Antio′chia sammen med Paulus og Bar′nabas, nemlig Judas, som blev kaldt Bar′sabbas,+ og Si′las, ledende mænd blandt brødrene; 23  og ved deres hånd skrev de: „Apostlene og de ældste, [jeres] brødre, sender hilsen til de brødre i Antio′chia+ og Syrien og Kili′kien+ som er fra nationerne. 24  Da vi har hørt at nogle fra os, som vi ikke har givet påbud, har foruroliget jer med [deres] udtalelser+ og prøvet at forstyrre jeres sjæle,+ 25  er vi blevet enige om*+ og har besluttet at udvælge mænd og sende dem til jer sammen med vore elskede [brødre] Bar′nabas og Paulus,+ 26  mænd som har overgivet deres sjæle* for vor Herre Jesu Kristi navns skyld.+ 27  Vi sender derfor Judas og Si′las,+ så de også mundtligt kan meddele det samme.+ 28  Den hellige ånd+ og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde+ på jer ud over dette nødvendige: 29  at I afholder jer fra det der er ofret til afguder+ og fra blod+ og fra kvalte [dyr]*+ og fra utugt.*+ Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting,+ vil det gå jer godt. Lev vel!“* 30  Da disse mænd så var blevet sendt af sted, tog de ned til Antio′chia, og de samlede forsamlingen og overrakte brevet.+ 31  Efter at de havde læst det, glædede de sig over opmuntringen.+ 32  Og da Judas og Si′las også selv var profeter,+ opmuntrede de brødrene med mangt et foredrag og styrkede dem.+ 33  Da de havde opholdt sig nogen tid dér, blev de af brødrene sendt af sted med fred,+ tilbage til dem som havde udsendt dem. 34*  ——  35  Paulus og Bar′nabas tilbragte imidlertid fortsat nogen tid i Antio′chia,+ idet de, også sammen med mange andre, lærte og forkyndte den gode nyhed fra Jehovas* ord.+ 36  Men efter nogle dage sagde Paulus til Bar′nabas: „Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i hver af de byer hvor vi har forkyndt Jehovas* ord, for at se hvordan de har det.“+ 37  Bar′nabas ønskede imidlertid også at tage Johannes, der blev kaldt Markus,+ med. 38  Men Paulus syntes ikke det var rigtigt at tage ham med, i betragtning af at han havde forladt dem i Pamfy′lien+ og ikke var gået med dem til arbejdet. 39  Og det kom til et skarpt opgør, så at de skiltes fra hinanden; og Bar′nabas+ tog Markus med og sejlede til Cypern.+ 40  Men Paulus udvalgte Si′las+ og tog af sted efter at han af brødrene var blevet overgivet til Jehovas* ufortjente godhed.+ 41  Og han rejste gennem Syrien og Kili′kien og styrkede menighederne.+

Fodnoter

El.: „ældre mænd“. Gr.: presbyte′rous; J17,18,22(hebr.): wehazzeqenīm′, „og de ældste (gamle (ældre) mænd)“. Se 4Mo 11:25, fdn. til „de . . . ældste“.
En hebr. form af navnet Simon (Peter). Se Mt 10:2, fdn.
El.: „telt“.
Se Till. 1D.
El.: „som mit navn er nævnt over“.
Se Till. 1D.
El.: „som har gjort disse ting (18) kendt fra gammel tid“.
„at de skal afholde sig“. Ordr.: „om at være afholdende“. Gr.: ape′chesthai; lat.: absti′neant.
„utugt“. Gr.: pornei′as; lat.: fornicatio′ne. Se Till. 5A.
El.: „det der er dræbt uden at blodet er løbet fra“.
„blod“. Gr.: hai′matos; lat.: san′guine; J17,18,22(hebr.): umin-haddam′, „og fra blodet“.
Ordr.: „fra [de] ældste generationer“.
Se v. 2, fdn.
Ordr.: „enssindede“. Gr.: homothymadon′; lat.: in u′num, „i enhed (forening)“.
El.: „liv“. Gr.: psychas′; lat.: a′nimas; J17,18,22(hebr.): nafsjam′, „deres sjæle“.
Se v. 20, fdn. til „det der er kvalt“.
Se Till. 5A.
El.: „Vær ved godt helbred!“ J22(hebr.): sjalōm′ lakhæm′,Fred [være] med jer!“
V. 34 mangler i P74אAB; CDVgc tilføjer, med variationer: „Men det syntes godt i Silas’ øjne at blive der; Judas tog imidlertid alene af sted til Jerusalem.“
„Jehovas“, J17,18,22,23; gr.: tou kyri′ou; Syp: „Guds“. Se Till. 1D.
„Jehovas“, J7,8,10,17,18,22,23; gr.: tou kyri′ou; Syp: „Guds“. Se Till. 1D.
„Jehovas“, J17,18,22; gr.: tou kyri′ou; Vgc,sSyp: „Guds“. Se Till. 1D.