Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 14:1-28

14  I Iko′nium+ gik de sammen ind i jødernes synagoge+ og talte på en sådan måde at en stor mængde af både jøder og grækere+ fik tro.  Men de jøder som ikke troede, ophidsede+ folk fra nationerne og påvirkede deres sjæle i en dårlig retning imod brødrene.+  Derfor tilbragte de en anselig tid med at tale frimodigt i tillid til Jehova,* som bevidnede sin ufortjente godheds ord ved at lade tegn og undere ske ved deres hænder.+  Men mængden i byen deltes, og nogle holdt med jøderne, men andre med apostlene.  Da der nu, både blandt folk fra nationerne og blandt jøderne med deres ledere, var en stærk bevægelse i gang for at få dem behandlet forsmædeligt og stenet,+  flygtede+ de, så snart de blev underrettet om det, til byerne i Lykao′nien, Ly′stra og Der′be, og landet deromkring;  og dér fortsatte de med at forkynde den gode nyhed.+  Nu sad der i Ly′stra en mand som var kraftesløs i fødderne, vanfør fra sin moders liv;+ han havde aldrig kunnet gå.  Denne mand hørte efter mens Paulus talte, og da [Paulus] opmærksomt betragtede ham og så at han havde tro+ til at blive gjort rask,* 10  sagde han med kraftig stemme: „Rejs dig [og stå] oprejst på dine fødder.“ Og han sprang op og begyndte at gå.+ 11  Og da folkeskarerne så hvad Paulus havde gjort, hævede de deres stemmer og sagde på lykaonisk: „Guderne+ er i menneskeskikkelse kommet ned til os!“ 12  Og de begyndte at kalde Bar′nabas for Zeus* og Paulus for Her′mes,* da det var ham der førte ordet. 13  Og præsten ved Zeus[templet], der lå foran byen,* bragte tyre og kranse til portene og ville bringe slagtofre+ sammen med folkeskarerne. 14  Men da apostlene Bar′nabas og Paulus hørte det, sønderrev de deres yderklæder og sprang ind i folkemængden idet de råbte 15  og sagde: „Mænd, hvorfor gør I dette? Vi er også mennesker+ og har de samme svagheder+ som I, og vi forkynder den gode nyhed for jer, for at I kan vende om fra disse tomme+ ting til den levende Gud,+ som har frembragt himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem.+ 16  I de forgangne generationer har han tilladt alle nationerne at gå deres egne veje,+ 17  skønt han ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt,+ har givet jer regn+ fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“+ 18  Og alligevel kunne de, ved at sige dette, næsten ikke afholde folkeskarerne fra at bringe dem slagtofre. 19  Men der kom jøder fra Antio′chia og Iko′nium og overtalte folkeskarerne,+ og de stenede Paulus og slæbte ham uden for byen, idet de mente at han var død.+ 20  Men da disciplene slog kreds om ham, rejste han sig op og gik ind i byen. Og den næste dag tog han sammen med Bar′nabas af sted til Der′be.+ 21  Og efter at have forkyndt den gode nyhed i den by og gjort adskillige til disciple,+ vendte de tilbage til Ly′stra og til Iko′nium og til Antio′chia, 22  idet de styrkede disciplenes sjæle+ og opmuntrede dem til at forblive i troen og [sagde]: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“+ 23  Desuden udnævnte de* ældste+ for dem i hver menighed, og efter at have bedt under faste+ betroede de dem til Jehova,*+ som de havde fået tro på. 24  Og de tog gennem Pisi′dien og kom til Pamfy′lien,+ 25  og efter at have talt ordet* i Per′ge tog de ned til Attali′a. 26  Og derfra sejlede de til Antio′chia,+ hvor de var blevet overgivet til Guds ufortjente godhed til den gerning de havde fuldført.+ 27  Da de var ankommet og havde samlet menigheden, fortalte+ de om de mange ting som Gud havde gjort ved hjælp af dem, og at han havde åbnet troens dør* for folk fra nationerne.+ 28  Og de tilbragte ikke så lidt tid sammen med disciplene.

Fodnoter

Se Till. 1D.
El.: „til at blive frelst (reddet)“.
El.: „Jupiter“. Gr.: Di′a; lat.: Io′vem.
El.: „Merkur“. Gr.: Hermēn′; lat.: Mercu′rium.
Ordr.: „Og præsten for den Zeus der var foran byen“.
Ordr.: Efter [med udrakt hånd] at have udnævnt“.
Se Till. 1D.
„ordet“, BD; אACVgSyp: „Herrens ord“; P74: „Guds ord“; J17,28: „Jehovas ord“.
El.: „døren til tro“.