Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 10:1-48

10  Nu var der i Cæsare′a en mand ved navn Korne′lius, en centurion*+ ved Den Italienske Hærafdeling,+ som den blev kaldt,  en gudhengiven mand,+ en der sammen med hele sin husstand frygtede Gud+ og gav mange barmhjertighedsgaver til folket+ og stadig bad til Gud.+  Lige omkring dagens niende time*+ så han klart i et syn+ en Guds engel+ som kom ind til ham og sagde til ham: „Korne′lius!“  Han stirrede på ham og sagde forskrækket: „Hvad er der, Herre?“ Han sagde til ham: „Dine bønner+ og dine barmhjertighedsgaver er steget op som et minde over for Gud.+  Så send nu mænd til Jop′pe og hent en vis Simon som har tilnavnet Peter.  Denne mand er gæst hos en vis Simon, en garver, der har sit hus ved havet.“+  Så snart engelen som havde talt til ham, var forsvundet, tilkaldte han to af sine tjenere i huset og en gudhengiven soldat af dem der bestandig var om ham,+  og han forklarede dem alt og sendte dem til Jop′pe.+  Den næste dag, mens de var på vej og nærmede sig byen, gik Peter op på taget+ ved den sjette time* for at bede.+ 10  Og han blev meget sulten og ville have noget at spise. Mens de var ved at tilberede det, faldt han i trance+ 11  og så himmelen åben+ og en slags pose komme ned ligesom et stort linnedstykke der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden; 12  og i det var der alle slags af jordens firføddede dyr og krybdyr og himmelens fugle.+ 13  Og en stemme lød til ham: „Rejs dig, Peter, slagt* og spis!“+ 14  Men Peter sagde: „På ingen måde, Herre, for jeg har aldrig spist noget vanhelligt og urent.“+ 15  Og stemmen [talte] igen til ham, for anden gang: „Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for vanhelligt.“+ 16  Dette skete for tredje gang, og straks blev posen taget op til himmelen.+ 17  Mens Peter nu i sit indre var i stor vildrede med hvad det syn han havde set kunne betyde, se, da havde de mænd som var sendt af Korne′lius, spurgt efter Simons hus og stod nu uden for porten.+ 18  Og de kaldte og forhørte sig derpå om Simon som havde tilnavnet Peter var gæst dér. 19  Mens Peter tænkte over synet, sagde ånden:+ „Se! Tre* mænd søger dig. 20  Men rejs dig, gå ned og tag med dem, uden at tvivle, for jeg har sendt dem.“+ 21  Så gik Peter ned til mændene og sagde: „Se! Det er mig I søger. Hvad er grunden til at I er her?“ 22  De sagde: „Korne′lius, en centurion, en retfærdig mand der frygter Gud+ og har et godt omdømme+ hos hele den jødiske nation, har ved en hellig engel fået guddommelig besked* på at lade dig hente til sit hus og at høre det du har at sige.“ 23  Så bød han dem ind og beværtede dem. Næste dag brød han op og tog af sted med dem, og nogle af brødrene fra Jop′pe tog med ham. 24  Dagen efter kom han til Cæsare′a. Korne′lius ventede dem naturligvis og havde sammenkaldt sine slægtninge og nære venner. 25  Idet Peter trådte ind, kom Korne′lius ham i møde, kastede sig ned for hans fødder og bøjede sig ærbødigt for ham. 26  Men Peter rejste ham op idet han sagde: „Rejs dig; jeg er også selv et menneske.“+ 27  Og under samtale med ham gik han ind og fandt mange samlet, 28  og han sagde til dem: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning;+ og dog har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske vanhelligt eller urent.+ 29  Derfor er jeg også kommet uden indvending, da jeg blev hentet. Nu forhører jeg mig så om grunden til at I har ladet mig hente.“ 30  Og Korne′lius sagde: „For fire dage siden, regnet fra denne time, den niende time,* var jeg ved at bede i mit hus,+ da, se! en mand i skinnende klædedragt+ stod foran mig 31  og sagde: ’Korne′lius, din bøn er blevet velvilligt hørt og dine barmhjertighedsgaver er blevet husket hos Gud.+ 32  Send derfor bud til Jop′pe og tilkald Simon, der har tilnavnet Peter.+ Han er gæst i garveren Simons hus ved havet.’+ 33  Med det samme sendte jeg så bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu er vi så alle til stede for Guds ansigt for at høre alt hvad du af Jehova* har fået bud om at sige.“+ 34  Da åbnede Peter munden og sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk,+ 35  men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.+ 36  Han sendte ordet+ til Israels sønner for at forkynde dem den gode nyhed om fred+ gennem Jesus Kristus; denne er alles Herre.+ 37  I kender det der har været samtaleemne i hele Judæa, begyndende fra Galilæ′a efter den dåb som Johannes forkyndte,+ 38  nemlig, Jesus der var fra Na′zaret, hvordan Gud salvede ham med hellig ånd+ og kraft, og han gik igennem landet og gjorde vel og helbredte alle dem som var undertrykt af Djævelen,+ for Gud var med ham.+ 39  Og vi er vidner om alle de ting han gjorde både i jødernes land og i Jerusalem; men de gjorde det af med ham ved at hænge ham på en pæl.*+ 40  Ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham blive kendt,+ 41  ikke for hele folket men for vidner som i forvejen var udpeget af Gud,+ for os, som spiste og drak sammen med ham+ efter hans opstandelse fra de døde. 42  Og han pålagde os at forkynde+ for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd om at han er den der af Gud er bestemt til at dømme levende og døde.+ 43  Om ham vidner alle profeterne,+ at enhver som tror på ham, ved hans navn får tilgivelse for synder.“+ 44  Endnu mens Peter fremsatte disse udtalelser, faldt den hellige ånd på alle som hørte ordet.+ 45  Og de troende og trofaste som var kommet sammen med Peter og som hørte til de omskårne, var slået af forbavselse, fordi den hellige ånds frie gave også var blevet udgydt over folk fra nationerne.+ 46  De hørte dem nemlig tale i tunger og forkynde Guds storhed.+ Så svarede Peter: 47  „Kan nogen forbyde at disse bliver døbt i vand,+ de som jo har modtaget den hellige ånd lige så vel som vi?“ 48  Derpå bød han at de skulle døbes i Jesu Kristi navn.+ Så anmodede de ham om at blive der nogle dage.

Fodnoter

„centurion“, befalingsmand med kommando over 100 soldater.
Dvs. ca. kl. 15, regnet fra solopgang.
Dvs. ca. kl. 12, regnet fra solopgang.
El.: „bring et offer“.
„Tre“, P74אACVgSyp; B: „To“.
„fået guddommelig besked“, אAB; J18: „fået påbud af Jehova“.
Se v. 3, fdn.
„Jehova“, J17,18,23; P45אABC(gr.): tou kyri′ou; P74DSyp: „Gud“. Se Till. 1D.
El.: „et træ“. Se Till. 5C.