Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Apostelgerninger 1:1-26

1  Den første beretning, Theo′filus,+ skrev jeg om alt det Jesus begyndte at gøre og at lære andre,+  indtil den dag han blev taget op,+ efter at han ved hellig ånd havde instrueret apostlene som han havde udvalgt.+  Ved mange sikre beviser fremstillede han sig også for dem som levende efter at have lidt,+ idet han gennem hele fyrre dage viste sig for dem og talte om de ting der vedrører Guds rige.+  Og mens han var sammen med dem gav han dem denne befaling: „Tag ikke bort fra Jerusalem,+ men bliv ved med at vente på det Faderen har lovet+ og hvorom I har hørt af mig;  for Johannes døbte jo med vand, men om ikke mange dage skal I døbes i hellig ånd.“+  Da de nu var samlede gav de sig til at spørge ham: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget+ for Israel?“  Han sagde til dem: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder*+ som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed;*+  men I skal få kraft+ når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner*+ om mig både i Jerusalem+ og i hele Judæa og Sama′ria+ og til jordens fjerneste egne.“*+  Og efter at han havde sagt dette blev han løftet op+ mens de så på det, og en sky tog ham op, bort fra deres øjne.+ 10  Og mens de stirrede op mod himmelen idet han var på vej bort,+ se! da stod to mænd i hvide*+ dragter ved siden af dem, 11  og de sagde: „Galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op mod himmelen? Således vil denne Jesus, som blev taget fra jer op til himmelen, komme, på samme måde+ som I har set ham tage til himmelen.“* 12  Så vendte de tilbage+ til Jerusalem fra det bjerg der kaldes Oliebjerget, som ligger nær ved Jerusalem, en sabbatsrejse* derfra.+ 13  Da de var kommet derind, gik de op i salen ovenpå+ hvor de holdt til, Peter såvel som Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomæ′us og Mattæ′us, Jakob, Alfæ′us’ [søn], og Simon den Nidkære,* og Judas, Jakobs [søn].+ 14  Disse var alle som én vedholdende i bønnen,+ sammen med nogle kvinder+ og Maria, Jesu moder, og sammen med hans brødre.+ 15  Det var i de dage Peter rejste sig i brødrenes midte (skaren var i alt på omtrent et hundrede og tyve personer)* og sagde: 16  „Mænd, brødre, det var nødvendigt at det skriftsted blev opfyldt+ som den hellige ånd+ forud havde udtalt gennem Davids mund om Judas,+ der blev vejviser for dem som arresterede Jesus,+ 17  for han blev regnet med iblandt os,+ og han havde fået en andel i denne tjeneste.+ 18  (Dette menneske erhvervede+ sig for øvrigt et stykke jord for lønnen for [sin] uretfærdighed,+ og da han styrtede på hovedet ned,*+ sprængtes hans bug, og alle hans indvolde væltede ud. 19  Og det blev kendt af alle Jerusalems indbyggere, så at det stykke jord på deres sprog blev kaldt Hakel′dama′, det vil sige Blodmarken.) 20  Der står nemlig skrevet i Salmernes Bog: ’Lad det sted han bor blive øde og lad ingen bo der,’+ og: ’Lad en anden overtage hans tilsynshverv.’*+ 21  Det er derfor nødvendigt at en af de mænd som er kommet sammen med os i hele den tid hvori Herren Jesus gik ind og ud* iblandt os,+ 22  fra begyndelsen, da han blev døbt af Johannes,+ og til den dag han blev taget op fra os,+ ja, at en af disse bliver vidne sammen med os om hans opstandelse.“+ 23  Så opstillede de to, Josef, der blev kaldt Bar′sabbas og som havde tilnavnet Ju′stus, og Mattias. 24  Og de bad og sagde: „Jehova,* du som kender alles hjerter,+ udpeg den du har valgt af disse to 25  til at indtage denne plads med dens tjeneste og apostelhverv,+ som Judas fraveg for at gå til sit eget sted.“ 26  De kastede så lod+ imellem dem, og loddet faldt på Mattias; og han blev regnet med sammen med de elleve+ apostle.

Fodnoter

El.: „fastsatte tider“. Gr.: kairous′.
El.: „jurisdiktion“. Gr.: exousi′ai.
„vidner“. Gr.: mar′tyres; lat.: te′stes.
„fjerneste egne“. El.: „yderste ende“. Gr.: escha′tou; J17,18,22(hebr.): qetseh′. Se Jer 25:31, 33, fdnr. Jf. Mt 12:42, fdn.
„hvide“. El.: „skinnende (lysende)“.
Gr.: ouranon′; lat.: cae′lum; J17(hebr.): hasjsjama′jemah, „mod himmelen“.
If. rabbinske kilder, der bygger på Jos 3:4, var dette en strækning på 2000 alen (890 m).
„den Nidkære“. Se Lu 6:15, fdn.
El: „antallet af personer var i alt på omtrent et hundrede og tyve“.
El.: „og idet han svulmede op“.
„tilsynshverv“. Gr.: episkopēn′; J17,18(hebr.): ufequddathō′, „og hans tilsynshverv“. Se 2Kg 11:18, fdn.
El.: „virkede“, „udførte sin gerning“.
Se Till. 1D.