Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Amos 8:1-14

8  Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, der var en kurv med sommerfrugt.+  Så sagde han: „Hvad ser du,+ Aʹmos?“ Og jeg sagde: „En kurv med sommerfrugt.“*+ Og Jehova sagde videre til mig: „Enden* er kommet for mit folk Israel.+ Jeg vil ikke længere bære over med det.+  ’Og tempelsangene skal på den dag blive en hylen,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn. ’Der vil blive mange døde kroppe.+ Alle steder skal man kaste [dem] ud — tys!’  Hør dette, I der snapper efter den fattige,+ ja, i den hensigt at fjerne jordens sagtmodige,*+  idet I siger: ’Hvor længe varer det inden nymånen er ovre,+ så vi kan sælge kornvarer?+ Og sabbatten,+ så vi kan åbne for salget af korn og gøre efaen lille+ og sekelen stor og forfalske svigagtighedens vægtskåle,+  købe de ringe for sølv og den fattige for et par sandaler og sælge kornaffaldet?’+  Jehova har svoret ved Jakobs Stolthed:*+ ’Jeg vil aldrig glemme nogen af deres gerninger.+  Skal landet* ikke derfor bæve+ og enhver der bor deri sørge?+ Ja, det hele skal stige som Nilen og oprøres og synke som Ægyptens Nil.’+  ’Og det skal ske på den dag,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’at jeg vil lade solen gå ned ved middagstid,+ og jeg vil lade det blive mørkt i landet ved højlys dag. 10  Og jeg vil forvandle jeres højtider til sorg+ og alle jeres sange til klagesange, og jeg vil hænge sæk om alle hofter og rage hvert hoved skaldet;+ og jeg vil lade det blive som sørgefesten for en eneste [søn],+ og enden på det som en bitterhedens dag.’ 11  ’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød* og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord.+ 12  Og de skal rave fra hav til hav, og fra nord til øst. De vil strejfe om for at søge efter Jehovas ord, men vil ikke finde [det].+ 13  På den dag vil de smukke jomfruer — også de unge mænd — besvime af tørst,+ 14  de som sværger ved Samaʹrias skyld+ og som siger: „Så sandt din gud lever,* Dan!“+ og: „Så sandt vejen til Beʹer-Sjeʹba+ lever!“ Ja, de skal falde, og de skal ikke rejse sig mere.’“+

Fodnoter

„sommerfrugt“. Hebr.: qaʹjits; peger frem til slutningen af landbrugsåret.
„Enden“. Hebr.: haqqetsʹ; spiller på det hebr. ord qaʹjits, „sommerfrugt“, i første del af verset.
„sagtmodige“, M; Mmargen: „nødstedte“.
El.: „Storhed“, „Højhed“.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
El.: „efter mad (føde)“. Hebr.: lallæʹchæm.
Ordr.: „Levende [er] din gud“. Hebr.: chē ’ælohǣʹkha; adjektivet „levende“ er mask. sing.; gr.: Zēi ho theosʹ sou; lat.: viʹvit deʹus tuʹus.