Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Amos 3:1-15

3  „Hør dette ord som Jehova har udtalt om jer,+ Israels sønner, om hele den slægt som jeg førte op fra Ægyptens land,+ idet jeg sagde:  ’Jer alene kendes jeg ved+ af alle jordens slægter.+ Det er derfor jeg vil hjemsøge jer for alle jeres misgerninger.+  Mon to vandrer sammen uden at de har aftalt det?+  Mon en løve brøler i skoven når den intet bytte har?+ Mon en ungløve lader røsten lyde fra sit bo hvis den intet har fanget?  Mon en fugl falder i en fælde på jorden når der ingen snare er til den?+ Springer en fælde op fra jorden uden at den fanger noget som helst?  Hvis der blæses i horn i en by, vil folket da ikke skælve?+ Hvis der sker en ulykke i en by, er det da ikke Jehova der har grebet ind?  Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag* for sine tjenere profeterne.+  En løve brøler!+ Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?’+  ’Forkynd det på tårnborgene i Asʹdod og på tårnborgene i Ægyptens land+ og sig: „Saml jer på Samaʹrias bjerge+ og se den megen forvirring i dets midte og undertrykkelsen deri.+ 10  De ved ikke hvordan man handler redeligt,“+ lyder Jehovas udsagn, „de som oplagrer vold+ og hærgen i deres tårnborge.“’ 11  Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Der er en modstander, ja, rundt om landet,+ og han skal nedstyrte din* styrke fra dig, og dine tårnborge skal plyndres.’+ 12  Således har Jehova sagt: ’Som hyrden river to skinneben eller en ørelap ud af løvens gab,+ sådan vil Israels sønner blive revet bort, de som i Samaʹria sidder på et prægtigt leje+ og på divaner fra Damaskus.’+ 13  ’Hør og aflæg vidnesbyrd*+ i Jakobs hus,’ lyder den suveræne Herre Jehovas, Hærstyrkernes Guds,* udsagn. 14  ’For den dag jeg hjemsøger Israel for dets oprørske handlinger,+ hjemsøger jeg også Beʹtels altre;+ og alterets horn skal afhugges og falde til jorden.+ 15  Og jeg sønderslår vinterhus+ og sommerhus.’+ ’Og elfenbenshusene skal gå til grunde+ og mange huse styrte om,’+ lyder Jehovas udsagn.“

Fodnoter

„sin fortrolige sag“. Hebr.: sōdhōʹ; lat.: secreʹtum suʹum, „sin hemmelighed“.
„din“, på hebr. fem. sing; viser tilbage til byen, som er fem. på hebr.
El.: „advar“.
Hærstyrkernes Guds“. Hebr.: ’Ælohēʹ hatsTseva’ōthʹ; lat.: Deʹus exerciʹtuum.