Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Prædikeren 9:1-18

9  For jeg tog alt dette til hjerte, ja, for at udgrunde alt dette:+ at de retfærdige og de vise og deres gerninger er i den [sande] Guds hånd.+ Menneskene kender hverken kærligheden eller hadet, alt hvad der var før dem.+  Alt er ganske det samme for alle.+ Der er ét og samme endeligt+ for den retfærdige+ og for den ugudelige,+ for den gode og for den rene og for den urene, og for den der ofrer og for den der ikke ofrer. Den gode er som synderen;+ den der aflægger ed er ganske som den der frygter edsaflæggelse.+  Dette er det ulykkelige ved alt hvad der gøres under solen, at fordi der er ét og samme endeligt for alle,+ er menneskesønnernes hjerte også fyldt med ondt;+ og der er galskab+ i deres hjerte i [hele] deres liv, og derefter — [bort] til de døde!+  Der er nemlig håb for den der hører med til* alt levende; for en levende hund+ er bedre stillet end en død løve.+  De levende ved nemlig* at de skal dø,+ men de døde* ved slet ingenting,*+ og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.+  Også deres kærlighed og deres had og deres skinsyge er allerede gået til grunde,+ og de har til fjerne tider ingen yderligere del i alt det der gøres under solen.+  Gå, spis dit brød* med fryd og drik din vin med et veltilpas hjerte,+ for den [sande] Gud har allerede godkendt det du gør.+  Lad altid dine klæder være hvide,+ og lad der ikke mangle olie på dit hoved.+  Nyd livet med den hustru som du elsker,+ alle dit tomme livs dage som Han giver dig under solen, alle dine tomme dage, for det er den del du har af livet+ og af den møje som du har under solen. 10  Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har,+ for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab+ eller visdom+ i Sheʹol*+ hvor du går hen.+ 11  Jeg vendte tilbage og så* under solen at løbet ikke tilhører de hurtige,+ og at kampen ikke tilhører de vældige krigere,+ og at brødet* heller ikke tilhører de vise,+ eller rigdommen de forstandige,+ eller yndesten dem der har kundskab;+ for tid og tilfælde berører dem alle.+ 12  For heller ikke mennesket+ kender sin tid.+ Som fiskene der fanges i det onde fangegarn,+ og som fuglene der fanges i fælden,+ sådan falder menneskesønnerne i snaren på et ulykkeligt tidspunkt+ som pludselig rammer dem.+ 13  Også dette så jeg som visdom under solen, ja, den* syntes mig stor: 14  Der var en lille by, og mændene* i den var få; og der kom en stor konge til den, og han omringede den og byggede store belejringstårne mod den.+ 15  Og der fandtes en mand* i den, forarmet [men]* vís, og han hjalp byen ud af faren ved sin visdom.+ Men ikke et menneske huskede denne forarmede mand.+ 16  Og jeg sagde: „Visdom er bedre end styrke;+ dog ringeagtes den forarmedes visdom, og man hører ikke hans ord.“+ 17  Ord af vismænd [talt] i stilfærdighed høres mere+ end skrig af en der hersker blandt tåber.+ 18  Visdom er bedre end kampredskaber, men blot én synder kan ødelægge meget godt.+

Fodnoter

„hører med til“, MmargenLXXSy og mange hebr. mss.
„De levende ved nemlig“. El.: „De levende er sig nemlig bevidst“. Hebr.: kī hachajjīmʹ jōdhe‛īmʹ.
„at de skal , men de døde“. Hebr.: sjæjjamuʹthu wehammethīmʹ.
ved slet ingenting“. El.: „de har slet ingen bevidsthed om nogen ting“. Hebr.: ’ēnamʹ jōdhe‛īmʹ me’uʹmah.
El.: „din mad“. Hebr.: lachmæʹkha.
„i Sheol“. Hebr.: bisj’ōlʹ; T: „i gravens hus“; gr.: en haiʹdēi; lat.: aʹpud inʹferos. Se Till. 4B.
„så“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
El.: „maden“. Hebr.: læʹchæm.
„den“, fem.; viser åbenbart tilbage til „visdom“. Også adjektivet „stor“ er fem.
Ordr.: „og mænd“. Hebr.: wa’anasjīmʹ, plur. af ’īsj.
„en mand“. Hebr.: ’īsj.
„men“, TVg og mange hebr. mss.