Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Prædikeren 3:1-22

3  Til alt er der en fastsat tid,+ ja, der er en tid* til hvert et forehavende under himmelen:  en tid til at fødes+ og en tid til at dø;+ en tid til at plante og en tid til at rykke det plantede op;+  en tid til at dræbe+ og en tid til at helbrede;+ en tid til at bryde ned og en tid til at bygge op;+  en tid til at græde+ og en tid til at le;+ en tid til at holde klage+ og en tid til at danse omkring;+  en tid til at kaste sten bort+ og en tid til at samle sten sammen;+ en tid til at omfavne+ og en tid til at afholde sig fra at omfavne;+  en tid til at søge+ og en tid til at lade gå tabt; en tid til at bevare og en tid til at kaste bort;+  en tid til at rive itu+ og en tid til at sy sammen;+ en tid til at tie+ og en tid til at tale;+  en tid til at elske og en tid til at hade;+ en tid til krig+ og en tid til fred.+  Hvilken fordel har den der udretter noget, af det som han har møje med?+ 10  Jeg har set det slid som Gud har givet menneskesønnerne at slide med.+ 11  Alt har han frembragt smukt til rette tid.+ Også tidens uendelighed har han givet [en plads] i deres hjerte;+ dog således at menneskene* ikke kan finde ud af [hele] det værk som den [sande] Gud har frembragt fra begyndelsen* til enden.+ 12  Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv;+ 13  og også at hvert menneske* bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje.+ Det er Guds gave.+ 14  Jeg er kommet til den erkendelse at alt hvad den [sande] Gud frembringer, det forbliver evindelig.+ Der er intet at føje til det, og der er intet at trække fra det;+ men den [sande] Gud har frembragt det+ for at man skal nære frygt for ham.+ 15  Det der sker, det er allerede tidligere sket; og det der vil ske, det sker allerede;+ og den [sande] Gud+ søger det forfulgte.+ 16  Endvidere har jeg set [dette] under solen: på rettens sted, dér var ugudelighed, og på retfærdighedens sted, dér var ugudelighed.+ 17  Jeg sagde i mit hjerte:+ „Den [sande] Gud vil dømme både den retfærdige og den ugudelige,+ for der er en tid til hvert et forehavende og til hvert et arbejde dér.“+ 18  Jeg sagde i mit hjerte angående menneskesønnerne at den [sande] Gud vil sigte dem, så de kan se at de i sig selv er dyr.+ 19  Der er nemlig et endeligt* for menneskesønnerne og et endeligt for dyrene, og det er samme endeligt for dem.+ Som den ene dør,* sådan dør den anden;+ og alle har samme ånd,*+ så mennesket har ingen fordel frem for dyrene, for alt er tomhed. 20  Alle går samme sted hen.+ Alle er af støv,*+ og alle vender tilbage til støvet.+ 21  Hvem kender menneskesønnernes ånd, om den går opad, eller dyrenes ånd, om den går nedad til jorden?+ 22  Og jeg har set at der ikke er noget bedre end at mennesket fryder sig over de ting det udretter,+ for det er dets del; for hvem bringer [et menneske] så vidt at det kan se hvad der sker efter det?+

Fodnoter

Dvs. et tidspunkt el. et tidsrum der er rigtigt, passende, belejligt.
Ordr.: „det jordiske menneske“. Hebr.: ha’adhamʹ.
Ordr.: „hoved[et]“.
El.: „hvert jordisk menneske“. Hebr.: kål-ha’adhamʹ.
El.: „en hændelse“. Hebr.: miqræhʹ.
Ordr.: „Som dennes død“. Hebr.: kemōthʹ zæh.
El.: „og . . . åndedræt“. Hebr.: weruʹach; gr.: kai pneuʹma.
„af støv“. Hebr.: min-hæ‛afarʹ. Se 1Mo 2:7, fdn. til „støv“.