Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Prædikeren 2:1-26

2  Jeg sagde i mit hjerte:+ „Kom nu! Lad mig sætte dig på prøve med hensyn til fryd.+ Ja, nyd det gode.“+ Og se! også det var tomhed.  Jeg sagde til latter: „Galskab!“+ og til fryd:+ „Hvad udretter den?“  Jeg udforskede det med mit hjerte ved at forlyste mit kød med vin+ — dog ledte jeg mit hjerte med visdom+ — og ved at gribe om tåbelighed, indtil jeg kunne se hvad der var godt for menneskesønnerne i det de gør under himmelen i det antal levedage de har.+  Jeg udførte store værker.+ Jeg byggede mig huse.+ Jeg plantede mig vingårde.+  Jeg anlagde mig haver og parker,*+ og jeg plantede alle slags frugttræer i dem.  Jeg anlagde mig vanddamme+ for med dem at kunne vande skoven der lader træer spire frem.+  Jeg erhvervede mig tjenere og tjenestepiger,+ og jeg fik sønner af husstanden.+ Jeg fik også større hjorde, hornkvæg og småkvæg, end nogen af dem der var før mig i Jerusalem.+  Jeg samlede mig også sølv og guld,+ og kongers og provinsers særlige ejendom.+ Jeg skaffede mig sangere og sangerinder+ og hvad der er menneskesønnernes største glæder+ — en kvinde, ja, kvinder.+  Og jeg blev stor, ja, større end nogen der var før mig i Jerusalem.+ Tilmed blev min visdom hos mig.+ 10  Og hvad mine øjne end bad om, holdt jeg ikke borte fra dem.+ Jeg forholdt ikke mit hjerte nogen fryd, for mit hjerte havde fryd af al min møje,+ og dette blev min del for al min møje.+ 11  Men jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre,+ og se! alt var tomhed og jag efter vind,+ og der var ingen fordel ved noget under solen.+ 12  Og jeg vendte mig for at se på visdom+ og galskab og tåbelighed;+ for hvad kan det menneske gøre som kommer efter kongen? [Kun] det man allerede har gjort. 13  Og jeg så at visdom har fordele frem for tåbelighed,+ ligesom lys har fordele frem for mørke.+ 14  Den vise har øjne i hovedet,+ men tåben vandrer i mørke.+ Men jeg ved også at ét og samme endeligt rammer dem alle.+ 15  Og jeg sagde i mit hjerte:+ „Det endeligt tåben+ får, det rammer også mig.“+ Hvorfor blev jeg da så overmåde vís dengang?+ Og jeg talte i mit hjerte [og sagde] at også dette var tomhed. 16  For den vise har lige så lidt som tåben noget varigt minde.+ I dagene som allerede er på vej, bliver alle glemt; og hvordan dør den vise? Sammen med tåben.+ 17  Og jeg hadede livet,+ for det arbejde der blev gjort under solen forekom mig ulykkeligt,+ for alt var tomhed og jag efter vind.+ 18  Og jeg hadede al den møje som jeg havde haft under solen,+ [alt] hvad jeg skulle efterlade til det menneske der ville komme efter mig.+ 19  Og hvem ved om det bliver en vismand eller en tåbe?+ Men han får myndighed over [frugten af] al den møje som jeg har haft og som jeg har lagt min visdom i under solen.+ Også dette er tomhed. 20  Og jeg vendte mig omkring for at lade mit hjerte fortvivle+ over al den møje som jeg havde haft under solen. 21  For her er der et menneske hvis møje har været [forbundet] med visdom og med kundskab og med lønsomhed,+ og så giver man dets del til et menneske som ikke har haft møje dermed.+ Også dette er tomhed og meget ulykkeligt.+ 22  For hvad får et menneske* for al sin møje og for sit hjertes stræben som det har haft møje med under solen?+ 23  Alle sine dage har det jo lidelser og græmmelse af sit slid,+ [og] heller ikke om natten kan dets hjerte lægge sig til hvile.+ Også dette er tomhed. 24  Der er intet bedre for et menneske [end] at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje.+ Også dette, har jeg set, er fra den [sande] Guds* hånd.+ 25  For hvem spiser+ og hvem drikker* bedre end jeg?+ 26  Det menneske der er godt foran Hans ansigt,+ har han nemlig givet visdom og kundskab og fryd,+ men synderen har han givet det slid at indsamle og ophobe [gods] for blot at give [det] til den der er god foran den [sande] Guds ansigt.+ Også dette er tomhed og jag efter vind.+

Fodnoter

„og parker“. Hebr.: ufardesīm′, plur. af pardes′; LXXSy: „og paradiser (parkanlæg)“.
Ordr.: „hvad viser der sig at være til mennesket“. Hebr.: mæh-howæh′ la’adham′. Participiet howæh′ kommer af verbalroden hawah′, som ligger til grund for Guds navn, Jehowah′.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīm′, med ha, „den“, brugt emfatisk. TSy: „Jehovas“. Se Till. 1F.
„drikker“, LXXBagsterSy; M: „skynder sig“.