Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Prædikeren 12:1-14

12  Og husk din store Skaber*+ i din unge manddoms* dage,+ før de dårlige dage kommer,+ og de år er nået da du siger: „Dem synes jeg ikke om;“+  før solen og lyset og månen og stjernerne formørkes,+ og skyerne kommer tilbage efter skylregnen;  på den dag da husets+ vogtere bæver, og de stærke mænd har bøjet sig,+ og pigerne der kværner [korn]*+ er holdt op fordi de er få, og det er mørknet for kvinderne der ser* gennem vinduerne;+  og dørene mod gaden er lukket;+ da kværnens lyd bliver svag,+ og man står op ved lyden af en fugl, og alle sangens døtre lyder lavmælt.+  Desuden bliver man bange for det der er højt, og der er rædsler på vejen. Og mandeltræet blomstrer,+ og græshoppen slæber sig af sted, og kapersbærret svigter, for mennesket* går til sit varige hus,+ og de der holder klage går omkring på gaden;+  før sølvsnoren tages bort, og guldskålen slås i stykker,+ og krukken ved kilden knuses, og hjulet til cisternen er slået i stykker.  Og støvet vender tilbage til jorden,+ hvor det var før, og ånden+ vender tilbage til den [sande] Gud,+ som gav den.+  „Fuldstændig tomhed!“* sagde den der samler menigheden,*+ „alt er tomhed!“+  Og foruden at den der samler menigheden var blevet vís,+ gav han med sin undervisning bestandig folket kundskab,+ og han overvejede og udforskede+ [og] ordnede mange ordsprog.+ 10  Den der samler menigheden stræbte efter at finde ord der lyder godt,+ samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande.+ 11  De vises ord er som pigkæppe,+ og de der mestrer samlinger* [af ordsprog] er som søm der er slået i;*+ de er givet af én og samme hyrde.+ 12  Med hensyn til hvad der er ud over disse, min søn, lad dig advare: Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget [til dem], udmattes kødet.+ 13  Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den [sande] Gud+ og hold hans bud.+ For det er alt hvad mennesket* har [at gøre]. 14  For den [sande] Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult [gerning], om den er god eller ond.+

Fodnoter

„din store Skaber“. Hebr.: Bōre’ǣ′kha. Participiet af det hebr. vb. „skabe“ står i plur. for at betegne storhed, majestæt.
El.: „din ungdoms“.
„pigerne der kværner [korn]“. Ordr.: „kværnerne“, på hebr. et participium i fem. plur. fordi det var kvinder der kværnede korn og fordi ordet hentyder til tænderne, som er fem. på hebr.
„kvinderne der ser“. Ordr.: „seerne“, på hebr. et participium i fem. plur. Ordet hentyder til øjnene, som er fem. på hebr.
Ordr.: „det jordiske menneske“. Hebr.: ha’adham′.
„Fuldstændig tomhed“. Ordr.: „Tomheders tomhed!“ M(hebr.: havel′ havalīm′)LXXSyVg.
Se 1:1, fdn.
„samlinger“. Hebr.: ’asuppōth′ (af ’asaf′, „at samle“).
Ordr.: „der er plantet“. I egentlig betydning bruges ordet om planter, men her, brugt om søm, er betydningen „slået ind“, dvs. solidt fæstet, som søm i træværk.
El.: „menneskene“. Hebr.: ha’adham′.