Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mattæus 9:1-38

9  Efter at være gået om bord i båden tog han så over på den anden side og gik ind i sin egen by.+  Og se, de kom til ham med en lam der lå på en seng.+ Da Jesus så deres tro sagde han til den lamme: „Fat mod, mit barn; dine synder er tilgivet.“+  Og se, nogle af de skriftlærde sagde til sig selv: „Dette menneske spotter [Gud].“+  Og da Jesus kendte deres tanker+ sagde han: „Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?+  Hvad er for eksempel lettest? At sige: Dine synder er tilgivet, eller at sige: Stå op og gå?+  Men for at I kan vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder+ —“ så sagde han til den lamme: „Stå op, tag din seng og gå til dit hjem.“+  Og han stod op og gik til sit hjem.  Da folkeskarerne så dette blev de grebet af frygt, og de herliggjorde Gud,+ som havde givet mennesker en sådan myndighed.+  Idet Jesus gik videre derfra fik han øje på en mand ved navn Mattæ′us som sad på skattekontoret, og han sagde til ham: „Følg mig.“+ Og han rejste sig og fulgte ham.+ 10  Senere, mens han lå til bords i huset,+ se, da kom mange skatteopkrævere og syndere og lå til bords sammen med Jesus og hans disciple. 11  Men så snart farisæerne så dette, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan det være at jeres lærer spiser sammen med skatteopkrævere og syndere?“+ 12  Han hørte det og sagde: „De raske trænger ikke til læge,+ men det gør de syge. 13  Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’+ Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“ 14  Da kom Johannes’ disciple til ham og spurgte: „Hvordan kan det være at vi og farisæerne plejer at faste, men dine disciple faster ikke?“+ 15  Så sagde Jesus til dem: „Brudgommens venner* har ingen grund til at sørge så længe brudgommen+ er hos dem, vel? Men der vil komme dage da brudgommen vil blive taget bort+ fra dem, og så vil de faste.+ 16  Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel yderklædning; for dens fulde styrke vil trække den fra yderklædningen, og flængen vil blive værre.+ 17  Man kommer heller ikke ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil skindsækkene sprænges og vinen løbe ud og skindsækkene blive ødelagt.+ Nej, man kommer ny vin i nye skindsække, og så bevarer man begge dele.“+ 18  Mens han fortalte dem dette, se, da havde en [synagoge]forstander+ nærmet sig, og han bøjede sig nu ærbødigt for ham+ og sagde: „Min datter må være død nu;+ men kom og læg din hånd på hende, så vil hun komme til live.“+ 19  Så rejste Jesus sig og gik med ham; det gjorde hans disciple også. 20  Og se, en kvinde som i tolv år havde lidt af blødninger+ nærmede sig bagfra og rørte ved frynsen* på hans yderklædning;+ 21  hun blev nemlig ved med at sige til sig selv: „Hvis bare jeg rører hans yderklædning vil jeg blive rask.“*+ 22  Jesus vendte sig om, så hende og sagde: „Fat mod, datter; din tro har gjort dig rask.“*+ Og fra den time var kvinden rask.+ 23  Da Jesus nu kom ind i forstanderens hus+ og bemærkede fløjtespillerne og de mange mennesker som lavede støj og forvirring,+ 24  sagde han: „Gå ud herfra, for pigen er ikke død, men hun sover.“+ Så begyndte de at le hånligt ad ham.+ 25  Så snart mængden var blevet sendt udenfor, gik han ind og tog hendes hånd,+ og pigen rejste sig.+ 26  Naturligvis spredtes rygtet om dette i hele den del af landet. 27  Da Jesus gik videre derfra, fulgte to blinde+ efter ham, og de råbte og sagde: „Hav barmhjertighed med os,+ Davids søn.“ 28  Efter at han var gået ind i huset, kom de blinde til ham, og Jesus spurgte dem: „Tror+ I på at jeg kan gøre dette?“ De svarede ham: „Ja, Herre.“ 29  Så rørte han ved deres øjne+ og sagde: „Lad det gå jer efter jeres tro.“ 30  Og deres øjne åbnedes. Jesus gav dem nu strengt påbud idet han sagde: „Se til at ingen får det at vide.“+ 31  Men da de kom udenfor, fortalte de om ham i hele den del af landet.+ 32  Da de nu var ved at gå, se, da kom folk til ham med en som var stum og dæmonbesat;+ 33  efter at dæmonen var blevet uddrevet, talte den stumme.+ Og de mange mennesker var forbløffede+ og sagde: „Sådan noget er aldrig set i Israel.“ 34  Men farisæerne begyndte at sige: „Det er ved dæmonernes hersker han uddriver dæmonerne.“+ 35  Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte* den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed.+ 36  Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt+ af dem, for de var medtagne* og omtumlede som får uden hyrde.+ 37  Så sagde han til sine disciple: „Ja, høsten er stor, men arbejderne er få.+ 38  Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“+

Fodnoter

Ordr.: „Brudekammerets sønner“, dvs. bryllupsgæsterne.
El.: „borten“, „kvasten“.
El.: „frelst“.
El.: „har frelst dig“.
El.: „udråbte (som en herold)“, „prædikede“. Gr.: kērys′sōn; lat.: prae′dicans.
El.: „flåede“, „plagede“.