Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mattæus 28:1-20

28  Efter* sabbatten, da det var ved at blive lyst på den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til gravstedet.+  Og se! der havde været et stort jordskælv; for Jehovas* engel var steget ned fra himmelen og var kommet hen og havde rullet stenen væk og sad nu på den.+  Hans udseende var som lynild,+ og hans klædedragt så hvid som sne.+  Ja, de der havde holdt vagt havde skælvet af frygt for ham og var blevet som døde.  Men engelen+ sagde som svar til kvinderne: „I skal ikke være bange, for jeg ved at I søger efter Jesus,+ som blev pælfæstet.*  Han er ikke her, for han er blevet oprejst,+ som han har sagt. Kom, se stedet hvor han lå.  Og gå nu hurtigt hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst+ fra de døde, og se, han går forud for jer til Galilæ′a;+ dér vil I se ham. Se! jeg har underrettet jer.“+  Hurtigt forlod de så mindegraven, med frygt og stor glæde, og løb for at give hans disciple besked.+  Og se! Jesus mødte dem og sagde: „Vær hilset!“ De nærmede sig og greb ham om fødderne og bøjede sig ærbødigt for ham. 10  Så sagde Jesus til dem: „Vær ikke bange! Gå hen og giv mine brødre besked,+ så de kan tage af sted til Galilæ′a; og dér vil de se mig.“ 11  Mens de var på vej, se, da gik nogle fra vagtmandskabet+ ind i byen og meddelte de øverste præster alt hvad der var sket. 12  Og efter at disse var kommet sammen med de ældste og havde holdt råd, gav de soldaterne et tilstrækkeligt antal sølvstykker+ 13  og sagde: „Sig: ’Hans disciple+ kom om natten og stjal ham mens vi sov.’ 14  Og hvis dette kommer landshøvdingen for øre, skal vi besnakke [ham] og sørge for at I kan være uden bekymring.“ 15  De tog så sølvstykkerne og gjorde som de var blevet instrueret; og lige til den dag i dag er denne udtalelse blevet spredt blandt jøderne. 16  De elleve disciple tog imidlertid af sted til Galilæ′a,+ til det bjerg som Jesus havde aftalt med dem, 17  og da de så ham, bøjede de sig ærbødigt for ham, men nogle* tvivlede.+ 18  Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: „Al myndighed*+ i himmelen og på jorden er blevet givet mig. 19  Gå derfor ud og gør disciple*+ af folk af alle nationerne,+ idet I døber+ dem i* Faderens+ og Sønnens+ og den hellige ånds+ navn, 20  og idet I lærer+ dem at holde+ alt det jeg har befalet jer.+ Og se, jeg er med jer+ alle dage indtil afslutningen* på tingenes ordning.“*+

Fodnoter

„Efter“, J17,18,21,22. Yderligere oplysninger om gengivelsen „efter sabbatten“ findes i Till. 7C.
Se Till. 1D.
Se Till. 5C.
El.: „andre“, som i Mt 26:67.
„myndighed“. Gr.: exousi′a; lat.: pote′stas; J18(hebr.): mimsjal′.
El.: „gør lærlinge (elever)“. Gr.: mathēteu′sate.
El.: „til“.
Se 24:3, fdn. til „afslutningen“.
Se 13:39, fdn. til „en tingenes ordning“.