Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mattæus 26:1-75

26  Da nu Jesus havde sluttet hele denne tale, sagde han til sine disciple:  „I ved at om to dage er det påske,+ og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.“*+  Da samledes de øverste præster og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, som hed Kaj′fas,+  og de holdt råd+ om med list at pågribe Jesus og dræbe ham.  Men de blev ved med at sige: „Ikke i højtiden, for at der ikke skal blive optøjer blandt folket.“+  Mens Jesus befandt sig i Beta′nia+ i Simon den Spedalskes+ hus,  kom en kvinde hen til ham med en alabastkrukke med kostbar, vellugtende olie,+ og hun gav sig til at gyde den ud over hans hoved mens han lå til bords.  Ved synet af dette harmedes disciplene og sagde: „Hvorfor denne ødslen?+  Dette kunne jo have været solgt for en hel del og givet til fattige+ folk.“ 10  Jesus bemærkede det+ og sagde til dem: „Hvorfor prøver I at volde kvinden besvær? Det er jo en smuk gerning hun har gjort mod mig.+ 11  De fattige har I jo altid hos jer,+ men mig har I ikke altid.+ 12  For da hun hældte denne vellugtende olie over mit legeme, gjorde hun det som en forberedelse til min begravelse.+ 13  Jeg skal sige jer en sandhed: Overalt hvor denne gode nyhed forkyndes* i hele verden,* skal det som denne kvinde har gjort også fortælles, til minde om hende.“+ 14  Da gik en af de tolv, han der hed Judas Iskario′t,+ til de øverste præster 15  og sagde: „Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?“+ De traf aftale med ham om tredive sølvstykker.+ 16  Fra da af søgte han så stadig en gunstig lejlighed til at forråde ham.+ 17  På den første af* de usyrede brøds dage+ kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvor ønsker du at vi skal træffe forberedelser til at du kan spise påske[måltidet]?“+ 18  Han sagde: „Gå ind i byen til den og den mand+ og sig til ham: Læreren siger: ’Min fastsatte tid er nær; jeg vil holde påsken med mine disciple i dit hjem.’“+ 19  Og disciplene gjorde som Jesus havde pålagt dem, og de traf forberedelser til påsken.+ 20  Da det nu var blevet aften,+ lå han til bords med de tolv disciple.+ 21  Mens de spiste sagde han: „Jeg skal sige jer en sandhed: En af jer vil forråde mig.“+ 22  Og de blev meget bedrøvede og begyndte hver og én at sige til ham: „Herre, det er ikke mig, vel?“+ 23  Som svar sagde han: „Det er den der sammen med mig dypper sin hånd i skålen, der vil forråde mig.+ 24  Menneskesønnen går ganske rigtig bort, sådan som der står skrevet+ om ham, men ve+ det menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt!+ Det ville have været bedre for det menneske om det ikke var blevet født.“ 25  Judas, som stod i begreb med at forråde ham, sagde som svar: „Det er ikke mig, vel, Rab′bi?“ Han sagde til ham: „Du har selv sagt [det].“ 26  Som de nu fortsatte med at spise tog Jesus et brød,+ og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker,+ og idet han gav det til disciplene sagde han: „Tag, spis. Dette betyder* mit legeme.“+ 27  Så tog han et bæger,+ og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: „Drik alle af det,+ 28  for dette betyder+ mit blod, ’pagtens+ blod’,+ der skal udgydes for mange+ til synders tilgivelse.+ 29  Men jeg siger jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af denne frugt af vintræet før den dag da jeg drikker den med jer ny* i min Faders rige.“+ 30  Til sidst, efter at have sunget lovsange,*+ gik de ud til Oliebjerget.+ 31  Så sagde Jesus til dem: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’+ 32  Men efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæ′a.“+ 33  Men Peter sagde som svar til ham: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“+ 34  Jesus sagde til ham: „Jeg skal sige dig sandheden: I denne nat, før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ 35  Peter sagde til ham: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ Sådan sagde også alle de andre disciple.+ 36  Da kom Jesus med dem til det sted+ der kaldes Getse′mane, og han sagde til disciplene: „Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.“+ 37  Han tog Peter og de to sønner+ af Zebedæ′us med, og han begyndte at blive bedrøvet og at ængstes.+ 38  Så sagde han til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden.+ Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“+ 39  Og han gik lidt videre, faldt på sit ansigt, bad+ og sagde: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger+ gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil,+ men som du vil.“+ 40  Og han kom hen til disciplene og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: „Magtede I ikke så meget som at holde jer vågne én time sammen med mig?+ 41  Hold jer til stadighed vågne+ og bed+ fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.+ Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“+ 42  Igen, for anden gang,+ gik han væk og bad, idet han sagde: „Min Fader, hvis det ikke er muligt at dette kan gå forbi uden at jeg drikker det, så lad din vilje ske.“+ 43  Og han kom igen og fandt dem sovende, for deres øjne var tunge.+ 44  Han forlod dem så og gik igen hen og bad, for tredje gang,+ idet han endnu en gang sagde de samme ord. 45  Så kom han hen til disciplene og sagde til dem: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Se! Timen er kommet nær da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder.+ 46  Stå op, lad os gå. Se! Den der forråder mig er kommet nær.“+ 47  Og endnu mens han talte, se! da kom Judas,+ en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd+ og køller, fra de øverste præster og folkets ældste.+ 48  Den der forrådte ham havde givet dem et tegn og sagt: „Den jeg kysser, ham er det; anhold ham.“+ 49  Og han gik lige hen til Jesus og sagde: „Vær hilset, Rab′bi!“+ og kyssede+ ham ømt. 50  Men Jesus+ sagde til ham: „Ven, i hvilken hensigt er du her?“ Så trådte de frem og lagde hånd på Jesus og anholdt ham.+ 51  Men se! en af dem der var med Jesus rakte hånden ud og trak sit sværd, og idet han slog efter ypperstepræstens træl huggede han øret af ham.+ 52  Da sagde Jesus til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads,+ for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.+ 53  Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle?+ 54  Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, [som siger] at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ 55  I den time sagde Jesus til de mange mennesker: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver for at arrestere mig?+ Dag efter dag plejede jeg at sidde i templet+ og undervise, og dog anholdt I mig ikke. 56  Men alt dette er sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.“+ Da forlod alle disciplene ham og flygtede.+ 57  De der havde anholdt Jesus førte ham af sted til Kaj′fas,+ ypperstepræsten, hvor de skriftlærde og de ældste var samlede.+ 58  Men Peter blev ved med at følge efter ham i god afstand, helt til ypperstepræstens gård,+ og efter at være gået indenfor sad han nu sammen med husets tjenere for at se hvad det ville ende med.*+ 59  I mellemtiden søgte de øverste præster og hele Sanhedrinet* at finde et falsk vidnesbyrd imod Jesus, så de kunne bringe død over ham,+ 60  men de fandt intet, skønt mange falske vidner trådte frem.+ Omsider trådte to frem 61  og sagde: „Denne mand har sagt: ’Jeg er i stand til at rive Guds tempel* ned og bygge det op på tre dage.’“+ 62  Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: „Har du intet svar? Hvad er det de vidner imod dig?“+ 63  Men Jesus tav.+ Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed+ ved den levende Gud, at du skal sige os om du er Messias,+ Guds søn!“ 64  Jesus sagde+ til ham: „Du har selv sagt [det].+ Dog siger jeg jer: Fra nu af+ skal I se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens højre hånd+ og komme* på himmelens skyer.“+ 65  Da sønderrev ypperstepræsten sine yderklæder og sagde: „Han har spottet [Gud]!+ Hvad brug har vi mere for vidner?+ Se! Nu har I hørt [guds]bespottelsen.+ 66  Hvad mener I?“ De sagde som svar: „Han er skyldig til døden.“+ 67  Så spyttede de ham i ansigtet+ og slog+ ham med knytnæver. Andre gav ham lussinger,+ 68  og de sagde: „Profetér for os, Kristus.+ Hvem var det der slog dig?“+ 69  Men Peter sad udenfor i gården; og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: „Du var også sammen med Jesus Galilæeren!“+ 70  Men han benægtede det over for dem alle og sagde: „Jeg ved ikke hvad du snakker om.“ 71  Efter at han var gået ud i portbygningen lagde en anden pige mærke til ham og sagde til dem der var der: „Den mand dér var sammen med Jesus Nazaræeren.“+ 72  Og igen benægtede han det, med en ed: „Jeg kender ikke det menneske!“+ 73  Lidt efter kom de der stod rundt om, hen til Peter og sagde: „Vist er du også en af dem, din dialekt røber dig jo.“+ 74  Så begyndte han at bande og sværge: „Jeg kender ikke det menneske!“ Og straks galede hanen.+ 75  Og Peter huskede hvad Jesus havde sagt: „Før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“+ Og han gik udenfor og græd bitterligt.+

Fodnoter

Se Till. 5C.
El.: „udråbes“, „prædikes“. Gr.: kērychthēi′; lat.: praedica′tum fu′erit. Jf. Da 5:29, fdn. til „og man udråbte“.
„verden“. Gr.: kos′mōi; lat.: mun′do.
El.: „Dagen før“. Denne gengivelse af det gr. ord πρῶτος (prō′tos) efterfulgt af et ord i genitiv stemmer med betydningen og gengivelsen af en lignende konstruktion i Joh 1:15, 30, nemlig „han var til før [prōtos′] mig.“ If. LSJ, s. 1535, sp. 1, „[bruges] πρῶτος . . . undertiden hvor vi ville forvente πρότερος [pro′teros]“.
Ordr.: „er“. Gr.: estin, i betydningen „betegner, betyder, fremstiller“. Se 12:7, fdn.; 1Kor 10:4, fdn. til „var“.
„den . . . ny“, dvs. vintræets nye frugt.
El.: „efter at have sunget hymner (salmer)“. Gr.: hymnē′santes; J18(hebr.): wajjiqre’u′ ’æth-hahallel′. Uden tvivl de sidste fire hallelsalmer (115-118). Se Sl 114:1, fdn.
Ordr.: „(for at se) enden“. Gr.: to te′los.
„Sanhedrinet“, J17,18,22. El.: „den øverste domstol“. Se 5:22.
El.: „guddommelige bolig“. Gr.: ton naon′; lat.: tem′plum; J17,18,22(hebr.): hēkhal′, „palads“, „tempel“.
Ordr.: „kommende“. Gr.: ercho′menon.