Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mattæus 24:1-51

24  Jesus gik nu ud og var på vej bort fra templet, da hans disciple kom hen til ham for at vise ham templets bygninger.+  Det fik ham til at sige til dem: „Ser I ikke alt dette? Jeg skal sige jer sandheden: Her skal afgjort ikke lades sten på sten tilbage som ikke vil blive revet ned.“+  Mens han sad på Oliebjerget kom disciplene hen til ham da de var for sig selv og sagde: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse*+ og afslutningen* på tingenes ordning?“*+  Og som svar sagde Jesus til dem: „Pas på at ingen vildleder jer;+  mange vil nemlig komme på grundlag af mit navn og sige: ’Jeg er Messias,’* og de vil vildlede mange.+  I vil komme til at høre om krige og rygter om krige; se til at I ikke bliver opskræmte. For dette må nødvendigvis ske, men enden* er der ikke endnu.+  For nation skal rejse sig* mod nation+ og rige mod rige,+ og der skal være tilfælde af hungersnød+ og jordskælv+ det ene sted efter det andet.  Alt dette er en begyndelse til veer.  Da vil man overgive jer til trængsel+ og dræbe+ jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had+ på grund af mit navn.+ 10  Da vil mange også blive bragt til snublen og fald,+ og de vil forråde hinanden og hade hinanden.+ 11  Og mange falske profeter+ skal fremstå og vildlede mange;+ 12  og på grund af den tiltagende lovløshed+ vil kærligheden blive kold hos de fleste.+ 13  Men det er den der har holdt ud+ til enden* der bliver frelst.+ 14  Og denne gode nyhed+ om riget+ vil blive forkyndt* på hele den beboede jord* til et vidnesbyrd* for alle nationerne;+ og så vil enden*+ komme. 15  Derfor, når I får øje på afskyeligheden+ der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted,*+ (lad læseren bruge dømmekraft,)* 16  så lad dem der er i Judæa flygte+ til bjergene. 17  Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, 18  og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. 19  Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage!+ 20  Bliv ved med at bede om at jeres flugt ikke skal finde sted om vinteren eller på en sabbat;* 21  for der vil da være så stor en trængsel*+ som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu,+ og som heller ikke vil indtræffe igen. 22  Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte+ vil de dage blive afkortet.+ 23  Hvis nogen da siger til jer: ’Se! Her er Messias,’+ eller: ’Dér!’ så tro det ikke.+ 24  Falske messiasser+ og falske profeter+ vil nemlig fremstå og gøre store tegn+ og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt.+ 25  Se! Jeg har forud advaret jer.+ 26  Hvis folk derfor siger til jer: ’Se! Han er i ørkenen,’ så gå ikke derud; ’Se! Han er i de inderste rum,’ så tro det ikke.+ 27  For ligesom lynet+ udgår fra øst og lyser over til vest, således vil Menneskesønnens nærværelse* være.+ 28  Hvor ådselet er, dér vil ørnene+ samles.+ 29  Straks efter de dages trængsel skal solen formørkes,+ og månen+ skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes.+ 30  Og derpå vil Menneskesønnens tegn+ vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg,+ og de skal se Menneskesønnen komme* på himmelens skyer med magt og megen herlighed.*+ 31  Og han vil sende sine engle ud med kraftig trompetlyd,+ og de skal samle hans udvalgte+ fra de fire vinde,+ fra den ene ende af himlene til den anden ende. 32  Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær.+ 33  Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren.+ 34  Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation*+ skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. 35  Himmelen og jorden skal forsvinde,+ men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.+ 36  Men om den dag og time+ ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen,* kun Faderen alene.+ 37  For ligesom Noas dage+ var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse* være.+ 38  For som de var i de dage før vandfloden:* de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa+ gik ind i arken,+ 39  og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort,+ sådan vil Menneskesønnens nærværelse* være. 40  Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; 41  to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen:+ den ene tages med og den anden lades tilbage.+ 42  Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.+ 43  Men det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom,+ ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. 44  Af den grund må også I vise jer parate,+ for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer. 45  Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl+ som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?+ 46  Lykkelig+ er den træl hvis hans herre, når han kommer,* finder ham i færd med at gøre således! 47  Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.+ 48  Men hvis den onde træl dér i sit hjerte+ siger: ’Min herre er længe om at komme,’+ 49  og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, 50  så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time+ han ikke kender, 51  og han vil straffe ham med største strenghed*+ og give ham hans lod hos hyklerne. Dér vil [han*] græde og skære tænder.*+

Fodnoter

Gr.: parousi′as. Se Till. 5B.
El.: „den fælles ende“, „den samlede afslutning“, „sam-enden“. Gr.: syntelei′as; lat.: consummatio′nis.
El.: „tidsalderen“. Gr.: aiō′nos; lat.: sae′culi; J1-14,16-18,22(hebr.): ha‛ōlam′.
„Messias“. Gr.: ho Christos′; lat.: Chri′stus; J17,18,22(hebr.): hamMasjī′ach.
El.: „den fuldstændige ende“, „den absolutte ende“. Gr.: to te′los.
El.: „vil blive bragt til at rejse sig“, „vil blive ægget“.
Se v. 14, fdn. til „enden“.
El.: „bekendtgjort“ (som af en herold). Gr.: kērychthē′setai; lat.: praedica′bitur. Jf. Da 5:29, fdn. til „og man udråbte“.
Ordr.: „på hele den beboede“. Gr.: en ho′lēi tēi oikoume′nēi, fem. sing., „jord“ (som er fem.) underforstået; lat.: in univer′so or′be, „på hele kredsen“, dvs. hele jordens kreds. Se Es 13:11, fdn. til „det frugtbare land“; Na 1:5, fdn.
„et vidnesbyrd“. Gr.: marty′rion; lat.: testimo′nium.
El.: „den fuldstændige ende“, „den absolutte ende“. Gr.: to te′los.
„på et helligt sted“. Gr.: en to′pōi hagi′ōi; lat.: in lo′co sanc′to; J17,18(hebr.): bimqōm′ qo′dhæsj.
Ordr.: „lad den der læser, tænke (give agt)“.
Se Apg 1:12, fdn.
„stor . . . trængsel“. Gr.: thli′psis mega′lē; lat.: tribula′tio mag′na; J17,18(hebr.): tsarah′ ghedhōlah′.
Se Till. 5B.
Ordr.: „kommende“. Gr.: ercho′menon.
El.: „med stor magt og herlighed“.
„generation“. Gr.: genea′; forskelligt fra ge′nos, „slægt“, som fx i 1Pe 2:9.
„eller Sønnen“, א*BDVgmssArmJ18,21,22.
Se Till. 5B.
El.: „oversvømmelsen“. Gr.: kataklysmou′; lat.: dilu′vium.
Se Till. 5B.
Ordr.: „værende kommet“. Gr.: elthōn′.
El.: „vil hugge ham i to dele“.
El.: „de“.
Ordr.: „Dér vil der være græden og tænderskæren“.