Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mattæus 22:1-46

22  Som yderligere svar talte Jesus igen til dem i billeder idet han sagde:+  „Himlenes rige er blevet som et menneske, en konge, der holdt en bryllupsfest+ for sin søn.  Og han sendte sine trælle ud for at bede de indbudte komme til bryllupsfesten,+ men de ville ikke komme.+  Han sendte igen andre trælle ud+ idet han sagde: ’Sig til de indbudte: „Se! Min middag har jeg tilberedt,+ mine tyre og mit fedekvæg er slagtet, og alt er parat. Kom til bryllupsfesten.“’+  Men de viste ingen interesse og gik deres vej, én ud på sin mark, en anden til sin forretning;+  og de andre greb hans trælle, behandlede dem forsmædeligt og dræbte dem.+  Men kongen blev vred, og han sendte sine hære ud og udryddede disse mordere og brændte deres by af.+  Så sagde han til sine trælle: ’Ja, bryllupsfesten er parat, men de indbudte var ikke værdige.+  Gå derfor ud på vejene der fører ud af byen, og indbyd alle dem* I finder, til bryllupsfesten.’+ 10  Så gik disse trælle ud på vejene og samlede alle dem de fandt, både onde og gode;+ og bryllupssalen blev fyldt med folk der lå til bords.+ 11  Da kongen kom ind for at inspicere gæsterne, fik han dér øje på en mand som ikke var iført en bryllupsklædning.+ 12  Han sagde så til ham: ’Ven, hvordan er du kommet herind uden at have en bryllupsklædning på?’+ Vedkommende blev som stum. 13  Så sagde kongen til sine tjenere:* ’Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal han græde og skære tænder.’*+ 14  Mange er nemlig indbudt, men få er udvalgt.“+ 15  Så gik farisæerne hen og lagde råd op for at fange ham i ord.+ 16  Og de sendte deres disciple hen til ham, sammen med tilhængere af Herodes’ parti,*+ og de sagde: „Lærer, vi ved at du er sandfærdig og lærer andre Guds vej i sandhed, og du tager dig ikke af nogen som helst, for du ser ikke på menneskers ydre.+ 17  Sig os derfor hvad du mener: Er det tilladt at betale kopskat til kejseren,* eller er det ikke?“+ 18  Men Jesus, som var klar over deres ondskab, sagde: „Hvorfor sætter I mig på prøve, hyklere?+ 19  Vis mig kopskattens mønt.“ De kom til ham med en denar.* 20  Og han sagde til dem: „Hvis billede* og indskrift er dette?“+ 21  De sagde: „Kejserens.“ Så sagde han til dem: „Tilbagebetal* da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“+ 22  Da de hørte [dette], blev de forundrede, og de forlod ham og gik deres vej.+ 23  Nogle saddukæere — det er dem som siger at der ikke er nogen opstandelse* — kom samme dag hen til ham og spurgte ham:+ 24  „Lærer, Moses har sagt: ’Hvis en mand dør uden at have børn, skal hans broder tage hans hustru til ægte og oprejse afkom til sin broder.’+ 25  Nu var der syv brødre hos os; og den første giftede sig og døde, og da han ikke havde afkom, efterlod han sin hustru til sin broder.+ 26  Sådan gik det også med den anden og den tredje, til sidst dem alle syv.+ 27  Til allersidst døde kvinden. 28  Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen? De har jo alle haft hende.“+ 29  Som svar sagde Jesus til dem: „I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft;+ 30  for i opstandelsen gifter mænd sig ikke og kvinder bortgiftes ikke,+ men de er som engle i himmelen. 31  Med hensyn til de dødes opstandelse har I da ikke læst det der blev udtalt til jer af Gud, som sagde:+ 32  ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’?+ Han er ikke dødes men levendes Gud.“*+ 33  Da folkeskarerne hørte [dette], blev de helt forbløffede over hans lære.+ 34  Efter at farisæerne havde hørt at han havde bragt saddukæerne til tavshed, samlede de sig i én gruppe. 35  Og en af dem, en lovkyndig,+ spurgte for at prøve ham: 36  „Lærer, hvilket er det største bud i loven?“+ 37  Han sagde til ham: „’Du skal elske Jehova* din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’+ 38  Dette er det største og første bud. 39  Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’+ 40  På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“+ 41  Mens farisæerne nu var samlede spurgte Jesus dem:+ 42  „Hvad mener I om Messias? Hvis søn er han?“ De sagde til ham: „Davids.“+ 43  Han sagde til dem: „Hvordan kan det da være at David under inspiration*+ kalder ham ’Herre’, idet han siger: 44  ’Jehova* sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder“’?+ 45  Når David kalder ham ’Herre’, hvordan er han så hans søn?“+ 46  Og ingen var i stand til at svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen mere stille ham spørgsmål.+

Fodnoter

El.: „så mange som“.
El.: „til tjenerne“. Gr.: tois diako′nois; lat.: mini′stris; J22(hebr.): lamsjarethīm′.
Se 8:12, fdn.
El.: „sammen med herodianerne“.
El.: „til Cæsar“. Gr.: Kai′sari; lat.: Cae′sari; J22(hebr.): laqQēsar′.
Se 20:2, fdn.
„billede“. Gr.: eikōn′; lat.: ima′go; J22(hebr.): haddemuth′,billedet“.
Ordr.: „Giv . . . tilbage“. Gr.: Apo′dote; lat.: red′dite; J17,22(hebr.): tenu′.
„opstandelse“. Gr.: ana′stasin (af ana′, „op“, og sta′sis, „det at stå“); lat.: resurrectio′nem; J17(hebr.): techījath′ hammethīm′,genoplivelse af de døde“.
„Han er . . . Gud“, B; J18: „Jehova er . . . Gud“.
Se Till. 1D.
Ordr.: „i ånd[en]“. Gr.: en pneu′mati; lat.: in spi′ritu; J17,18(hebr.): baru′ach, „i ånden“.
Se Till. 1D.