Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Mattæus 19:1-30

19  Da nu Jesus havde sluttet denne tale forlod han Galilæʹa og kom til Judæas grænseegne på den anden side af Jordan.+  Og store folkeskarer fulgte ham, og han kurerede dem dér.+  Og nogle farisæere kom hen til ham for at sætte ham på prøve, og de sagde: „Har en mand lov til at skille sig fra* sin hustru af en hvilken som helst grund?“+  Som svar sagde han: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde+  og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder+ og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’?+  Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“+  De sagde til ham: „Hvorfor har Moses da foreskrevet at man kan give [hende] en skilsmisseattest og skille sig [fra hende]?“+  Han sagde til dem: „Af hensyn til jeres hårdhjertethed+ har Moses gjort jer den indrømmelse at I kan skille jer fra jeres hustruer, men sådan har det ikke været fra begyndelsen.+  Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt* og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“*+ 10  Disciplene sagde til ham: „Hvis dette er mandens stilling i forhold til hustruen, er det ikke tilrådeligt at gifte sig.“+ 11  Han sagde til dem: „Ikke alle giver rum for det der er sagt, kun de der har gaven.+ 12  For der er eunukker som er født sådan fra moders liv,+ og der er eunukker som af mennesker er gjort til eunukker, og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“+ 13  Så blev små børn bragt til ham for at han kunne lægge hænderne på dem og bede en bøn; men disciplene talte strengt til dem.+ 14  Jesus sagde imidlertid: „Lad de små børn være, og hold op med at hindre dem i at komme hen til mig, for himlenes rige tilhører sådanne.“+ 15  Og han lagde hænderne på dem og gik bort derfra.+ 16  Og se, der kom en hen til ham og sagde: „Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“+ 17  Han sagde til ham: „Hvorfor spørger du mig om hvad der er godt? Der er én som er god.+ Men hvis du gerne vil gå ind til livet, så overhold til stadighed budene.“+ 18  Han sagde til ham: „Hvilke?“+ Jesus sagde: „Jo, du må ikke myrde,+ du må ikke begå ægteskabsbrud,*+ du må ikke stjæle,+ du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd,+ 19  ær [din] fader og [din] moder,+ og, du skal elske din næste som dig selv.“+ 20  Den unge mand sagde til ham: „Jeg har holdt dem alle; hvad mangler jeg endnu?“ 21  Jesus sagde til ham: „Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen,+ og kom så og følg mig.“+ 22  Da den unge mand hørte denne udtalelse, gik han bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme.+ 23  Men Jesus sagde til sine disciple: „Jeg skal sige jer som sandt er, at det vil være vanskeligt for en rig at komme ind i himlenes rige.+ 24  Ja, jeg siger jer: Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“+ 25  Da disciplene hørte dette, gav de udtryk for stor forbavselse, idet de sagde: „Hvem kan egentlig blive frelst?“+ 26  Jesus så dem i øjnene og sagde til dem: „For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.“+ 27  Så sagde Peter til ham som svar: „Se! Vi har forladt alt og fulgt dig; hvad bliver der egentlig til os?“+ 28  Jesus sagde til dem: „Jeg skal sige jer sandheden: I genskabelsen,* når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.+ 29  Og enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.+ 30  Men mange af de første vil blive de sidste, og de sidste vil blive de første.+

Fodnoter

Ordr.: „løse“. Jf. 3Mo 22:13, fdn.
„utugt“. Gr.: porneiʹai, dativ sing.; lat.: fornicatioʹnem; J17,18,22(hebr.): zenuthʹ. Se Till. 5A.
Se v. 18, fdn.
„du må . . . begå ægteskabsbrud“. Gr.: moicheuʹseis; lat.: adulteraʹbis; J18,22(hebr.): tin’afʹ. Se 5:32, fdn. til „begår ægteskabsbrud“; Ez 16:32, fdn.
El.: „i genfødelsen“. Gr.: en tēi palingenesiʹai; lat.: in regeneratioʹne; syr.: be‛alma’ chadta’, „i den nye tidsalder (æra)“. Jf. Tit 3:5, fdn.