Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Hebræerne 9:1-28

9  Vel havde jo også den første [pagt] bestemmelser vedrørende en hellig tjeneste*+ og havde et helligt sted+ her på jorden.*  Der blev jo bygget et første telt[rum],+ hvori lampestanderen+ og også bordet+ og de fremlagte brød*+ var; og det kaldes „Det Hellige“.+  Men bag det andet forhæng+ var det telt[rum] der kaldes „Det Allerhelligste“.*+  Dette havde et guldrøgelseskar+ og pagtens ark,+ som overalt var beklædt med guld+ og hvori guldkrukken med mannaen+ var og Arons stav der engang havde skudt knopper,+ og pagtens* tavler;+  og oven over den var de herlige keruber,+ som overskyggede sone[dækket].*+ Men nu er det ikke tiden til i detaljer at tale om disse ting.  Efter at dette er blevet indrettet således, går præsterne til stadighed ind i det første telt[rum]+ for at udføre de hellige tjenester;+  men i det andet [rum] går ypperstepræsten ind alene, én gang om året,+ og ikke uden blod,+ som han frembærer for sig selv+ og for folkets uvidenhedssynder.+  Således gør den hellige ånd det klart at vejen+ til det hellige sted* endnu ikke var blevet gjort kendt mens det første telt stod.+  Netop dette [telt] er et billede*+ der gælder den fastsatte tid som nu er her,+ og i overensstemmelse med det frembæres både offergaver og slagtofre.+ Disse er imidlertid ikke i stand til at gøre den der yder hellig tjeneste* fuldkommen+ med hensyn til hans samvittighed,+ 10  men har kun at gøre med mad+ og drikke+ og forskellige former for dåb.*+ Det var lovbestemmelser vedrørende kødet,+ og de var pålagt [dem] indtil den fastsatte tid kom, da forholdene skulle bringes i den rette orden.*+ 11  Men da Kristus kom som ypperstepræst+ for de goder der er tilvejebragt* gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige som ikke er af denne skabning,+ 12  gik han, nej, ikke med* blod+ af bukke og tyrekalve, men med sit eget blod,+ én gang for alle ind på det hellige sted og skaffede* [os] en evig udfrielse.*+ 13  For hvis blodet af bukke+ og tyre+ og asken+ af en kvie stænket på dem der er urene,*+ helliger med hensyn til kødets renhed,+ 14  hvor meget mere vil så ikke Messias’ blod,+ han som ved en evig ånd frembar sig selv som et dadelfrit offer+ til Gud, rense+ vor samvittighed fra døde gerninger+ så vi kan yde hellig tjeneste+ for [den] levende Gud? 15  Så det er derfor han er mellemmand+ for en ny pagt, for at de kaldede kan få løftet om den evige arv,+ fordi der har fundet en død sted til [deres] udfrielse ved en løsesum+ fra overtrædelserne under den tidligere pagt.+ 16  For hvor der er en pagt,*+ er det nødvendigt at den [menneskelige] parts* død anføres. 17  For det er på grundlag af døde [ofre]* en pagt er gyldig, da den jo ikke er i kraft på noget tidspunkt mens den [menneskelige] part lever. 18  Derfor blev den tidligere [pagt]+ heller ikke indviet* uden blod.+ 19  For efter at hvert bud ifølge loven var blevet fremholdt af Moses for hele folket,+ tog han blodet af tyrekalvene og bukkene sammen med vand og skarlagenrød uld og isop+ og bestænkede bogen* selv og hele folket, 20  idet han sagde: „Dette er pagtsblodet, [den pagt] som Gud har pålagt jer.“*+ 21  Og han bestænkede teltet+ og ligeledes alle den offentlige tjenestes kar med blodet.+ 22  Ja, næsten alle ting renses med blod+ ifølge loven, og uden at der udgydes blod+ finder der ingen tilgivelse* sted.+ 23  Derfor var det nødvendigt at de billedlige gengivelser+ af det der er i himlene måtte renses med disse midler,+ men selve det himmelske med slagtofre som er bedre end disse. 24  For Kristus gik ikke ind på et helligt sted som er gjort med hænder+ og som er en kopi af virkeligheden,*+ men ind i selve himmelen+ for nu at møde frem for Guds person til bedste for os.+ 25  Det var heller ikke for at frembære sig selv mange gange, sådan som ypperstepræsten går ind på det hellige sted*+ år efter år+ med blod som ikke er hans eget. 26  Ellers havde han måttet lide mange gange siden verdens grundlæggelse.*+ Men nu har han givet sig til kende+ én gang+ for alle ved afslutningen* på tingenes ordninger*+ for at skaffe synden af vejen ved sit offer.+ 27  Og ligesom det er forbeholdt* menneskene+ at dø én gang for alle, og derefter dom,+ 28  således blev også Messias frembåret som offer én gang+ for alle for at bære manges synder;+ og anden gang+ han kommer til syne+ er det skilt fra synd*+ og for dem som ivrigt venter på ham til [deres] frelse.+

Fodnoter

„hellig tjeneste“. Gr.: latrei′as; J22(hebr.): ‛avōdhah′. Se 2Mo 12:25, fdn.
„her på jorden“. Ordr.: „hørende til verden“. Gr.: kosmikon′; Novum Testamentum, Theodore Bezae, 1642, genoptrykt i 1925, lat.: munda′num; J17(hebr.): ’artsī′, „jordisk“.
„de fremlagte brød“. El.: „skuebrødene“. Ordr.: „fremlæggelsen af brødene“.
El.: „det hellige (helligste) af de hellige steder“. Gr.: Ha′gia Hagi′ōn; lat.: sanc′ta sancto′rum; J17,18,22(hebr.): Qo′dhæsj haqQådhasjīm′.
Se Till. 7D.
El.: „nådestolen“. Gr.: to hilastē′rion; lat.: propitiato′rium; J17(hebr.): hakkappo′ræth,sonedækket“. Se 1Kr 28:11, fdn.
Ordr.: „de hellige (hellige steder)“, majestætsflertal.
El.: „et sindbillede“, „en lignelse“. Gr.: parabolē′.
„den der yder hellig tjeneste“. Gr.: ton latreu′onta; J17(hebr.): ha‛ovedh′, „den der tjener (tilbeder)“. Se 2Mo 3:12, fdn.
El.: „forskellige afvaskninger (tvætninger)“.
Ordr.: „indtil den fuldstændige genoprettelses fastsatte tid“.
„der er tilvejebragt (kommet)“, P46BD*Syh,p; אADcItVg: „der skal komme“.
El.: „ved hjælp af“.
El.: „fandt“.
Ordr.: „genløsning“.
Ordr.: „der er blevet almindeliggjorte (profanerede)“.
Se Till. 7D.
„den [menneskelige] parts“. El.: „det formidlende [offers]“. Se Till. 7D.
El.: „[personer]“.
Ordr.: „nydannet“.
El.: „tavlen“.
„som Jehova har sluttet med jer“, J3,7,8,20.
Ordr.: „bortsendelse“, derfor „løsladelse“, „frigivelse“.
El.: „ind på hellige steder . . . som er kopier af virkelighederne“.
El.: „de hellige steder“.
Ordr.: „nedkastelse [af sæd]“. Gr.: katabolēs′.
El.: „den fælles ende“, „den samlede afslutning“, „sam-enden“. Gr.: syntelei′ai, dativ sing.
„på tingenes ordninger“. El.: „på tidsaldrene“. Gr.: tōn aiō′nōn; lat.: saeculo′rum; J22(hebr.): ha‛ōlamīm′.
Ordr.: „lagt til side (til)“, „henlagt (til)“.
El.: „er det uden et syndoffer“.