Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Hebræerne 6:1-20

6  Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen+ om Messias+ bag os, skynde os frem til modenhed,+ idet vi ikke igen lægger grundvold+ med sindsændring med hensyn til døde gerninger+ og med tro på Gud,+  med lære om forskellige former for dåb+ og om håndspålæggelse,+ med dødes opstandelse+ og evig dom.+  Ja, dette vil vi gøre, hvis ellers Gud tillader det.+  For det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst,+ og som har smagt den himmelske frie gave,+ og som har fået andel i hellig ånd,+  og som har smagt+ Guds gode ord og den kommende tingenes ordnings* kræfter,+  men som er faldet fra,+ atter at vække* dem til sindsændring,+ fordi de for deres vedkommende igen pælfæster* Guds søn og udsætter ham for offentlig skam.+  Jorden, for eksempel, som drikker regnen der ofte falder på den, og som så frembringer vegetation velegnet for dem for hvis skyld den jo dyrkes,+ får til gengæld en velsignelse fra Gud.  Men hvis den bærer torne og tidsler, forkastes den og er nær ved at blive forbandet;+ og det ender med at den bliver brændt.+  Men i jeres tilfælde, I elskede, er vi overbeviste om at der sker noget der er bedre og som medfører frelse, skønt vi taler således. 10  For Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn,+ idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste*+ og fortsat yder dem hjælpetjeneste. 11  Men vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid,* så I til det sidste*+ har fuld forvisning+ i håbet,+ 12  for at I ikke skal blive sløve,+ men efterligne+ dem som gennem tro og tålmodighed* arver løfterne.+ 13  For da Gud gav sit løfte til Abraham,+ svor+ han ved sig selv, da han ikke kunne sværge ved nogen større, 14  og sagde: „Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig mangfoldiggøre dig.“+ 15  Og således opnåede [Abraham],* efter at han havde udvist tålmodighed, [dette] løfte.+ 16  Mennesker sværger jo ved en der er større,+ og deres ed gør ende på enhver diskussion, da den er en juridisk garanti for dem.+ 17  Da Gud ønskede i endnu rigere mål at vise løftets arvinger+ sin beslutnings uforanderlighed,+ trådte han på denne måde til* med en ed, 18  for at vi der har søgt tilflugt, ved to uforanderlige ting i hvilke det er umuligt for Gud at lyve,+ kan få en stærk opmuntring til at gribe det håb+ som ligger foran os. 19  Dette [håb]+ har vi som et sjælens anker, både sikkert og fast, og det går ind inden for* forhænget,+ 20  hvor en forløber er gået ind for vor skyld,+ Jesus, som er blevet ypperstepræst på Melkize′deks måde for evigt.+

Fodnoter

„tingenes ordnings“. El.: „tidsalders“. Gr.: aiō′nos; lat.: sae′culi; J17,18,22(hebr.): ha‛ōlam′ . . ., „den . . . tingenes ordnings“.
El.: „genoplive“. Ordr.: „forny“.
Se Till. 5C.
Ordr.: „idet I har tjent (betjent) . . .“. Gr.: diakonē′santes.
Ordr.: „hast“, „skyndsomhed“. Gr.: spoudēn′.
El.: „indtil enden“. Gr.: a′chri te′lous.
„tålmodighed“. Ordr.: „det at være lang af ånd“.
Ordr.: „han“.
„trådte . . . til“. Ordr.: „trådte . . . imellem (som mægler)“.
El.: „ind på den anden side af“.