Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Hebræerne 12:1-29

12  Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner*+ der omgiver os, aflægge enhver vægt+ og den synd som let omklamrer os,+ og lad os med udholdenhed+ løbe det væddeløb+ der ligger foran os,+  mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler*+ og fuldender,+ Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl,*+ idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.+  Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse+ af syndere som går imod sig selv,* for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.+  I jeres kamp imod den synd har I endnu ikke stået imod så langt som til blodet,+  og I har helt glemt den tilskyndelse der taler til jer som til sønner:+ „Min søn, forklejn ikke tugten fra Jehova,* giv heller ikke tabt når du retledes af ham;+  for den Jehova* elsker, tugter han; ja, han svinger svøben over enhver som han tager imod som søn.“+  Det er til [jeres] optugtelse+ at I holder ud. Gud handler med jer som med sønner.+ For hvad er det for en søn som en fader ikke tugter?+  Men hvis I er uden den tugt som alle får andel i, er I jo uægte børn,+ og ikke sønner.  Endvidere har vi haft fædre som var af vort kød og som optugtede os,+ og vi plejede at vise dem respekt. Skal vi så ikke meget mere underordne os vort åndelige livs* Fader og leve?+ 10  For de tugtede os i nogle få dage efter hvad de syntes var godt,+ men han gør det til vort gavn, for at vi kan få del i hans hellighed.+ 11  Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg;+ men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred,+ nemlig retfærdighed.+ 12  Ret derfor de slappe hænder+ og de svækkede knæ+ 13  og træd fortsat lige spor med jeres fødder,+ for at det der er halt ikke skal gå af led, men snarere blive helbredt.+ 14  Jag efter fred med alle+ og efter den helliggørelse+ uden hvilken ingen skal se Herren,+ 15  og se til at ingen går glip af Guds ufortjente godhed,+ at ingen giftig rod+ skyder op og volder vanskeligheder og mange besmittes af den,+ 16  at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau,+ der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort.+ 17  For I ved at han også senere, da han ønskede at arve velsignelsen,+ blev forkastet,+ for skønt han ivrigt og med tårer søgte en sindsændring,*+ fandt han ikke rum for den.+ 18  For I er ikke kommet til noget [bjerg] man kan føle på+ og som er blevet sat i brand af ild,+ og til en mørk sky og tykt mørke og en stormvind+ 19  og en trompets skingren+ og en stemme som taler;+ da folket hørte den [stemme] bad de sig fri — ikke et ord mere måtte blive tilføjet.+ 20  For de kunne ikke udholde befalingen: „Selv hvis et dyr rører bjerget, skal det stenes.“+ 21  Skuet* var endog så frygteligt at Moses sagde: „Jeg er bange og skælver.“+ 22  Men I er kommet til et Zions Bjerg+ og en by+ der tilhører [den] levende Gud, et himmelsk Jerusalem,+ og titusinder* af engle,+ 23  til hele forsamlingen,*+ og menigheden af førstefødte+ som er blevet indskrevet+ i himlene, og Gud, alles dommer,+ og retfærdiges åndelige liv,*+ retfærdige som er blevet gjort fuldkomne,+ 24  og Jesus, en ny pagts+ mellemmand,*+ og bestænkelsens blod,+ som taler på en bedre måde end Abels.+ 25  Se til at I ikke beder jer fri for ham som taler.+ For hvis de som bad sig fri for ham der forkyndte den guddommelige advarsel på jorden,+ ikke undslap, skal vi det meget mindre hvis vi vender os bort fra ham der taler fra himlene.+ 26  Dengang fik hans stemme jorden til at ryste,+ men nu har han lovet og sagt: „Endnu en gang vil jeg sætte ikke blot jorden men også himmelen i bevægelse.“+ 27  Og udtrykket „endnu en gang“ betegner at de ting der rystes, nemlig ting der er dannet,+ skal tages bort, for at de ting der ikke rystes, skal forblive.+ 28  Derfor, da vi skal modtage et rige der ikke kan rystes,+ måtte vi da fortsat have ufortjent godhed, ved hvilken vi på velbehagelig måde kan yde Gud hellig tjeneste* med gudsfrygt og ærefrygt.+ 29  For vor Gud er en fortærende ild.+

Fodnoter

„af vidner“. Gr.: marty′rōn; lat.: te′stium; J17,18,22(hebr.): ‛edhīm′.
Gr.: archēgon′. Se 2:10, fdn.
Se Till. 5C.
„som går imod sig selv (imod deres egne interesser)“, P46אVgSyp; AVgcSyh: „imod ham selv“.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„vort åndelige livs“. Ordr.: „åndernes“. Gr.: tōn pneuma′tōn; J17,18,22(hebr.): haruchōth′.
„sindsændring“, dvs. hos Isak. Gr.: metanoi′as.
Ordr.: „Det der blev gjort synligt“.
El.: „myriader“. Gr.: myria′sin.
„til hele forsamlingen“. Gr.: panēgy′rei.
„åndelige liv“. Ordr.: „ånder“. Gr.: pneu′masi; J17,18,22(hebr.): ruchōth′.
„mellemmand“. Gr.: mesi′tēi; lat.: mediato′rem.
„vi . . . kan yde . . . hellig tjeneste“. Gr.: latreu′ōmen; J22(hebr.): na‛avodh′, „vi kan tjene (dyrke, tilbede)“. Se 2Mo 3:12, fdn.