Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Hebræerne 10:1-39

10  For da loven har en skygge+ af kommende goder, men ikke tingenes egentlige skikkelse, kan [mennesker] aldrig med de samme slagtofre som de bestandig frembærer år efter år, gøre dem der træder frem [med dem], fuldkomne.+  Ville man ellers ikke have ophørt med at frembære [ofrene], idet de der yder hellig tjeneste* ville være blevet renset én gang for alle og ikke mere ville have nogen bevidsthed om synder?+  Med disse ofre gives der tværtimod, år efter år, en påmindelse om synder,+  for det er ikke muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort.+  Derfor siger han da han kommer ind i verden: „’Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke,+ men du beredte mig et legeme.+  Du fandt ikke behag i brændofre* og i synd[ofre].’+  Så sagde jeg: ’Se, jeg er kommet (i bogrullen* er der skrevet om mig)+ for at gøre din vilje, min Gud.’“+  Efter først at have sagt: „Du ønskede ikke og fandt heller ikke behag i slagtofre og kornofre og brændofre og synd[ofre]“+ — som frembæres ifølge loven+ —   så siger han: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.“*+ Han afskaffer det første for at han kan stadfæste det andet.+ 10  Ved den nævnte „vilje“+ er vi blevet helliget+ ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret+ én gang+ for alle. 11  Og hver præst står+ dag efter dag+ og yder offentlig tjeneste og frembærer de samme slagtofre mange gange, da disse aldrig rigtigt kan tage synder bort.+ 12  Men denne [mand] har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig+ og taget sæde ved Guds højre hånd,+ 13  og herefter venter han indtil hans fjender lægges som en skammel for hans fødder.+ 14  For med ét offer+ har han gjort dem der helliges, fuldkomne+ for bestandig. 15  Desuden vidner den hellige ånd+ også for os, for efter at den har sagt: 16  „’Dette er den pagt som jeg vil indgå med henblik på dem efter de dage,’ siger Jehova.* ’Jeg giver mine love i deres hjerter, og i deres sind skriver jeg dem,’“+ 17  siger den derefter:* „Og jeg vil aldrig huske deres synder og deres lovløse gerninger mere.“+ 18  Og hvor der er tilgivelse+ for disse, behøves der ikke længere et offer for synd.+ 19  Derfor, brødre, da vi ved Jesu blod har frimodighed* til at gå ind+ på det hellige sted,*+ 20  [ad vejen] som han har indviet for os som en ny og levende vej gennem forhænget,+ det vil sige hans kød,+ 21  og da vi har en stor præst over Guds hus,+ 22  så lad os træde frem med et sandt hjerte i troens fulde forvisning, idet vi har fået vore hjerter bestænket og derved renset for en ond samvittighed+ og vore legemer badet med rent vand.+ 23  Lad os uden vaklen holde fast+ ved den offentlige bekendelse* af vort håb,+ for trofast+ er han som gav løftet. 24  Og lad os give agt på hinanden for at anspore+ til kærlighed og gode gerninger,+ 25  og ikke forsømme at komme sammen,+ som nogle har for skik, men opmuntre+ hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.+ 26  For hvis vi med vilje øver synd+ efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden,+ er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage,+ 27  men en frygtelig forventning om dom+ og en flammende skinsyge som vil fortære dem der står imod.+ 28  Enhver som har ladet hånt om Mose lov dør uden barmhjertighed på to eller tre vidners udsagn.+ 29  Hvor meget strengere straf+ mener I da ikke den fortjener som har trådt+ på Guds søn og regnet pagtens blod+ hvormed han blev helliget, for at være af almindelig værdi, og som med foragt har krænket den ufortjente godheds ånd?+ 30  Vi kender jo ham der har sagt: „Hævnen er min; jeg vil gengælde;“*+ og endvidere: „Jehova* vil dømme sit folk.“+ 31  Det er frygteligt at falde i [den] levende Guds hænder.+ 32  Bliv imidlertid ved med at huske de første dage i hvilke I, efter at være blevet oplyst,+ udholdt megen kamp under lidelser,+ 33  idet I snart ved skældsord og trængsler blev gjort til et skuespil,*+ og snart var delagtige med dem som havde en sådan oplevelse.+ 34  For I både følte med dem der var i fængsel og fandt jer med glæde i at man røvede hvad I ejede,+ idet I vidste at I selv havde noget bedre og blivende i eje.+ 35  Kast derfor ikke jeres frimodighed i tale bort;+ den har en stor løn+ at få udbetalt. 36  For I behøver udholdenhed+ for at I, efter at have gjort Guds vilje,+ kan erfare [opfyldelsen af] løftet.+ 37  For endnu „en ganske kort tid“,+ og „han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve“.+ 38  „Men min retfærdige skal leve som følge af tro“,+ og „hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham“.+ 39  Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde,+ men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.+

Fodnoter

„yder hellig tjeneste“. Gr.: latreu′ontas; J18(hebr.): ha‛ovedhīm′, „de der tjener (dyrker, tilbeder)“. Se 2Mo 3:12, fdn.
„brændofre“. Gr.: holokautō′mata; lat.: holocausto′mata. Brændofre er slagtofre som opbrændes helt.
El.: „skriftrullen“.
„din vilje“. Gr.: to the′lēma′ sou; lat.: volunta′tem tu′am; J17,18,22(hebr.): retsōnekha′.
Se Till. 1D.
„siger den derefter“, VgmssSyh(margen) og kursivhåndskrifterne (minusklerne) 104, 323, 945, 1739, 1881, m.fl.
El.: „frimodighed i tale“.
Se 9:8, fdn.
El.: „den offentlige erklæring“. Ordr.: „bekendelsen“.
„jeg vil gengælde“, P46א*D*ItSyp; אcADcSyh: „’jeg vil gengælde,’ siger Herren“; J3,7,8,11-16,24: „’jeg vil gengælde,’ siger Jehova“.
Se Till. 1D.
El.: „blev udstillet som i et teater“. Gr.: theatrizo′menoi.