Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 8:1-20

8  Hvert bud som jeg pålægger dig i dag skal I tage vare på at følge,+ for at I kan blive i live+ og blive talrige og gå ind og tage det land i besiddelse som Jehova tilsvor jeres forfædre.+  Og du skal huske på hele den vej som Jehova din Gud lod dig vandre i disse fyrre år i ørkenen+ for at ydmyge dig+ og sætte dig på prøve+ og for at få at vide hvad der boede i dit hjerte,+ om du ville holde hans bud eller ej.  Derfor ydmygede han dig og lod dig sulte+ og gav dig manna at spise,+ som hverken du eller dine fædre kendte til, for at lade dig vide at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund lever mennesket.+  Din kappe blev ikke slidt på dig, og din fod svulmede ikke op i disse fyrre år.+  Og du véd i dit hjerte at som en mand tugter sin søn, sådan tugtede Jehova din Gud dig.+  Og du skal holde Jehova din Guds bud ved at vandre på hans veje+ og frygte ham.+  For Jehova din Gud fører dig ind i et godt land,+ et land med regnflodsdale med vand, med kilder og vand dybt nede,* som vælder frem på slette+ og bjerg,  et land med hvede og byg og vinstokke og figentræer og granatæbler,+ et land med olieoliven og honning,+  et land hvor du ikke kommer til at spise sparsomt med brød, hvor du intet vil mangle, et land hvis sten er jern og af hvis bjerge du vil bryde kobber. 10  Når du har spist og er blevet mæt,+ skal du velsigne+ Jehova din Gud for det gode land han har givet dig.+ 11  Tag dig i agt for at glemme+ Jehova din Gud, så du ikke holder hans bud og hans lovbud og hans bestemmelser som jeg pålægger dig i dag,+ 12  at ikke — når du spiser og bliver mæt, og du bygger gode huse og bor i dem,+ 13  og dit hornkvæg og dit småkvæg øges, og sølv og guld øges for dig, og alt hvad der er dit, øges — 14  dit hjerte da bliver stolt+ og du glemmer Jehova din Gud — han som førte dig ud af Ægyptens land, af trællehuset;+ 15  som lod dig vandre gennem den store og frygtindgydende ørken+ med giftslanger*+ og skorpioner* og med tørstig jord hvor der ikke var vand; som bragte vand frem til dig af den flinthårde klippe;+ 16  som i ørkenen gav dig manna+ at spise som dine fædre ikke kendte til, for at ydmyge dig+ og sætte dig på prøve for senere hen at gøre godt mod dig+ — 17  og du siger i dit hjerte: ’Min egen kraft og min egen hånds vælde har skaffet mig denne velstand.’+ 18  Men du skal huske Jehova din Gud, for det er ham der giver dig kraft til at skaffe dig velstand,+ for at holde sin pagt, den han tilsvor dine forfædre, som [det er sket] i dag.+ 19  Men hvis du på nogen måde glemmer Jehova din Gud og vandrer efter andre guder og tjener dem og bøjer dig for dem, så advarer jeg jer i dag om at I visselig skal gå til grunde.+ 20  Som de nationer Jehova vil udrydde foran jer, sådan vil I gå til grunde, fordi I ikke ville adlyde Jehova jeres Guds røst.+

Fodnoter

„og vand dybt nede“. El.: „og vanddyb (store vandmængder)“. Hebr.: uthehomothʹ, plur. som i Sam.
El.: „ildslanger“, „betændelsesskabende slanger“. LXX: „bidende (stikkende) slanger“; Vg: „slanger med svidende (brændende) ånde“.
Ordr.: „og en der kæmper“ (brugt kollektivt). Hebr.: we‛aqravʹ; lat.: et scorʹpio.