Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 5:1-33

5  Derpå tilkaldte Moses hele Israel+ og sagde til det: „Hør, Israel, de forordninger og lovbud+ jeg fremholder i jeres påhør i dag, og lær dem og tag vare på at handle efter dem.+  Jehova vor Gud sluttede en pagt med os ved Ho′reb.+  Det var ikke med vore forfædre Jehova sluttede denne pagt, men med os, alle dem af os der er i live her i dag.  Ansigt til ansigt talte Jehova med jer på bjerget ud fra ilden.+  Jeg stod på det tidspunkt mellem Jehova og jer+ for at meddele jer Jehovas ord,* (for I var bange for ilden og gik ikke op på bjerget,)+ og det lød:  ’Jeg er Jehova din Gud,+ som førte dig ud af Ægyptens land, af trællehuset.+  Du må ikke have andre guder i trods mod mig.*+  Du må ikke lave dig noget udskåret billede,+ noget som helst afbillede*+ af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden.  Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem,*+ for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed,*+ der for fædres misgerning bringer straf over sønner* og* over tredje og fjerde generation* af dem der hader mig;+ 10  men viser loyal hengivenhed mod endog den tusinde generation af dem der elsker mig og holder mine bud.+ 11  Du må ikke bruge* Jehova din Guds navn til noget som er uden værdi,*+ for Jehova vil ikke lade den ustraffet som bruger hans navn til noget som er uden værdi.+ 12  Overhold* sabbatsdagen idet du holder den hellig, sådan som Jehova din Gud har påbudt dig.+ 13  I seks dage skal du yde tjeneste* og gøre alt dit arbejde.+ 14  Men den syvende dag er en sabbat for Jehova din Gud.+ Du må ikke gøre noget som helst arbejde,+ hverken du eller din søn eller din datter eller din træl eller din trælkvinde eller din okse eller dit æsel eller noget andet husdyr hos dig eller den fastboende udlænding som er hos dig, inden for dine porte,+ for at din træl og din trælkvinde kan hvile ligesom du selv.+ 15  Og du skal huske på at du var træl i Ægyptens land+ og at Jehova din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udrakt arm.+ Det er derfor Jehova din Gud har påbudt dig at fejre sabbatsdagen.+ 16  Ær din fader og din moder,+ sådan som Jehova din Gud har påbudt dig, for at du kan få en lang række dage, og for at det kan gå dig godt+ på den jord som Jehova din Gud vil give dig. 17  Du må ikke myrde.+ 18  Og du må ikke* begå ægteskabsbrud.+ 19  Og du må ikke stjæle.+ 20  Og du må ikke aflægge et usandt vidnesbyrd mod din næste.*+ 21  Og du må ikke begære din næstes hustru.+ Og du må ikke tragte efter* at få din næstes hus, hans mark eller hans træl eller hans trælkvinde, hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører din næste.’+ 22  Disse Ord* talte Jehova til hele jeres menighed på bjerget ud fra ilden,+ skyen og det tykke mulm med høj røst, og han føjede intet til; derpå skrev han dem på to stentavler og gav mig dem.+ 23  Men så snart I hørte røsten ud fra mørket, mens bjerget brændte med ild,+ kom I hen til mig, alle jeres stammeoverhoveder og jeres ældste.* 24  Og I sagde: ’Jehova vor Gud har her vist os sin herlighed og sin storhed, og vi har hørt hans røst ud fra ilden.+ I dag har vi set at Gud kan tale med mennesker og de bliver i live.+ 25  Hvorfor skal vi da dø nu? Denne vældige ild vil jo fortære os.+ Hvis vi hører Jehova vor Guds røst igen, dør vi.+ 26  For hvem er der af alt kød som har hørt den levende Guds* røst+ tale ud fra ilden, sådan som vi har, og er blevet i live? 27  Gå du hen og hør alt hvad Jehova vor Gud vil sige; og du skal så overbringe os alt hvad Jehova vor Gud taler til dig;+ vi vil så høre og gøre [derefter].’ 28  Da Jehova hørte hvordan jeres ord lød da I talte til mig, sagde Jehova til mig: ’Jeg har hørt hvordan dette folks ord lød da de talte til dig. De har talt vel i alt hvad de har sagt.+ 29  Hvis blot* de ville have et hjerte som dette, så de frygter mig+ og holder alle mine bud,+ altid, for at det kan gå dem og deres sønner godt i al fremtid!+ 30  Gå hen og sig til dem: „Vend tilbage til jeres telte.“ 31  Men bliv du stående her hos mig og lad mig sige dig hele budet samt de forordninger og lovbud som du skal lære dem+ og som de skal følge i det land jeg vil give dem for at de kan tage det i besiddelse.’ 32  Og I må tage vare på at gøre sådan som Jehova jeres Gud har påbudt jer.+ I må ikke vige hverken til højre eller venstre.+ 33  I skal vandre ad hele den vej som Jehova jeres Gud har påbudt jer,+ for at I kan blive i live og det kan gå jer godt+ og I kan få en lang række dage i det land som I skal tage i besiddelse.

Fodnoter

„ord“ (sing.), M; SamLXXSyVg: „ord“ (plur.).
„i trods mod mig“. Ordr.: „imod mit ansigt“.
„noget som helst afbillede“, M; SamTJLXXSyVg og 61 hebr. mss. som 2Mo 20:4: „eller noget som helst afbillede“.
El.: „lade dig forlede til at tjene (tilbede) dem“. Hebr.: thå‛åvdhem′; gr.: latreu′sēis autois′,yde dem hellig tjeneste“.
El.: „en skinsyg (nidkær) Gud“; „en Gud der ikke tåler rivaliseren“. Se 4:24, fdn.
El.: „børn“.
„og“, M; mangler i SamTJLXXSyVg og 57 hebr. mss. samt i 2Mo 20:5.
Ordr.: „og over de tredje og over de fjerde“, dvs. efterkommerne i 3. og 4. led. Se 1Mo 50:23, fdn.
El.: „udtale“. Ordr.: „løfte (tage . . . op, bære)“.
El.: „til (på) noget usandt“, som i v. 20. El.: „til noget betydningsløst“.
„Overhold“. Hebr.: sjamōr′, som er en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.
El.: „skal du arbejde (slide i det)“. Hebr.: ta‛avodh′; gr.: ergai′.
„Og du må ikke“, MVg; SamLXXSy og 2Mo 20:14-17: „Du må ikke“.
El.: „din ven (fælle)“, „dit medmenneske“. LXXVg: „din næste (nærmeste, nabo)“.
„du må ikke begære [hebr.: thachmodh′] . . . du må ikke tragte efter [hebr.: thith’awwæh′]“. Her bruges to forskellige hebr. verber i det tiende bud, mens kun det første er brugt i 2Mo 20:17. Det var brugen af disse to forskellige verber Augustinus brugte som støtte for at dele dette bud i to, til gengæld for at han havde slået de to første sammen til ét. Se 2Mo 20:17, begge fdnr.
„Ord“, dvs. ord givet som bud eller befalinger. Se 4:13; 10:4.
Ordr.: „gamle (ældre) mænd“.
„den levende Guds“. Hebr.: ’Ælohīm′, efterfulgt af adjektivet chajjīm′, „levende“, i plur. I 2Kg 19:4, 16 og Es 37:4, 17 efterfølges „Gud“ af adjektivet chaj, som er sing. Dette er det første sted hvor betegnelsen „levende Gud“ forekommer.
Ordr.: „Hvem vil give og (de ville . . .?)“.