Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 4:1-49

4  Og nu, Israel, hør de forordninger og lovbud som jeg vil lære jer at følge, for at I kan leve+ og gå ind og tage det land i besiddelse som Jehova, jeres forfædres Gud, vil give jer.  I må ikke lægge noget til det ord jeg pålægger jer, eller trække noget fra,+ for at I kan holde Jehova jeres Guds bud som jeg pålægger jer.  I har med egne øjne set hvad Jehova gjorde i anledning af Ba′al-Pe′or,*+ at det var hver mand der vandrede efter Ba′al-Pe′or som Jehova din Gud tilintetgjorde [og fjernede] fra din midte.+  Men I der holder fast+ ved Jehova jeres Gud er alle i live i dag.  Se, jeg har lært jer forordninger+ og lovbud,+ sådan som Jehova min Gud gav mig påbud om, for at I kan handle efter dem i det land I drager ind for at tage i besiddelse.  Og I skal holde dem og følge dem, for det vil være [tegn på] visdom+ og forstand+ hos jer i de andre folkeslags øjne når de hører om alle disse forordninger, og de vil sige: ’Denne store nation er virkelig et víst og forstandigt folk.’+  For hvor findes der en stor nation+ som har guder* der er den så nær som Jehova vor Gud [er os] hver gang vi kalder på ham?+  Og hvor findes der en stor nation der har så retfærdige forordninger og lovbud som hele denne lov jeg forelægger jer i dag?+  Kun skal du vogte dig og tage omhyggeligt vare på din sjæl,+ at du ikke glemmer de ting du med egne øjne har set,+ og at de ikke viger fra dit hjerte alle dit livs dage;+ og du skal gøre dem kendt for dine sønner og dine sønnesønner,+ 10  den dag du stod foran Jehova din Gud ved Ho′reb,*+ da Jehova sagde til mig: ’Kald folket sammen* foran mig, at jeg kan lade dem høre mine ord,+ så de kan lære at frygte+ mig alle de dage de lever på jorden og de kan lære deres sønner det.’+ 11  Så nærmede I jer og stod neden for bjerget, og bjerget brændte med ild højt op mod himmelen;* der var mørke, skyer og tykt mulm.+ 12  Og Jehova gav sig til at tale til jer ud fra ilden.+ I hørte lyden af ordene, men I så ingen skikkelse+ — intet andet end en stemme.+ 13  Og han meddelte jer sin pagt,+ som han gav jer påbud om at handle efter, De Ti Ord,*+ hvorefter han skrev dem på to stentavler.+ 14  Og mig gav Jehova på det tidspunkt påbud om at lære jer forordninger og lovbud, for at I kunne følge dem i det land som I nu skal over og tage i besiddelse.+ 15  Og I skal tage omhyggeligt vare på jeres sjæle,+ da I ikke så nogen skikkelse+ den dag Jehova talte til jer ved Ho′reb ud fra ilden, 16  for at I ikke skal handle ødelæggende+ og lave jer et udskåret billede, et afbillede af noget som helst symbol i form af en mand eller en kvinde,+ 17  i form af noget som helst dyr der er på jorden,+ i form af nogen som helst vinget fugl der flyver på himmelen,+ 18  i form af noget som helst af hvad der myldrer omkring på jorden, i form af nogen som helst fisk+ der er i vandene under jorden; 19  og for at du ikke skal løfte dine øjne mod himmelen og se solen og månen og stjernerne, hele himmelens hær, og blive forledt til at bøje dig for dem og dyrke dem,*+ da Jehova din Gud har tildelt alle de andre folk under hele himmelen dem.+ 20  Men jer har Jehova taget, idet han har ført jer ud af jernovnen,+ ud af Ægypten, til at være et folk som er hans personlige ejendom,*+ sådan som [I er] i dag. 21  Og Jehova vrededes på mig for jeres skyld,+ så han svor at jeg ikke skulle gå over Jordan og ikke skulle gå ind i det gode land som Jehova din Gud vil give dig som arvelod,+ 22  for jeg dør i dette land.+ Jeg går ikke over Jordan, men I går over og skal tage dette gode land i besiddelse. 23  Vogt jer at I ikke glemmer Jehova jeres Guds pagt som han sluttede med jer,+ og at I ikke laver jer et udskåret billede i skikkelse af noget som helst Jehova din Gud har forbudt dig.+ 24  For Jehova din Gud er en fortærende ild,+ en Gud der kræver udelt hengivenhed.*+ 25  Såfremt du* bliver fader til sønner og sønnesønner og I har boet længe i landet og I da handler ødelæggende+ og laver et udskåret billede+ i en eller anden skikkelse og gør hvad der er ondt i Jehova din Guds øjne+ så I krænker ham, 26  [så] tager jeg i dag himmelen og jorden til vidne mod jer+ på at I visselig vil blive udryddet i hast fra det land I går over Jordan for at tage i besiddelse. I vil ikke få en lang række dage i det, for I vil visselig blive tilintetgjort.+ 27  Og Jehova skal sprede jer blandt folkeslagene,+ og der vil kun være et fåtal tilbage+ af jer blandt de nationer som Jehova vil føre jer bort til. 28  Og dér skal I tjene guder,+ værk af menneskehænder, træ og sten,+ som ikke kan se eller høre eller spise eller lugte.+ 29  Hvis I da søger Jehova din Gud derfra, så skal du finde ham,+ når du tyr til ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl.+ 30  Når du er hårdt trængt og alle disse ting har ramt dig i de sidste dage, da skal du vende om til Jehova din Gud+ og adlyde hans røst.+ 31  For Jehova din Gud er en barmhjertig Gud.+ Han vil ikke slippe dig eller ødelægge dig eller glemme den pagt+ med dine forfædre som han tilsvor dem. 32  For spørg dog om de tidligere dage+ som var før dig, fra den dag Gud skabte mennesket* på jorden,+ og [spørg] fra den ene ende af himmelen til den anden: Er der sket noget så stort som dette, eller har man hørt noget som dette?+ 33  Har noget andet folk hørt Guds* røst tale ud fra ilden, sådan som du har hørt det, og er blevet i live?+ 34  Eller har Gud prøvet at komme og tage en nation til sig ud af en anden nations midte, med prøvelser,+ tegn+ og mirakler+ og med krig+ og med stærk hånd+ og med udrakt arm+ og med store, frygtindgydende gerninger,+ i lighed med alt det Jehova jeres Gud gjorde for jer i Ægypten for øjnene af dig? 35  Det har du fået at se, for at du kan vide at Jehova er den [sande] Gud;+ der er ingen uden ham.+ 36  Fra himmelen lod han dig høre sin røst for at tugte dig; og på jorden lod han dig se sin store ild, og hans ord hørte du ud fra ilden.+ 37  Og [dog er du i live,] fordi* han elskede dine forfædre, så han udvalgte deres afkom efter dem*+ og i egen person førte dig ud af Ægypten ved sin store magt,+ 38  for at drive nationer der er større og mægtigere end du, bort foran dig og føre dig ind og give dig deres land som arvelod, sådan som [det ses] i dag.+ 39  Og du skal vide i dag og igen tage dig til hjerte* at Jehova er den [sande] Gud i himmelen oventil og på jorden nedentil.+ Der er ingen anden.+ 40  Og du skal overholde hans forordninger+ og hans bud som jeg pålægger dig i dag, for at det kan gå dig og dine sønner efter dig godt,+ og for at du kan få en lang række dage på den jord som Jehova din Gud vil give dig,+ for altid.“ 41  Dengang skilte Moses tre byer ud på denne side af Jordan, mod solens opgang,+ 42  for at den manddraber der dræbte sin næste uden at vide af det og uden i forvejen at have hadet ham,+ kunne flygte dertil+ — og flygter han til en af disse byer, skal han blive i live+ —  43  nemlig Be′zer+ i ørkenen på højsletten for rubenitterne, og Ra′mot+ i Gi′lead for gaditterne, og Go′lan+ i Ba′san for manassitterne.+ 44  Og dette er den lov+ som Moses forelagde Israels sønner. 45  Dette er de vidnesbyrd*+ og forordninger+ og lovbud+ som Moses fremholdt for Israels sønner da de gik ud af Ægypten, 46  i egnen ved Jordan, i dalen over for Bet-Pe′or,+ i det land der havde tilhørt amoritterkongen Si′hon, som boede i Hesj′bon+ og som Moses og Israels sønner havde slået da de gik ud af Ægypten.+ 47  Og de tog hans land og Ba′sans konge Ogs+ land i besiddelse, de to amoritterkonger i egnen ved Jordan, mod solens opgang, 48  fra A′roer,+ der ligger ved bredden af Ar′nons Regnflod, og indtil Si′ons* Bjerg, det er Her′mon,+ 49  og hele A′raba+ i egnen ved Jordan, mod øst, og indtil A′rabahavet+ ved foden af Pis′gas+ skråninger.

Fodnoter

El.: „Peors Ba’al“.
„guder“. Hebr.: ’ælohīm′, efterfulgt af adjektivet qerovīm′, „nær“, i plur. (det samme har Vg); LXX: „Gud“ el. „en gud“, efterfulgt af et adjektiv i sing.
LXX tilføjer: „på forsamlingens dag“. Det første sted hvor ordet for „forsamling“ [gr.: ekklēsi′a] forekommer i LXX.
El.: „Saml (Lad . . . samle sig)“. Hebr.: haqhæl′; gr.: Ekklēsi′ason; lat.: con′grega.
Ordr.: „indtil himmelens hjerte“.
„De Ti Ord“, almindeligvis kaldt De Ti Bud el. Dekalogen. Hebr.: ‛asæ′ræth haddevarīm′; gr.: ta de′ka rhē′mata, „De Ti Ord (Udsagn)“; lat.: de′cem ver′ba. Se 10:4, fdn.; 2Mo 34:28, fdn. til „De Ti Ord“.
„og dyrke (tjene, tilbede) dem“. Hebr.: wa‛avadhtam′; gr.: kai latreu′sēis autois′, „og yde dem hellig tjeneste“. Se 2Mo 3:12, fdn.
El.: „være hans ejendomsfolk“, „være hans arvs folk“.
„en Gud der kræver udelt hengivenhed“. MSam(hebr.): ’El qanna’′; gr.: theos′ zēlōtēs′.
„du“, MLXX; SamSyItVg: „I“.
„mennesket“. Hebr.: ’adham′.
„Guds“, MVg; SamLXX: „den levende Guds“.
„Og dog er du i live, fordi“; sådan skal det hebr. sandsynligvis læses, i overensstemmelse med v. 33 og 5:26; LXXVg: „Fordi“.
„deres afkom efter dem“, SamLXXSyVg; M: „hans afkom efter ham“.
El.: „og genkalde dig i dit sind“.
El.: „formaninger“.
„Sions“, MSamLXXVg; Sy: „Sirjons“. Se 3:9, fdn.