Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 32:1-52

32  „Lyt til, I himle, og lad mig tale, og lad jorden høre min munds ord.+   Min belæring vil dryppe som regnen,+ mit ord skal drive som duggen,+ som sagte regn på græs+ og som rigelige regnskyl på planterne.+   For Jehovas* navn vil jeg forkynde.+ Tilskriv vor Gud storhed!+   Klippen, fuldkomment er hans værk,*+ for alle hans veje er rette.+ En trofast Gud,*+ hos hvem der ikke er uret;+ retfærdig og redelig er han.+   De har* selv handlet ødelæggende;*+ de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.*+ En forkvaklet og forvildet generation!+   Er det Jehova* I gengælder på denne måde,+ du uforstandige og uvise folk?+ Er han ikke din Fader som har bragt dig til verden,+ som har frembragt dig og grundfæstet dig?+   Husk på fortids dage,+ tænk på årene der er gået, generation efter generation; spørg din fader, og han kan fortælle dig;+ dine gamle, og de kan sige dig det.+   Da den Højeste gav nationerne en arvelod,*+ da han skilte Adams* sønner fra hinanden,+ fastsatte han folkenes grænser+ efter tallet på Israels sønner.+   For Jehovas del er* hans folk;+ Jakob er hans arvelod.+ 10  Han kom og fandt ham i et ørkenland,+ ja, i en tom,* hylende ødemark.+ Så omgærdede han ham,+ drog omsorg for ham,+ værnede om ham som sin øjesten.+ 11  Som en ørn purrer sin rede ud, svæver over sine flyvefærdige unger,+ breder sine vinger ud, tager dem, bærer dem på sine svingfjer,+ 12  førte Jehova ham alene,+ og der var ingen fremmed gud* med ham.+ 13  Han lod ham drage frem over jordens højder,+ og han spiste* markens afgrøde.+ Og han lod ham suge honning af et klippebjerg+ og olie af en flinthård klippe;+ 14  smør* fra hornkvæget og mælk fra småkvæget,+ samt fedt af lam og væddere, Ba′sans sønner, og bukke,+ tillige med nyrefedt af hvede;+ og drueblod drak du som vin.*+ 15  Da Je′sjurun*+ blev fed, sparkede han bagud.*+ Du blev fed, du blev tyk, du blev forædt.+ Så svigtede han Gud,* som havde frembragt ham,+ og viste foragt for sin frelses Klippe.*+ 16  De æggede ham til skinsyge+ med fremmede guder;+ med vederstyggeligheder krænkede de ham.+ 17  De ofrede til dæmonerne,* ikke til Gud,*+ guder* som de ikke kendte,+ nye som nylig var kommet til,+ som jeres forfædre ikke var bekendt med.* 18  Klippen som avlede dig, glemte du,+ og Gud som bragte dig til verden under fødselsveer,+ lod du gå i glemme. 19  Da Jehova* så det, svandt hans agtelse for dem+ af græmmelse over sine sønner og døtre. 20  Så sagde han: ’Lad mig skjule mit ansigt for dem,+ lad mig se hvordan det går dem til sidst. De er jo en fordærvet generation,+ sønner i hvem der ingen trofasthed er.+ 21  De har ægget mig til skinsyge med det der ikke er gud;+ de har krænket mig med deres tomme guder;*+ derfor vil jeg ægge dem til skinsyge med det der ikke er et folk;+ med en uforstandig nation vil jeg krænke dem.+ 22  For en ild er blevet antændt i min vrede,+ og den vil brænde ned til She′ol, det dybeste sted,*+ og den vil fortære jorden og dens afgrøde+ og vil sætte bjergenes grundvolde i flammer.+ 23  Jeg vil dynge ulykker over dem;+ mine pile vil jeg opbruge på dem.+ 24  Udmarvede af sult+ vil de være og fortærede af feberbrand+ og bitter ødelæggelse.+ Og dyretænder sender jeg over dem,+ samt gift af støvets kryb.+ 25  Udenfor vil et sværd bortrive,+ og indenfor* skræk,+ [bortrive] både ung mand og jomfru,+ diende barn med grånende mand.+ 26  Jeg ville have sagt: „Jeg spreder dem,*+ jeg lader mindet om dem forsvinde blandt dødelige,“+ 27  hvis ikke jeg gruede for fjendens krænkelse,+ for at deres modstandere skulle mistyde det,+ at de skulle sige: „Det var vor hånd* der var løftet,+ og ikke Jehova der har udvirket alt dette.“+ 28  For de er en nation på hvem råd er spildt,+ og blandt dem er der ingen forstand.+ 29  Åh, blot de var vise!+ Så ville de tage ved lære af dette.+ De ville tænke på hvordan det til sidst ville gå dem.+ 30  Hvordan kan én forfølge tusind, og to jage ti tusind på flugt?+ Ikke uden deres Klippe havde solgt dem*+ og Jehova havde overgivet dem.* 31  For deres klippe er ikke som vor Klippe,*+ om også vore fjender var dommere.*+ 32  For deres vinstok er fra So′domas vinstok og fra Gomor′ras terrasser.+ Deres druer er giftige druer, deres klaser er bitre.+ 33  Deres vin er store slangers gift og brilleslangers grusomme gift.+ 34  Er det ikke forvaret hos mig, forseglet i mit forrådskammer?*+ 35  Hævnen er min, og gengældelsen.+ Når tiden er inde vil deres fod vakle,+ for deres undergangs dag er nær,+ og det der holdes rede til dem kommer hastigt.’+ 36  For Jehova vil dømme sit folk,+ og han vil have ondt af sine tjenere,+ for han vil se at [deres] støtte* er forsvundet og der er kun en hjælpeløs og en uduelig.* 37  Og han skal sige: ’Hvor er deres guder,*+ klippen de søgte tilflugt hos,*+ 38  som plejede at spise deres slagtofres fedt,+ at drikke deres drikofres vin?+ Lad dem stå frem og hjælpe jer.+ Lad dem blive et skjul for jer.+ 39  Se nu at det er mig, mig [der er Gud],*+ og at der ingen guder er ved siden af mig.+ Jeg lader dø, og jeg lader leve.*+ Har jeg tilføjet dybe sår,+ vil jeg også læge,+ og der er ingen som river ud af min hånd.+ 40  For jeg løfter min hånd mod himmelen+ og siger: „Så sandt jeg lever evindelig,“*+ 41  hvis jeg har hvæsset mit lynende sværd*+ og min hånd griber fat om dommen,+ vil jeg betale mine modstandere tilbage med hævn+ og øve gengældelse mod dem der hader mig.+ 42  Jeg vil gøre mine pile drukne af blod,+ mens mit sværd vil æde kød,+ af slagnes og fangnes* blod, af fjendeføreres hoveder.’*+ 43  Vær glade, I nationer, med hans folk,*+ for han vil hævne sine tjeneres blod,+ og han vil gengælde sine modstandere med hævn+ og skaffe sit folks jord* soning.“ 44  Således kom Moses og fremførte alle denne sangs ord i folkets påhør,*+ han og Hosje′a,* Nuns søn.+ 45  Og da Moses var færdig med at fremføre alle disse ord for hele Israel, 46  sagde han til dem: „Ret jeres hjerte mod alle de ord som jeg har advaret jer med* i dag,+ så I kan give jeres sønner påbud om at tage vare på at følge alle denne lovs ord.+ 47  For det er ikke et ord uden værdi for jer;+ men det betyder livet for jer,+ og ved dette ord kan I få en lang række dage på den jord som I går over Jordan for at tage i besiddelse.“+ 48  Og Jehova sagde videre til Moses denne samme dag: 49  „Gå op på A′barimbjerget*+ dér, Ne′bo Bjerg,+ som ligger i Mo′abs land, der ligger over for Jeriko, og se Ka′na’ans land, som jeg giver Israels sønner som ejendom.+ 50  Derpå må du dø på det bjerg du går op på, og samles til dit folk,+ sådan som din broder Aron døde på bjerget Hor+ og samledes til sit folk, 51  fordi I handlede troløst over for mig+ midt blandt Israels sønner ved Me′ribas vand+ i Ka′desj i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig* midt blandt Israels sønner.+ 52  Derfor skal du se landet på afstand, men du kommer ikke til at gå derind, ind i det land som jeg giver Israels sønner.“+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 1.
Klippen, fuldkomment er hans værk“. Hebr.: hatsTsur′ tamīm′ på‛ålō′; LXX: „Gud, sande er hans værker“; Sy: „for hans værker er uden plet (fejlfri)“; Vg: „Guds værker er fuldkomne“.
„En . . . Gud“, M(hebr.: ’El)Sam; gr.: theos′; lat.: De′us.
„De har“, SamLXXSyVg; M: „Han (Man) har“.
„selv handlet ødelæggende“. El.: „handlet ødelæggende mod ham“.
„De har syndet; dadelværdige børn tilhører ikke ham“, LXX.
Se Till. 1C, § 1.
„Da den Højeste delte nationerne“, LXXSyVg. Åbenbart er den hebr. verbalform i disse oversættelser opfattet som afledt af en lignende rod der betyder „at sigte“, „at lade gå gennem en sigte“. If. dette ville M da lyde: „Da den Højeste udstrøede nationerne [som gennem en sigte]“. Denne tanke ville danne en parallel til næste linje i verset. Se VT, bd. II, 1952, s. 356, 357.
El.: „det jordiske menneskes“. Hebr.: ’adham′.
„Og Jehovas del blev“, LXX.
El.: „og i en uvejsom (formløs)“. Hebr.: uvetho′hu, det samme hebr. navneord som i 1Mo 1:2.
„gud“. MSam(hebr.): ’el; gr.: theos′.
El.: „og han spiste fortsat“, M; Vg: „så han kunne spise“; Sam: „han lod ham spise“; LXX: „han lod dem spise“.
El.: „syrnet mælk“.
„vin“. Hebr.: cha′mær, dvs. vin der endnu skummer, er i gæring.
Betyder „den retskafne“; et hædersnavn for Israel. Hebr.: Jesjurun′.
„Og Jakob spiste og blev mæt, og den elskede sparkede bagud“, LXX (således også Sam); Vg: „den elskede blev fed og sparkede bagud“.
„Gud“, MSam. Hebr.: ’Ælō′ah, det første sted hvor entalsformen af ’Ælohīm′ forekommer; gr.: theon′; lat.: De′um. Se Job 3:4, fdn.
„Klippe“. Hebr.: Tsur; LXXVg: „Gud“; Sy: „Stærke (Vældige)“.
„til dæmonerne (afguderne)“. Hebr.: lasjsjedhīm′; gr.: daimoni′ois; lat.: daemo′nibus.
„ikke til Gud“. Hebr.: lo’ ’Ælo′ah; gr.: ou theōi′; lat.: non De′o.
„guder“. Hebr.: ’ælohīm′; gr.: theois′; lat.: di′is.
El.: „intet vidste om“, „ikke kendte til“.
Se Till. 1C, § 1.
Ordr.: „deres tomheder (intetheder)“.
El.: „ned til det dybeste Sheol“. LXX: „ned til Hades“, „til Hades nedenunder“.
Ordr.: „i de inderste kamre“.
El.: „Jeg kløver dem“.
„vor hånd“, SamLXXSyVg og mange hebr. mss.; M: „vore hænder“, men med vb. i sing.
„havde overgivet (prisgivet) dem“, LXX.
Ordr.: „havde indesluttet (indespærret) dem“, MVg.
„For deres guder er ikke som vor Gud“, LXX; Vgc: „For vor Gud er ikke som deres guder“.
„og vore fjender er dommere“, Vg; LXX: „men vore fjender er uforstandige“.
El.: „blandt mine forråd“.
Ordr.: „hånd“.
Ordr.: „kun en som er holdt tilbage (hæmmet i sin udfoldelse) og en som er løsladt (forladt, forsømt)“. Se VT, bd. II, 1952, s. 371-374.
„deres guder“. MSam(hebr.): ’ælohē′mō, plur.; gr.: hoi theoi′ autōn′; lat.: di′i eo′rum.
„Hvor er deres guder som de stolede på?“ LXX; Vg: „Hvor er deres guder som de satte deres lid til?“
„det er mig, mig“. Ordr.: „jeg, jeg [er] ham“. Hebr.: ’ani′ ’ani′ hu’. Jf. 2Mo 3:14; Till. 6F.
El.: „gør levende“.
El.: „til fjerne tider“. Hebr.: le‛olam′.
Ordr.: „mit sværds lyn“.
Ordr.: „fangenskabs“, dvs. af dem som er i fangenskab.
El.: „af fjendens langhårede hoved“.
„Vær glade, I himle, med ham, og lad alle Guds engle tilbede ham. Vær glade, I nationer, med hans folk, og lad alle Guds sønner hente styrke hos ham“, LXXBagster. Jf. He 1:6; 4QDt, en af Dødehavsrullerne.
„sit folks jord“, SamLXXVg; M: sin jord, sit folk“; Sy: „sin jord og sit folk“.
Ordr.: „ører“.
Betyder „frelse“, „udfrielse“; Josuas oprindelige navn.
El.: „som jeg har vidnet imod jer“.
El.: „på dette bjerg i grænselandet“.
„I ikke helligede mig (anså mig for hellig; behandlede mig som hellig)“. Hebr.: lo’-qiddasjtæm′ ’ōthi′; gr.: ouch hēgia′sate me; lat.: non sanctifica′stis me.