Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 29:1-29

29  Dette er den pagts ord som Jehova bød Moses slutte med Israels sønner i Mo′abs land, foruden den pagt han havde sluttet med dem ved Ho′reb.*+  Og Moses tilkaldte hele Israel og sagde til det: „I har selv set alt hvad Jehova gjorde for øjnene af jer i Ægyptens land, mod Farao og alle hans tjenere og hele hans land,+  de store prøvelser som dine øjne så,+ disse store tegn+ og mirakler.+  Og dog har Jehova,* frem til denne dag, ikke givet jer et hjerte* der kan erkende, og øjne der kan se, og ører der kan høre.+  ’Mens jeg førte jer fyrre år i ørkenen,+ blev jeres klæder ikke slidt på jer, og dine sandaler blev ikke slidt på dine fødder.+  Brød spiste I ikke,+ og vin og stærke drikke drak I ikke, for at I kunne vide at jeg er Jehova jeres Gud.’  Til sidst kom I til dette sted, og Si′hon, Hesj′bons konge,+ og Og,+ Ba′sans konge, rykkede ud for at møde os i kamp, men vi slog dem.+  Derpå tog vi deres land og gav det som arvelod til rubenitterne og gaditterne og halvdelen af manassitternes stamme.+  Derfor må I overholde denne pagts ord og handle efter dem, for at det kan gå jer godt i alt hvad I gør.+ 10  I står i dag alle sammen over for Jehova* jeres Gud — jeres stammeoverhoveder,* jeres ældste og jeres forstandere, hver mand i Israel,+ 11  jeres småbørn, jeres hustruer+ og den fastboende udlænding+ hos dig, som er i din lejr, fra den der samler* dit brænde, til den der trækker dit vand op+ —  12  for at du kan træde ind i Jehova din Guds pagt+ og det edsforbund som Jehova din Gud slutter med dig i dag,+ 13  for at han i dag kan oprejse dig som sit folk+ og han kan være din Gud,+ sådan som han har lovet dig og som han har tilsvoret dine forfædre, Abraham,+ Isak+ og Jakob.+ 14  Men det er ikke med jer alene jeg slutter denne pagt og dette edsforbund;*+ 15  det er nemlig [både] med ham som står her sammen med os i dag foran Jehova vor Gud, og med dem som ikke er sammen med os her i dag;+ 16  (selv véd I jo hvordan vi boede i Ægyptens land og hvordan vi drog midt igennem de nationer som I drog igennem.+ 17  Og I så deres afskyeligheder og deres uhumske guder,+ træ og sten, sølv og guld, som var hos dem;) 18  for at der ikke iblandt jer skal være en mand eller kvinde eller slægt eller stamme hvis hjerte i dag vender sig bort fra Jehova vor Gud for at gå hen og dyrke disse nationers guder;+ for at der ikke iblandt jer skal være en rod der bærer giftplanters og malurts frugt.+ 19  Men når nogen hører denne eds ord+ og velsigner sig selv i sit hjerte og siger: ’Jeg vil opleve fred,+ selv om jeg vandrer i mit hjertes trods,’+ — så det vandrige bortrives sammen med det tørstige —  20  da vil Jehova ikke nære ønske om at tilgive ham,+ men Jehovas* vrede+ og nidkærhed+ vil slå ud i røg mod den mand,+ og hele den forbandelse der står skrevet i denne bog+ skal hvile på ham, og Jehova vil udslette hans navn under himmelen. 21  Og Jehova vil skille ham ud+ fra alle Israels stammer, til ulykke, i overensstemmelse med alle de pagtens forbandelser* der står skrevet i denne lovbog. 22  Og den kommende generation, jeres sønner som vil fremstå efter jer, og den fremmede som kommer fra et fjernt land, skal sige, når de ser plagerne over dette land, og de sygdomme hvormed Jehova har ramt det+ —  23  svovl og salt+ og brand,+ så hele dets land ikke bliver tilsået eller frembringer spirer, eller nogen planter vokser op i det, [og det bliver] som da So′doma og Gomor′ra,+ Ad′ma+ og Ze′bojim+ omstyrtedes, [byer] som Jehova omstyrtede i sin vrede og forbitrelse+ —  24  ja, alle nationerne skal sige: ’Hvorfor har Jehova handlet sådan mod dette land?+ Hvorfor denne vældige vredesglød?’ 25  Så skal man sige: ’Det var fordi de svigtede Jehovas, deres forfædres Guds, pagt,+ som han sluttede med dem da han førte dem ud af Ægyptens land.+ 26  Og de gik hen og dyrkede andre guder og bøjede sig for dem, guder som de ikke kendte og som han ikke havde tildelt dem.+ 27  Da blussede Jehovas vrede op mod det land idet han bragte hele den forbandelse der står skrevet i denne bog, over det.+ 28  Derfor rykkede Jehova dem op fra deres jord i vrede+ og forbitrelse og stor harme og kastede dem ind i et andet land, sådan som det er i dag.’+ 29  De skjulte ting+ tilhører Jehova* vor Gud, men de åbenbarede+ tilhører os og vore sønner til fjerne tider, at vi må følge alle denne lovs ord.*+

Fodnoter

I MSamLXX slutter kap. 28 her med v. 69.
Se Till. 1C, § 1.
El.: „et sind“.
Se Till. 1C, § 1.
If. LXXSy; MSam: „jeres overhoveder, jeres stammer“; Vg: „jeres fyrster og stammer“.
El.: „den der hugger“.
El.: „og denne ed (edsforpligtelse)“. Se 1Mo 24:41, fdn.
Se Till. 1C, § 1.
El.: „hele den pagtsed (pagtsforpligtelse)“, da verbalformen „der står skrevet“ er sing. på hebr. Jf. v. 20.
Se Till. 1C, § 1.
El.: „De skjulte ting tilhører Jehova vor Gud, og de åbenbarede ting. Os og vore sønner tilkommer det til fjerne tider at følge alle denne lovs ord.“ I Al og L er ordene „os og vore sønner“, og i Al den første konsonant i den efterfølgende hebr. præp. for „til“, markeret med ekstraordinære punkter. Nogle mener at dette betyder enten at ordene skal udelades eller at de ikke skal betones. Imidlertid findes ordene i LXXP.FouadInv.266 fra det 1. årh. f.v.t. Et af de 15 steder som soferim har markeret med ekstraordinære punkter. Se Till. 2A.