Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 24:1-22

24  Såfremt en mand tager en kvinde til ægte og tager hende i eje som hustru, og det sker at hun ikke finder yndest i hans øjne fordi han har fundet noget anstødeligt* hos hende,+ og han skriver en skilsmisseattest+ til hende og giver hende den i hånden og sender hende bort fra sit hus,+  og hun går ud af hans hus og går hen og bliver en anden mands,+  og hvis sidstnævnte mand også fatter had til hende og skriver en skilsmisseattest til hende og giver hende den i hånden og sender hende bort fra sit hus, eller hvis sidstnævnte mand som tog hende til hustru, dør,  så har den første som ejede hende og som sendte hende bort, ikke lov til at tage hende tilbage igen for at hun kan blive hans hustru, efter at hun er blevet besmittet;+ det er nemlig en vederstyggelighed for Jehova, og du må ikke føre det land som Jehova* din Gud giver dig som arvelod, i synd.  Hvis en mand nylig har taget en hustru,+ skal han ikke drage ud med hæren, og der skal heller ikke pålægges ham noget som helst andet. Han kan forblive fritaget hjemme i et år og glæde den hustru som han har taget.+  Ingen må* tage en håndkværn eller den øverste møllesten som pant,+ for det er selve sjælen* man tager som pant.  Såfremt man finder at en mand har kidnappet+ en sjæl blandt sine brødre, blandt Israels sønner, og han har behandlet ham hensynsløst og solgt ham,+ da skal kidnapperen dø, og du skal fjerne det onde fra din midte.+  Tag dig i agt ved angreb af spedalskhed,+ at du passer meget på og gør nøjagtig som præsterne, levitterne, giver dig besked om.+ Sådan som jeg har påbudt dem, skal I tage vare på at gøre.+  Husk* hvad Jehova* din Gud gjorde ved Mir′jam på vejen, dengang I gik ud af Ægypten.+ 10  Såfremt du låner din næste et eller andet,+ må du ikke gå ind i hans hus for at hente hans pant.+ 11  Du skal blive stående udenfor, og den mand som du låner noget til, skal bringe pantet ud til dig. 12  Og hvis manden er i nød, må du ikke lægge dig til at sove med hans pant.+ 13  Du må sørge for at give ham pantet tilbage så snart solen går ned,+ så han kan lægge sig i sit klædningsstykke,+ og han skal velsigne+ dig; og det vil betyde retfærdighed for dig over for Jehova din Gud.+ 14  Du må ikke besvige en daglejer som er nødstedt og fattig, hverken af dine brødre eller af de fastboende udlændinge som er i dit land, inden for dine porte.+ 15  Samme dag skal du give ham hans løn,+ og solen må ikke gå ned over den, for han er i nød og hans sjæl længes efter den; at han ikke skal råbe til Jehova over dig,+ og der skal være synd hos dig.+ 16  Fædre skal ikke lide døden* på grund af [deres] børn, og børn skal ikke lide døden på grund af [deres] fædre.+ Enhver skal lide døden* for sin egen synd.+ 17  Du må ikke bøje retten for den fastboende udlænding+ eller den faderløse,+ og du må ikke tage en enkes klædning som pant;+ 18  men du skal huske at du har været træl i Ægypten, og Jehova din Gud løskøbte dig derfra.+ Det er grunden til at jeg giver dig påbud om at gøre dette. 19  Når du høster din høst på marken+ og du glemmer et neg på marken, må du ikke gå tilbage for at hente det. Det skal være til den fastboende udlænding, til den faderløse og til enken,+ for at Jehova din Gud kan velsigne dig i alt hvad din hånd gør.+ 20  Når du slår [frugten] af dit oliventræ ned, må du ikke bagefter gennemgå grenene.* Det [som er tilbage] skal være til den fastboende udlænding, til den faderløse og til enken.+ 21  Når du indsamler druerne i din vingård, må du ikke bagefter samle dem der levnes. De skal være til den fastboende udlænding, til den faderløse og til enken. 22  Og du skal huske at du har været træl i Ægyptens land.+ Det er grunden til at jeg giver dig påbud om at gøre dette.+

Fodnoter

„noget anstødeligt“. Ordr.: „en tings nøgenhed“.
Se Till. 1C, § 1.
„Ingen må“, MSam; LXXSyVg: „Du må ikke“.
„for det er selve sjælen (livet, dvs. midlet til livets opretholdelse)“. Hebr.: ki-næ′fæsj; gr.: ho′ti psychēn′; lat.: qui′a a′nimam su′am, „for [det er] hans sjæl“.
„Husk“. Verbalformen på hebr. er en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.
Se Till. 1C, § 1.
„skal ikke lide døden“. If. MSamVg en passivform (= skal ikke henrettes); LXXSy: „skal ikke dø“.
„skal lide døden“. If. MSam passiv; LXXSyVg: „skal dø“.
El.: „slå [oliven] ned fra grenene“.