Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 22:1-30

22  Når du ser at din broders okse eller får er faret vild, må du ikke undlade at tage dig af dem.*+ Du skal ubetinget føre dem tilbage til din broder.+  Og hvis din broder ikke befinder sig i nærheden af dig og du ikke ved hvem han er, så skal du tage det ind i dit hus. Og det skal blive hos dig indtil din broder forhører sig om det. Så skal du give ham det tilbage.+  Sådan skal du også gøre med hans æsel, og sådan skal du gøre med hans kappe, og sådan skal du gøre med hvad som helst din broder mister og som du finder. Du har ikke lov til at undlade at tage dig af det.  Når du ser din broders æsel eller hans okse falde om på vejen, må du ikke undlade at tage dig af [dyret]. Du skal ubetinget hjælpe ham med at rejse det op.+  Ingen kvinde må have mandsklæder på, og ingen mand må klæde sig i en kvindes kappe,+ for enhver der gør dette, er en vederstyggelighed for Jehova din Gud.  Hvis du træffer på en fuglerede på vejen, i et eller andet træ eller på jorden, med unger+ eller æg, og moderen ligger på ungerne eller æggene, må du ikke tage moderen sammen med afkommet.+  Du skal ubetinget lade moderen flyve bort, men du kan tage afkommet til dig selv — for at det kan gå dig godt og du kan få en lang række dage.+  Hvis du bygger et nyt hus skal du lave et rækværk til taget,+ så du ikke bringer blodskyld over huset fordi nogen falder ned fra det.  Du må ikke så to slags sæd i din vingård;+ ellers vil udbyttet af sæden som du sår og afgrøden fra vingården tilfalde helligdommen.* 10  Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen.+ 11  Du må ikke klæde dig i stof som er blandet af uld og hør.+ 12  Du skal lave dig kvaster i de fire hjørner af din klædning som du dækker dig med.+ 13  Hvis en mand tager en hustru og går ind til hende og kommer til at hade hende,+ 14  og han beskylder hende for skammelige gerninger og bringer ondt rygte*+ ud om hende og siger: ’Denne kvinde har jeg taget, og da jeg nærmede mig hende, fandt jeg ikke tegn på jomfruelighed hos hende’,+ 15  så skal pigens fader og moder tage tegnet på pigens jomfruelighed og fremlægge det for byens ældste i porten,+ 16  og pigens fader skal sige til de ældste: ’Jeg gav denne mand min datter til hustru, men han har fattet had+ til* hende. 17  Og nu beskylder han hende for skammelige gerninger+ idet han siger: „Jeg har ikke hos din datter fundet tegn på jomfruelighed.“+ Men her er tegnet på min datters jomfruelighed.’ Og de skal brede kappen ud foran byens ældste. 18  Så skal de ældste+ i den by tage manden og tugte ham.+ 19  Og de skal idømme ham en bøde på et hundrede sekel sølv* og give dem til pigens fader, fordi han har bragt ondt rygte* ud om en jomfru i Israel;+ og hun skal fortsat være hans hustru. Han kan aldrig skille sig fra hende.* 20  Men hvis det viser sig at være sandt — der fandtes intet tegn på jomfruelighed hos pigen+ —  21  så skal de føre pigen ud til indgangen til hendes faders hus, og mændene i hendes by skal dænge hende til med sten, og hun skal dø, for hun har øvet en skændig og tåbelig handling+ i Israel ved at bedrive utugt i sin faders hus.+ Sådan skal du fjerne det onde fra din midte.+ 22  Hvis en mand findes liggende hos en kvinde der er gift med en anden mand,*+ så skal de begge to dø: manden der lå hos kvinden, og kvinden.+ Sådan skal du fjerne det onde fra Israel.+ 23  Hvis en pige der er jomfru, er forlovet med en mand,+ og en anden mand finder hende i byen og ligger hos hende,+ 24  så skal I føre dem begge ud til den bys port og dænge dem til med sten, og de skal dø — pigen fordi hun ikke skreg i byen, og manden fordi han ydmygede sin næstes hustru.+ Sådan skal du fjerne det onde fra din midte.+ 25  Men hvis det er på marken manden finder pigen der er forlovet, og manden griber fat i hende og ligger hos hende, så skal manden som lå hos hende, alene dø, 26  men pigen må du ikke gøre noget. Pigen har ikke [begået] nogen synd der fortjener døden, for ligesom når en mand rejser sig mod sin næste og myrder ham,+ en sjæl, sådan forholder det sig her. 27  Det var jo på marken han fandt hende. Pigen der var forlovet, skreg, men der var ingen som kom hende til undsætning. 28  Hvis en mand finder en pige der er jomfru [og] som ikke er forlovet, og griber fat i hende og ligger hos hende,+ og de bliver opdaget,+ 29  så skal manden som lå hos hende, give pigens fader halvtreds sekel sølv,*+ og hun skal blive hans hustru fordi han har ydmyget hende. Han kan aldrig i sine [leve]dage skille sig fra hende.*+ 30  Ingen må tage sin faders hustru til ægte, for at han ikke skal løfte sin faders kappeflig.*+

Fodnoter

El.: „må du ikke skjule dig for dem“.
„vil . . . tilfalde helligdommen“. Ordr.: „vil . . . være helligt“. Hebr.: tiqdasj′.
Ordr.: „et ondt (dårligt) navn“.
El.: „har fået modvilje mod“.
„sekel sølv“, Vg; MSam: „sølvstykker“; LXX: „sekel“. Se Till. 8A.
Se v. 14, fdn.
Ordr.: „sende hende bort“.
„gift med en anden mand“. Ordr.: „ejet af en ejer“.
„sekel sølv“, Vg; M: „sølvstykker“; LXX: „dobbeltdrakmer i sølv“.
I MSamLXX slutter kap. 22 her.
El.: „ikke skal ligge hos sin faders hustru“.