Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 21:1-23

21  Såfremt nogen findes dræbt, liggende på marken, på den jord som Jehova* din Gud giver dig i eje, og man ikke ved hvem der har slået ham ihjel,+  så skal dine ældste og dine dommere+ gå ud og måle afstanden til de byer der er rundt om den dræbte.  Og de ældste i den by der er nærmest den dræbte, skal af hornkvæget tage en kvie som ikke har været brugt til arbejde* og som ikke har trukket i åg,  og de ældste i den by skal føre kvien ned i en regnflodsdal som altid løber med vand og som ikke dyrkes eller tilsås, og de skal brække halsen på kvien dér i regnflodsdalen.+  Og præsterne, Le′vis sønner, skal træde frem, for dem har Jehova din Gud udvalgt til at forrette tjeneste for sig+ og til at velsigne+ i Jehovas navn, og ved deres mund skal enhver strid om enhver voldshandling* afgøres.+  Så skal alle de ældste i den by som er nærmest den dræbte, vaske deres hænder+ over kvien som man brækkede halsen på i regnflodsdalen;  og de skal tage til orde og sige: ’Vore hænder har ikke udgydt dette blod, og vore øjne har heller ikke set det [blive udgydt].+  Drag ikke dit folk Israel, som du har løskøbt,+ Jehova,* til ansvar derfor, og læg ikke skylden for det uskyldige blod+ i dit folk Israels midte.’ Og de skal ikke drages til ansvar for det udgydte blod.  Og du vil fjerne skylden for det uskyldige blod fra din midte,+ fordi du gør det der er ret i Jehovas øjne.+ 10  Når du drager ud til kamp mod dine fjender og Jehova din Gud giver dem i din hånd+ og du tager dem til fange,+ 11  og du blandt fangerne ser en kvinde med en smuk skikkelse, og du fatter hengivenhed for hende+ og du tager hende til hustru, 12  så skal du bringe hende ind i dit hus. Og hun skal barbere sit hoved+ og pleje sine negle 13  og tage den kappe af hun bar ved sin tilfangetagelse, og bo i dit hus og græde over sin fader og sin moder en hel månemåned;*+ og derefter kan du gå ind til hende og tage hende i eje som din brud, så hun bliver din hustru. 14  Men hvis du ikke finder behag i hende, skal du sende hende bort,+ efter hendes sjæls ønske;* men du må under ingen omstændigheder sælge hende for penge. Du må ikke behandle hende hensynsløst+ når du nu har ydmyget hende. 15  Såfremt en mand har to hustruer, en som han elsker og en som han hader, og både den han elsker og den han hader, føder ham sønner, og den førstefødte søn er med den han hader,+ 16  så må han ikke, den dag han giver sine sønner en arv af hvad han har, behandle sønnen af den han elsker, som den førstefødte på bekostning af sønnen af den han hader, [som er] den førstefødte,+ 17  for han skal anerkende sønnen af den han hader, som den førstefødte ved at give ham dobbelt del af alt hvad der findes hos ham,+ fordi han er hans manddoms første [frugt].+ Ham tilhører førstefødselsretten.+ 18  Såfremt en mand har en genstridig og opsætsig søn+ som ikke adlyder sin faders eller sin moders røst,+ og de har tugtet ham, men han ikke vil adlyde dem,+ 19  så skal hans fader og hans moder tage fat i ham og føre ham ud til byens ældste og til stedets port,+ 20  og de skal sige til byens ældste: ’Denne søn som vi har, er genstridig og opsætsig; han adlyder ikke vores røst+ og er en frådser*+ og drukkenbolt.’+ 21  Så skal alle mændene i hans by stene ham, og han skal dø. Sådan skal du fjerne det onde fra din midte, og hele Israel vil høre det og frygte.+ 22  Og såfremt der hos en mand forekommer en synd der fortjener en dødsdom, og han lider døden+ og du hænger ham på en pæl,*+ 23  da må hans lig ikke blive natten over på pælen,+ men du skal ubetinget sørge for at begrave ham samme dag, for en hængt er en Guds forbandelse,*+ og du må ikke besmitte din jord, den som Jehova din Gud giver dig som arvelod.+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 1.
Muligvis, ved en tekstrettelse: „over hvilken der ikke er gået (sprunget)“, „som ikke har været parret (befrugtet)“. Se VT, bd. II, 1952, s. 356.
Ordr.: „enhver strid og enhver voldshandling“. En form for hendiadys. Jf. 1Mo 3:16, fdn.
Se Till. 1C, § 1.
Ordr.: „en månemåned af dage“.
„efter hendes sjæls ønske“. Ordr.: „efter (i overensstemmelse med) hendes sjæl“, dvs.: „som det behager hende selv“, „hvorhen hun selv vil“. M(hebr.: lenafsjah′)SamSy. LXXVg: „fri“.
El.: „en ødeland“.
Ordr.: „et træ“, „et stykke træ“.
„en Guds forbandelse“, dvs. „noget som er forbandet af Gud“.