Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 2:1-37

2  Derpå vendte vi om og drog bort i retning af ørkenen, ad vejen til Det Røde Hav, sådan som Jehova havde sagt til mig,+ og i mange dage gik vi rundt om Se′irs bjergland.  Da sagde Jehova til mig:  ’I har længe nok gået rundt om dette bjergland.+ Vend jer mod nord.  Og giv folket følgende befaling: „I passerer nu forbi langs grænsen til jeres brødre,+ Esaus sønner,+ som bor i Se′ir,+ og de vil blive bange for jer,+ og I skal passe meget på.  Indlad jer ikke i strid med dem, for jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, eftersom jeg har givet Esau Se′irs bjergland i eje.+  Mad kan I købe af dem for penge og spise; og også vand kan I købe af dem for penge og drikke.+  For Jehova din Gud har velsignet dig i alt hvad din hånd gør.+ Han kender til din vandring gennem denne store ørken. I disse fyrre+ år har Jehova din Gud været med dig. Du har intet manglet.“’+  Så gik vi videre, bort fra vore brødre, Esaus sønner,+ som bor i Se′ir, bort fra A′rabavejen,+ fra E′lat og fra Ez′jon-Ge′ber.+ Derpå drejede vi af og gik videre ad vejen til Mo′abs Ørken.+  Jehova sagde da til mig: ’Du må ikke forulempe Mo′ab eller indlade dig i kamp med dem, for jeg vil ikke give dig noget af dets land i eje, eftersom jeg har givet Lots sønner+ Ar+ i eje. 10  (Emitterne*+ boede der før i tiden, et stort og talrigt folk, og høje som anakitterne.+ 11  Refaitterne+ regnedes også for at være anakitter,+ men moabitterne kaldte dem emitter. 12  Og i Se′ir boede før i tiden horitterne,+ men så fordrev Esaus sønner+ dem og tilintetgjorde dem foran sig og bosatte sig der i stedet for dem,+ sådan som Israel må gøre ved sit ejendomsland, som Jehova vil give det.) 13  Bryd nu op og gå over Ze′reds Regnflodsdal.’ Så gik vi over Ze′reds Regnflodsdal.+ 14  Og de dage vi vandrede fra Ka′desj-Barne′a indtil vi gik over Ze′reds Regnflodsdal var otteogtredive år, indtil der ikke var flere af hele den generation af krigsduelige mænd i lejren, sådan som Jehova havde svoret over for dem.+ 15  Og Jehovas hånd+ var også over dem for at rive dem bort fra lejren, indtil der ikke var flere af dem.+ 16  Men så snart alle stridsmændene var uddøde af folket,+ 17  talte Jehova til mig og sagde: 18  ’Du passerer i dag forbi Mo′abs område, det er Ar,+ 19  og kommer derved nær til Am′mons sønner. Du må ikke forulempe dem eller indlade dig i strid med dem, for jeg vil ikke give dig noget af Am′mons sønners land i eje, eftersom jeg har givet det i eje til Lots sønner.+ 20  Det regnedes også for at være Refaitternes Land.+ (Refaitterne boede der før i tiden, og ammonitterne kaldte dem zamzummitter. 21  De var et stort og talrigt folk, høje som anakitterne;+ og Jehova tilintetgjorde+ dem foran dem, så de fordrev dem og bosatte sig der i stedet for dem; 22  sådan som han gjorde for Esaus sønner, der bor i Se′ir,+ da han tilintetgjorde horitterne+ foran dem, så de fordrev dem og bosatte sig der i stedet for dem, [og de bor der] den dag i dag. 23  Og avvitterne,+ som boede i bebyggelser helt til Ga′za,+ dem tilintetgjorde kaftorerne,+ der kom fra Kaf′tor+ og bosatte sig der i stedet for dem.) 24  Bryd op, drag bort og gå over Ar′nons Regnflodsdal.+ Se, jeg har givet amoritten Si′hon,+ Hesj′bons konge, i din hånd. Så begynd at tage hans land i besiddelse og indlad dig i kamp med ham. 25  I dag begynder jeg at lade rædsel og frygt for dig komme over alle folkeslag under himmelen når de hører rygtet om dig, og de skal bæve og gribes af veer på grund af dig.’+ 26  Så sendte jeg sendebud fra Ke′demots+ Ørken til Si′hon,+ Hesj′bons konge, med fredelige ord,+ idet jeg sagde: 27  ’Lad mig drage igennem dit land. Jeg vandrer udelukkende på vejen.* Jeg viger hverken til højre eller venstre.+ 28  Den mad jeg skal spise, kan du sælge mig for penge, og det vand jeg skal drikke, kan du give mig for penge. Lad mig blot drage igennem til fods,+ 29  sådan som Esaus sønner, der bor i Se′ir,+ og moabitterne,+ der bor i Ar, lod mig gøre, indtil jeg går over Jordan, ind i det land Jehova vor Gud vil give os.’+ 30  Men Si′hon, Hesj′bons konge, ville ikke lade os drage igennem, for Jehova din Gud havde ladet hans ånd forhærdes+ og havde gjort hans hjerte hårdt for at give ham i din hånd, sådan som det er sket i dag.+ 31  Da sagde Jehova til mig: ’Se, jeg er begyndt at overgive Si′hon og hans land til dig. Begynd at tage hans land i besiddelse.’+ 32  Da Si′hon rykkede ud, han og alle hans folk, for at møde os i kamp ved Ja′haz,+ 33  overgav Jehova vor Gud ham til os,+ så vi slog ham+ og hans sønner* og alle hans folk. 34  Og vi indtog på det tidspunkt alle hans byer og viede hver by til udslettelse,+ mænd, kvinder og småbørn. Vi efterlod ingen overlevende. 35  Kun husdyrene tog vi som plyndringsgods til os selv, sammen med byttet fra de byer vi havde indtaget.+ 36  Fra A′roer,+ som ligger ved bredden af Ar′nons Regnflod, og byen som ligger i regnflodsdalen, og til Gi′lead var der ikke en stad [med en mur] der var for høj for os.+ Jehova vor Gud overgav dem alle til os. 37  Blot Am′mons sønners land kom du ikke nær,+ intet af hvad der lå langs Jab′boks Regnflod,+ heller ikke byerne i bjerglandet, nej, intet som helst af hvad Jehova vor Gud havde givet påbud om.

Fodnoter

El.: „skrækindjagende skabninger“.
„vejen“, MSamLXX; Vg: „den offentlige vej“.
„sønner“, MmargenSamLXXSyVg.