Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 2:1-37

2  Derpå vendte vi om og drog bort i retning af ørkenen, ad vejen til Det Røde Hav, sådan som Jehova havde sagt til mig,+ og i mange dage gik vi rundt om Seʹirs bjergland.  Da sagde Jehova til mig:  ’I har længe nok gået rundt om dette bjergland.+ Vend jer mod nord.  Og giv folket følgende befaling: „I passerer nu forbi langs grænsen til jeres brødre,+ Esaus sønner,+ som bor i Seʹir,+ og de vil blive bange for jer,+ og I skal passe meget på.  Indlad jer ikke i strid med dem, for jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, eftersom jeg har givet Esau Seʹirs bjergland i eje.+  Mad kan I købe af dem for penge og spise; og også vand kan I købe af dem for penge og drikke.+  For Jehova din Gud har velsignet dig i alt hvad din hånd gør.+ Han kender til din vandring gennem denne store ørken. I disse fyrre+ år har Jehova din Gud været med dig. Du har intet manglet.“’+  Så gik vi videre, bort fra vore brødre, Esaus sønner,+ som bor i Seʹir, bort fra Aʹrabavejen,+ fra Eʹlat og fra Ezʹjon-Geʹber.+ Derpå drejede vi af og gik videre ad vejen til Moʹabs Ørken.+  Jehova sagde da til mig: ’Du må ikke forulempe Moʹab eller indlade dig i kamp med dem, for jeg vil ikke give dig noget af dets land i eje, eftersom jeg har givet Lots sønner+ Ar+ i eje. 10  (Emitterne*+ boede der før i tiden, et stort og talrigt folk, og høje som anakitterne.+ 11  Refaitterne+ regnedes også for at være anakitter,+ men moabitterne kaldte dem emitter. 12  Og i Seʹir boede før i tiden horitterne,+ men så fordrev Esaus sønner+ dem og tilintetgjorde dem foran sig og bosatte sig der i stedet for dem,+ sådan som Israel må gøre ved sit ejendomsland, som Jehova vil give det.) 13  Bryd nu op og gå over Zeʹreds Regnflodsdal.’ Så gik vi over Zeʹreds Regnflodsdal.+ 14  Og de dage vi vandrede fra Kaʹdesj-Barneʹa indtil vi gik over Zeʹreds Regnflodsdal var otteogtredive år, indtil der ikke var flere af hele den generation af krigsduelige mænd i lejren, sådan som Jehova havde svoret over for dem.+ 15  Og Jehovas hånd+ var også over dem for at rive dem bort fra lejren, indtil der ikke var flere af dem.+ 16  Men så snart alle stridsmændene var uddøde af folket,+ 17  talte Jehova til mig og sagde: 18  ’Du passerer i dag forbi Moʹabs område, det er Ar,+ 19  og kommer derved nær til Amʹmons sønner. Du må ikke forulempe dem eller indlade dig i strid med dem, for jeg vil ikke give dig noget af Amʹmons sønners land i eje, eftersom jeg har givet det i eje til Lots sønner.+ 20  Det regnedes også for at være Refaitternes Land.+ (Refaitterne boede der før i tiden, og ammonitterne kaldte dem zamzummitter. 21  De var et stort og talrigt folk, høje som anakitterne;+ og Jehova tilintetgjorde+ dem foran dem, så de fordrev dem og bosatte sig der i stedet for dem; 22  sådan som han gjorde for Esaus sønner, der bor i Seʹir,+ da han tilintetgjorde horitterne+ foran dem, så de fordrev dem og bosatte sig der i stedet for dem, [og de bor der] den dag i dag. 23  Og avvitterne,+ som boede i bebyggelser helt til Gaʹza,+ dem tilintetgjorde kaftorerne,+ der kom fra Kafʹtor+ og bosatte sig der i stedet for dem.) 24  Bryd op, drag bort og gå over Arʹnons Regnflodsdal.+ Se, jeg har givet amoritten Siʹhon,+ Hesjʹbons konge, i din hånd. Så begynd at tage hans land i besiddelse og indlad dig i kamp med ham. 25  I dag begynder jeg at lade rædsel og frygt for dig komme over alle folkeslag under himmelen når de hører rygtet om dig, og de skal bæve og gribes af veer på grund af dig.’+ 26  Så sendte jeg sendebud fra Keʹdemots+ Ørken til Siʹhon,+ Hesjʹbons konge, med fredelige ord,+ idet jeg sagde: 27  ’Lad mig drage igennem dit land. Jeg vandrer udelukkende på vejen.* Jeg viger hverken til højre eller venstre.+ 28  Den mad jeg skal spise, kan du sælge mig for penge, og det vand jeg skal drikke, kan du give mig for penge. Lad mig blot drage igennem til fods,+ 29  sådan som Esaus sønner, der bor i Seʹir,+ og moabitterne,+ der bor i Ar, lod mig gøre, indtil jeg går over Jordan, ind i det land Jehova vor Gud vil give os.’+ 30  Men Siʹhon, Hesjʹbons konge, ville ikke lade os drage igennem, for Jehova din Gud havde ladet hans ånd forhærdes+ og havde gjort hans hjerte hårdt for at give ham i din hånd, sådan som det er sket i dag.+ 31  Da sagde Jehova til mig: ’Se, jeg er begyndt at overgive Siʹhon og hans land til dig. Begynd at tage hans land i besiddelse.’+ 32  Da Siʹhon rykkede ud, han og alle hans folk, for at møde os i kamp ved Jaʹhaz,+ 33  overgav Jehova vor Gud ham til os,+ så vi slog ham+ og hans sønner* og alle hans folk. 34  Og vi indtog på det tidspunkt alle hans byer og viede hver by til udslettelse,+ mænd, kvinder og småbørn. Vi efterlod ingen overlevende. 35  Kun husdyrene tog vi som plyndringsgods til os selv, sammen med byttet fra de byer vi havde indtaget.+ 36  Fra Aʹroer,+ som ligger ved bredden af Arʹnons Regnflod, og byen som ligger i regnflodsdalen, og til Giʹlead var der ikke en stad [med en mur] der var for høj for os.+ Jehova vor Gud overgav dem alle til os. 37  Blot Amʹmons sønners land kom du ikke nær,+ intet af hvad der lå langs Jabʹboks Regnflod,+ heller ikke byerne i bjerglandet, nej, intet som helst af hvad Jehova vor Gud havde givet påbud om.

Fodnoter

El.: „skrækindjagende skabninger“.
„vejen“, MSamLXX; Vg: „den offentlige vej“.
„sønner“, MmargenSamLXXSyVg.