Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 19:1-21

19  Når Jehova din Gud udrydder de nationer+ hvis land Jehova din Gud giver dig, og du har drevet dem bort og har bosat dig i deres byer og deres huse,+  skal du skille tre byer ud midt i dit land, som Jehova din Gud giver dig i eje.+  Du skal sætte vejen i stand, og du skal dele dit landområde, som Jehova din Gud giver dig i arv, i tre dele, og det skal tjene det formål at enhver manddraber kan flygte derhen.+  Og sådan forholder det sig med manddraberen som kan flygte derhen og blive i live: Når han slår sin næste ihjel uden at vide af det og ikke i forvejen har hadet ham,+  eller når han går med sin næste i skoven for at samle* brænde, og hans hånd er løftet for at hugge med øksen for at fælde træet og jernet glider af træskaftet+ og rammer hans næste og han dør, så skal han flygte til en af disse byer og blive i live.+  Ellers kan blodhævneren*+ — fordi hans hjerte er forbitret — sætte efter manddraberen og indhente ham fordi vejen er lang, og slå hans sjæl ihjel,* selv om han ikke er hjemfalden til nogen dødsdom,+ eftersom han ikke hadede ham i forvejen.  Det er grunden til at jeg giver dig dette påbud: ’Tre byer skal du skille ud.’+  Og hvis Jehova* din Gud udvider dit område, sådan som han svor over for dine forfædre,+ og giver dig hele det land som han lovede at give dine forfædre,+  fordi du holder hele dette bud og gør det som jeg pålægger dig i dag, ved at elske Jehova din Gud og altid vandre på hans veje,+ så skal du føje tre andre byer til disse tre,+ 10  for at der ikke skal udgydes uskyldigt blod+ i dit lands midte, det som Jehova din Gud vil give dig som arvelod, og der skal hvile blodskyld* på dig.+ 11  Men såfremt der er en mand som hader+ sin næste, og han ligger på lur efter ham og rejser sig imod ham og giver hans sjæl et slag så han dør,+ og han flygter til en af disse byer, 12  så skal de ældste i hans by sende bud og hente ham derfra og overgive ham i blodhævnerens* hånd, og han skal dø.+ 13  Dit øje må ikke ynkes over ham,+ men du skal fjerne skylden for det uskyldige blod fra Israel,+ for at det kan gå dig godt. 14  Du må ikke flytte din næstes markskel,+ når stamfædrene har fastsat grænserne, i den arvelod som du får overdraget i det land som Jehova* din Gud giver dig i eje. 15  Intet enkelt vidne må stå op mod en mand for nogen som helst brøde eller synd,+ uanset hvilken synd han måtte begå. Efter to vidners udsagn,* eller efter tre vidners udsagn, står en sag fast.+ 16  Såfremt et vidne der planlægger vold, står op mod en mand for at rejse anklage imod ham for oprør,+ 17  så skal de to mænd som har striden, træde frem for Jehova, for de præster og dommere som virker i de dage.+ 18  Og dommerne skal foretage en grundig undersøgelse,+ og hvis vidnet er et falsk vidne som har rejst en falsk anklage mod sin broder, 19  så skal I gøre mod ham sådan som han har haft i sinde at gøre mod sin broder,+ og du skal fjerne det onde fra din midte.+ 20  Og de øvrige vil høre det og frygte og vil aldrig mere gøre noget ondt som dette i din midte.+ 21  Og dit øje må ikke ynkes:+ Det er sjæl for sjæl, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod.+

Fodnoter

El.: „hugge“.
blodhævneren“. Hebr.: go’el′ haddam′; Vg: „den der er næste (nærmeste) til den hvis blod blev udgydt“.
Ordr.: „slå ham på sjælen“, M; LXXBagsterVg: „slå hans sjæl“.
Se Till. 1C, § 1.
Ordr.: „blod“. Hebr.: damīm′ (plur.).
Se v. 6, fdn. til „blodhævneren“.
Se Till. 1C, § 1.
Ordr.: „På . . . mund“.