Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 11:1-32

11  Og du skal elske Jehova din Gud+ og overholde hvad du er forpligtet til over for ham: hans forskrifter og hans lovbud+ og hans bud, altid.  Og I kender i dag — [jeg taler] nemlig ikke til jeres sønner som ikke kender og som ikke har oplevet — Jehova jeres Guds optugtelse,+ hans storhed,+ hans stærke hånd+ og hans udrakte arm,+  og de tegn og gerninger han øvede i Ægyptens midte+ for Farao, Ægyptens konge, og hele hans land;  og hvad han gjorde mod Ægyptens styrker, mod dets heste og dets stridsvogne, som han lod Det Røde Havs vande strømme ind over da de forfulgte jer,+ og Jehova udryddede dem, [som det er] indtil den dag i dag;+  og hvad han gjorde mod jer i ørkenen indtil I kom til dette sted;  og hvad han gjorde ved Daʹtan og Aʹbiram,+ Rubens søn Eʹliabs sønner, da jorden åbnede sit gab og opslugte dem og deres husstande og deres telte og alt eksisterende som fulgte dem, i hele Israels midte;+  for det er jeres øjne der har set alle de store gerninger som Jehova øvede.+  Og I skal holde hele det bud+ som jeg pålægger dig i dag, for at I kan blive stærke og gå ind og tage det land i besiddelse som I går over for at tage i besiddelse,+  og for at I kan få en lang række dage+ på den jord som Jehova svor over for jeres forfædre at ville give dem og deres afkom,+ et land der flyder med mælk og honning.+ 10  For det land I er på vej til for at tage det i besiddelse, er ikke som Ægyptens land, som I drog ud fra, hvor du såede din sæd og måtte sørge for overrisling med foden,* som i en urtehave. 11  Men det land I går over for at tage i besiddelse, er et land med bjerge og sletter.+ Af regnen fra himmelen drikker det vand; 12  et land som Jehova din Gud har omsorg for. Jehova din Guds øjne+ hviler til stadighed på det, fra årets begyndelse til årets slutning. 13  Og hvis I nøje adlyder mine bud+ som jeg pålægger jer i dag, så I elsker Jehova jeres Gud og tjener ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,+ 14  da vil jeg* give regn til jeres land i rette tid,+ efterårsregn og forårsregn,*+ og du skal indsamle dit korn og din nye vin og din olie. 15  Og jeg vil give planter på din mark til dine husdyr,+ og du skal spise og blive mæt.+ 16  Vogt jer at jeres hjerte ikke forføres,+ så I vender jer bort og dyrker andre guder og bøjer jer for dem;+ 17  så vil Jehovas vrede blusse op imod jer, og han vil lukke himmelen så der ikke kommer regn+ og jorden ikke giver sin afgrøde, og I vil i hast blive udryddet fra det gode land som Jehova vil give jer.+ 18  Og I skal fæste disse mine ord til jeres hjerte+ og jeres sjæl og binde dem som et tegn på jeres hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem jeres øjne.+ 19  Og I skal lære jeres sønner dem, idet du skal tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.+ 20  Og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte,+ 21  for at jeres dage og jeres sønners dage kan blive mange+ på den jord som Jehova svor over for jeres forfædre at ville give dem,+ som himmelens dage over jorden.+ 22  For hvis I nøje overholder hele dette bud+ som jeg pålægger jer at følge, idet I elsker Jehova jeres Gud,+ vandrer på alle hans veje+ og holder jer til ham,+ 23  så vil Jehova drive alle disse nationer bort for jeres skyld,+ og I skal fordrive nationer der er større og talrigere end I.+ 24  Hvert sted som jeres fod betræder, skal tilhøre jer.+ Fra ørkenen til* Libanon, fra Floden, Euʹfratfloden, til havet i vest* skal jeres grænse gå.+ 25  Ingen kan holde stand over for jer.+ Rædsel for jer og frygt for jer vil Jehova jeres Gud lade komme over hele det land+ I vil betræde, sådan som han har lovet jer. 26  Se, jeg forelægger jer i dag velsignelse og forbandelse:+ 27  velsignelsen, forudsat I adlyder Jehova jeres Guds bud+ som jeg pålægger jer i dag; 28  og forbandelsen,+ hvis I ikke adlyder Jehova jeres Guds bud+ men vender jer bort fra den vej som jeg giver jer påbud om i dag, for at vandre efter andre guder, som I ikke kender til. 29  Og når Jehova din Gud fører dig ind i det land du er på vej til, for at tage det i besiddelse,+ så skal du fremholde* velsignelsen på Gaʹrizims Bjerg+ og forbandelsen på Eʹbals Bjerg.+ 30  De ligger jo på den anden side af Jordan, i retning af solnedgangen, i de kana’anæeres land som bor i Aʹraba,+ over for Gilʹgal,+ ved Moʹres store træer.*+ 31  For I går nu over Jordan for at gå ind og tage det land i besiddelse som Jehova jeres Gud vil give jer, og I skal tage det i besiddelse og bo i det.+ 32  Og I skal tage vare på at følge alle de forordninger og lovbud+ som jeg forelægger jer i dag.+

Fodnoter

Ordr.: „og som du vandede med din fod“, dvs. enten ved at træde et vandhjul eller ved med foden at åbne og lukke for vandrender.
„jeg“, MSy; SamLXXVgc: „han“.
Ordr.: „tidligregn og sildigregn“.
„til“. Ordr.: „og“, MSamLXXSyVg.
„havet i vest“. Ordr.: „det bagerste hav“, nemlig det der lå bag én når man stod med ansigtet mod øst.
Ordr.: „give“.
Sam tilføjer: „foran Sikem“.