Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

5 Mosebog 10:1-22

10  På det tidspunkt sagde Jehova til mig: ’Tilhug dig to stentavler ligesom de første+ og kom op til mig på bjerget; lav dig også en ark af træ.+  Så vil jeg på tavlerne skrive de ord der stod på de første tavler, som du knuste, og du skal lægge dem i arken.’  Så lavede jeg en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler ligesom de første+ og gik op på bjerget med de to tavler i hånden.  Så skrev han på tavlerne det samme som først stod skrevet,+ De Ti Ord,*+ som Jehova havde talt til jer på bjerget ud fra ilden+ den dag I var forsamlet,+ hvorpå Jehova gav mig dem.  Så vendte jeg om og gik ned fra bjerget+ og lagde tavlerne i den ark som jeg havde lavet, og dér er de blevet, sådan som Jehova havde påbudt mig.+  Og Israels sønner drog fra Be′erot Be′ne-Ja′akan+ til Mose′ra. Dér døde Aron, og han blev begravet dér;+ og hans søn Elea′zar blev præst i hans sted.+  Derfra drog de til Gudgo′da, og fra Gudgo′da til Jotba′ta,+ et land med regnflodsdale fyldt med vand.  På den tid skilte Jehova Le′vis stamme ud+ til at bære Jehovas pagts ark,+ til at stå foran Jehova for at gøre tjeneste for ham,+ og til at velsigne i hans navn, [som de har gjort] til den dag i dag.+  Det er derfor Le′vi ikke har fået nogen andel og arvelod+ sammen med sine brødre. Jehova er hans arvelod, sådan som Jehova din Gud har sagt ham.+ 10  Og jeg blev* på bjerget samme [antal] dage som første gang, fyrre dage og fyrre nætter,+ og Jehova hørte på mig også denne gang.+ Jehova ville ikke ødelægge dig.+ 11  Så sagde Jehova til mig: ’Rejs dig, sæt dig i spidsen for folket til opbrud, så de kan gå ind og tage det land i besiddelse som jeg har svoret over for deres forfædre at ville give dem.’+ 12  Og nu, Israel, hvad beder Jehova din Gud dig om+ andet end at frygte+ Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje+ og elsker ham+ og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl;+ 13  at holde Jehovas bud og hans forskrifter+ som jeg pålægger dig i dag, til dit bedste?+ 14  Se, himmelen,+ ja himlenes himle, jorden+ og alt hvad der er på den, tilhører Jehova din Gud. 15  Kun dine forfædre fattede Jehova hengivenhed for, så han elskede dem og udvalgte deres afkom efter dem,+ ja jer, ud af alle folkene, som det er den dag i dag. 16  Og I må omskære jeres hjerters forhud+ og ikke gøre jeres nakker stive mere.+ 17  For Jehova jeres Gud er gudernes Gud*+ og herrernes Herre,*+ den store, vældige og frygtindgydende Gud,*+ der ikke behandler nogen med partiskhed+ eller tager imod bestikkelse,*+ 18  som skaffer den faderløse og enken ret+ og elsker den fastboende udlænding+ så han giver ham brød og en kappe. 19  I må også elske den fastboende udlænding,+ for I var selv fastboende udlændinge i Ægyptens land.+ 20  Jehova din Gud skal du frygte.+ Ham skal du tjene,+ og ham skal du holde dig til,+ og ved hans navn skal du sværge.+ 21  Han er din lovsang,*+ og han er din Gud, som over for dig har gjort disse store og frygtindgydende gerninger som dine øjne har set.+ 22  Med halvfjerds sjæle drog dine forfædre ned til Ægypten,+ og nu har Jehova din Gud gjort dig så talrig som himmelens stjerner.+

Fodnoter

„De Ti Ord“, dvs. ord givet som bud el. befalinger. Hebr.: ‛asæ′ræth haddevarīm′; gr.: tous de′ka lo′gous, „Dekalogen“; lat.: ver′ba de′cem. Se 4:13, fdn.; 2Mo 34:28, fdn. til „De Ti Ord“.
Ordr.: „stod“. Jf. 2Mo 9:16, fdn. til „bestå“.
„gudernes Gud“. MSam(hebr.): ’Ælohē′ ha’ælohīm′; gr.: theos′ tōn theōn′; lat.: De′us deo′rum.
„og herrernes Herre“. Hebr.: wa’Adhonē′ (majestætsflertal) ha’adhonīm′; gr.: kai ky′rios tōn kyri′ōn; lat.: et Do′minus dominan′tium, „og herskernes Herre“.
El.: „den [sande] Gud (den store, vældige og frygtindgydende)“. MSam(hebr.): ha’El′; gr.: ho theos′; lat.: De′us. Se Till. 1G.
El.: „en gave“.
El.: „den du skal lovsynge“.