Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 9:1-23

9  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses i Sinaj Ørken i det andet år efter at de var gået ud af Ægyptens land, i den første måned,+ idet han sagde:  „Israels sønner skal nu forberede påskeofferet+ til dets fastsatte tid.+  På den fjortende dag i denne måned mellem de to aftener*+ skal I tilberede det til dets fastsatte tid. I skal tilberede det i overensstemmelse med alle forskrifter for det og hele den sædvanlige fremgangsmåde med det.“+  Så talte Moses til Israels sønner om at tilberede påskeofferet.  Og de tilberedte påskeofferet i den første måned, på den fjortende dag i måneden, mellem de to aftener, i Sinaj Ørken. Nøjagtig som Jehova havde påbudt Moses, sådan gjorde Israels sønner.+  Nu var der nogle mænd som var blevet urene ved en menneskesjæl,*+ så de ikke kunne tilberede påskeofferet den dag. Derfor trådte de frem for Moses og Aron den dag.+  Og disse mænd sagde til ham:* „Vi er urene ved en menneskesjæl. Hvorfor skal vi være afskåret fra at frembære offergaven+ til Jehova til dens fastsatte tid blandt Israels sønner?“  Da sagde Moses til dem: „Bliv stående, så vil jeg høre hvilket påbud Jehova giver vedrørende jer.“+  Så talte Jehova til Moses og sagde: 10  „Tal til Israels sønner og sig: ’Når nogen af jer eller jeres efterkommere bliver uren ved en sjæl*+ eller er ude på en lang* rejse, skal han alligevel tilberede påskeofferet til Jehova. 11  De skal tilberede det på den fjortende dag i den anden måned,+ mellem de to aftener. De skal spise det sammen med usyrede brød og bitre urter.+ 12  De må ikke levne noget af det til om morgenen,+ og de må ikke bryde en knogle på det.+ De skal tilberede det i overensstemmelse med hele ordningen for påsken.+ 13  Men den mand som er ren eller som ikke har været på rejse og som har forsømt at tilberede påskeofferet, den sjæl skal udryddes af sit folk,+ for han har ikke frembåret Jehovas offergave til dens fastsatte tid. Den mand vil komme til at undgælde for sin synd.+ 14  Og når en fastboende udlænding opholder sig hos jer, skal også han tilberede påskeofferet for Jehova.+ Han skal gøre sådan som ordningen for påsken og den sædvanlige fremgangsmåde for den er.+ Én og samme ordning gælder for jer, både for den fastboende udlænding og for den indfødte i landet.’“+ 15  Og den dag teltboligen blev rejst,+ dækkede skyen teltboligen, Vidnesbyrdets telt,+ og om aftenen var der noget der så ud som ild+ over teltboligen, indtil om morgenen. 16  Sådan var det til stadighed: Skyen dækkede den om dagen,* og noget der så ud som ild, om natten.+ 17  Og hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød Israels sønner op* umiddelbart efter,+ og på det sted hvor skyen så tog bolig, dér slog Israels sønner lejr.+ 18  På Jehovas befaling brød Israels sønner op, og på Jehovas befaling slog de lejr.+ Så længe skyen hvilede over teltboligen, forblev de lejrede. 19  Og når skyen opholdt sig længe over boligen, i mange dage, overholdt Israels sønner deres forpligtelse over for Jehova og brød ikke op.+ 20  Undertiden* blev skyen nogle få dage over teltboligen: På Jehovas befaling+ forblev de lejrede, og på Jehovas befaling brød de op. 21  Og undertiden blev skyen+ der fra aften til morgen; når skyen så løftede sig om morgenen, brød de op. Uanset om det var ved dag eller ved nat skyen løftede sig, brød de op.+ 22  Uanset om det var to dage eller en måned eller endnu flere dage* — så længe skyen opholdt sig over teltboligen idet den hvilede over den, forblev Israels sønner lejrede og brød ikke op; men når den løftede sig, brød de op.+ 23  På Jehovas befaling slog de lejr, og på Jehovas befaling brød de op. De overholdt deres forpligtelse+ over for Jehova, efter Jehovas befaling ved Moses.+

Fodnoter

Se 2Mo 12:6, fdn.
„ved en menneskesjæl“, dvs. ved en død sjæl. MSam(hebr.): lenæ′fæsj ’adham′; gr.: epi′ psychēi′ anthrō′pou; Sy: „ved menneskesjæle“; lat.: su′per a′nimam ho′minis.
„ham“, MSamLXXB; LXXASyVg: „dem“.
„ved en sjæl“, dvs. ved en død sjæl. Hebr.: lanæ′fæsj; lat.: su′per a′nima; gr.: epi′ psychēi′ anthrō′pou, „ved en menneskesjæl“.
„lang“. I M er det sidste bogstav på hebr. af soferim blevet markeret med et ekstraordinært punkt som tegn på at læsemåden er usikker. Se Till. 2A.
„om dagen“, TJLXXSyVg; mangler i MSam.
„brød . . . op“. El.: „drog . . . bort“, „flyttede . . . lejren“ (af nasa‛′, „rykke op“, nemlig teltpælene).
Ordr.: „Og det skete (at skyen blev)“.
Ordr.: „eller dage“. Vg: „eller længere tid“.