Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 5:1-31

5  Og Jehova talte videre til Moses idet han sagde:  „Giv Israels sønner påbud om at sende enhver der er spedalsk+ og enhver der har udflåd+ og enhver der er uren ved en [død] sjæl,*+ bort fra lejren.  Hvad enten det er mænd eller kvinder skal I sende dem bort. I skal sende dem ud uden for lejren,+ for at de ikke skal besmitte+ deres lejre, hvor jeg har min bolig i deres midte.“+  Da gjorde Israels sønner således og sendte dem ud uden for lejren. Sådan som Jehova havde sagt til Moses, sådan gjorde Israels sønner.  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Tal til Israels sønner [og sig]: ’I det tilfælde at en mand eller en kvinde begår en af alle de synder som mennesker kan gøre sig skyldige i, og således begår en troløs handling mod Jehova, da har den sjæl pådraget sig skyld.+  Og man skal bekende+ den synd man har begået, og tilbagebetale et beløb der svarer til skylden, nemlig hovedsummen med en femtedel føjet til,+ og man skal give det til den man har gjort uret.  Men hvis denne ikke har nogen slægtning* som man kan tilbagebetale skyldbeløbet til, skal beløbet der da betales tilbage til Jehova, tilhøre præsten,* undtagen soningsvædderen hvormed han skaffer vedkommende soning.+  Og ethvert bidrag+ af alle de hellige ting+ som Israels sønner frembærer for præsten, tilfalder ham.+ 10  Og de hellige ting fra enhver mand forbliver hans. Hvad enhver måtte give præsten, det bliver hans.’“ 11  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 12  „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’I det tilfælde at en mands hustru kommer på afveje og begår en troløs handling mod ham,+ 13  og en anden mand har samleje med hende,+ og det har været skjult for hendes mands øjne+ og det er forblevet uopdaget, men hun har besmittet sig uden at der er noget vidne imod hende og uden at hun er blevet grebet [på fersk gerning], 14  og skinsygens+ ånd er kommet over ham og han har fået mistanke om at hans hustru har været ham utro og hun virkelig har besmittet sig, eller skinsygens ånd er kommet over ham og han har fået mistanke om at hans hustru har været ham utro men hun i virkeligheden ikke har besmittet sig, 15  så skal manden bringe sin hustru til præsten+ og sammen med hende bringe hendes offergave, en tiendedel efa* bygmel. Han må ikke hælde olie over det og ikke komme virak+ på det, for det er et skinsygens kornoffer, et mindekornoffer som bringer brøde i erindring. 16  Og præsten skal føre hende frem og stille hende foran Jehova.+ 17  Og præsten skal tage helligt vand* i et lerkar, og præsten skal endvidere tage noget af støvet som er på gulvet i teltboligen, og han skal komme det i vandet. 18  Og præsten skal stille kvinden foran Jehova og løsne håret på kvindens hoved og lægge mindekornofferet, det er skinsygens kornoffer,+ på hendes håndflader, mens det bitre vand som bringer forbandelse,+ skal være i præstens hånd. 19  Og præsten skal lade hende sværge, og han skal sige til kvinden: „Hvis ingen mand har ligget hos dig, og hvis du ikke har været på afveje i urenhed mens du har stået under din mand,+ skal du være fri for virkningen af dette bitre vand som bringer forbandelse. 20  Men i det tilfælde at du har været på afveje mens du har stået under din mand,+ og du har besmittet dig og en mand har haft kønslig omgang med dig,*+ en anden end din egen mand“ —  21  præsten skal her lade kvinden sværge med forbandelsens ed,+ og præsten skal sige til kvinden — „måtte Jehova da gøre dig til en forbandelse og en ed midt iblandt dit folk, idet Jehova lader din lænd+ visne og din mave svulme op. 22  Og dette forbandelsens vand skal komme ind i dit indre og få din mave til at svulme op og din lænd til at visne.“ Hertil skal kvinden sige: „Amen! Amen!“* 23  Og præsten skal skrive disse forbandelser i bogen+ og vaske+ dem ud i det bitre vand. 24  Og han skal lade kvinden drikke forbandelsens bitre vand,+ og forbandelsens vand skal komme ind i hende som noget bittert. 25  Og præsten skal tage skinsygens kornoffer+ af kvindens hånd og svinge kornofferet frem og tilbage for Jehovas ansigt, og han skal bringe det hen til alteret. 26  Og præsten skal tage en håndfuld af kornofferet som en repræsentativ del+ deraf og bringe det som røgoffer på alteret, og bagefter skal han lade kvinden drikke vandet. 27  Når han har ladet hende drikke vandet, så skal forbandelsens vand, hvis hun har besmittet sig idet hun har begået en troløs handling mod sin mand,+ komme ind i hende som noget bittert, og hendes mave skal svulme op, og hendes lænd skal visne, og kvinden skal blive en forbandelse midt iblandt sit folk.+ 28  Men hvis kvinden ikke har besmittet sig og hun er ren, så skal hun være fri for straf;+ og hun skal blive befrugtet. 29  Dette er loven angående skinsyge,+ når en kvinde kommer på afveje+ mens hun står under sin mand+ og hun besmitter sig, 30  eller når skinsygens ånd kommer over en mand og han mistænker sin hustru for utroskab; og han skal stille hustruen foran Jehova, og præsten skal bringe hele denne lov i anvendelse på hende. 31  Og manden skal være fri for brøde, men hustruen må undgælde for sin brøde.’“

Fodnoter

Ordr.: „ved en sjæl“, dvs. en død sjæl. Hebr.: lana′fæsj; gr.: epi′ psychēi′; lat.: su′per mor′tuo, „på grund af en død“.
El.: „modtager af erstatningsbeløb“, „stedfortræder“. Hebr.: go’el′. Som regel den nærmeste mandlige slægtning.
„skal beløbet . . . præsten“, MSamLXX.
En efa svarer til 22 l.
„helligt vand“, MSamSyVg; LXX: „rent, levende (rindende) vand“.
El.: „har givet dig sin udtømmelse“.
El.: „Lad det være sådan! Lad det være sådan!“ Hebr.: ’amen′ ’amen′.