Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 31:1-54

31  Derpå talte Jehova til Moses idet han sagde:  „Tag hævn+ over midjanitterne for Israels sønner.+ Bagefter vil du blive samlet til dit folk.“+  Så talte Moses til folket og sagde: „Udrust* mænd iblandt jer til hæren, så de kan gå imod Midʹjan og eksekvere Jehovas hævn over Midʹjan.+  Et tusind af hver stamme af alle Israels stammer skal du sende af sted på felttoget.“  Da blev et tusind af hver stamme af Israels tusinder+ udtaget, tolv tusind udrustede til hæren.+  Så sendte Moses dem af sted på felttoget, et tusind af hver stamme, og sammen med dem præsten Eleaʹzars søn Piʹnehas,+ og han havde de hellige redskaber og alarmtrompeterne+ med.  Og de drog så i krig mod Midʹjan, sådan som Jehova havde påbudt Moses, og dræbte alle af mandkøn.+  Og foruden de andre slagne dræbte de også Midʹjans konger, Eʹvi, Reʹkem, Zur, Hur og Reʹba, Midʹjans fem konger;+ og de dræbte Biʹleam,+ Beʹors søn, med sværdet.  Men Israels sønner førte Midʹjans kvinder og deres småbørn bort som fanger;+ og alle deres husdyr og alle deres hjorde og alt deres forråd tog de som plyndringsgods. 10  Og alle deres byer som de havde bosat sig i,* og alle deres indhegnede lejre brændte de med ild.+ 11  Og alt byttet+ og alt hvad der var taget [levende] i form af mennesker* og husdyr tog de med. 12  Og de bragte det til Moses og præsten Eleaʹzar og Israels sønners forsamling* — fangerne og hvad der ellers var taget [levende], samt byttet — til lejren på Moʹabs ørkensletter,+ som ligger ved Jordan, over for Jeriko. 13  Så gik Moses og præsten Eleaʹzar og alle høvdingerne i forsamlingen ud for at møde dem uden for lejren. 14  Og Moses harmedes på dem der var sat over kampstyrkerne,+ tusindførerne* og hundredførerne, som vendte hjem fra krigstogtet. 15  Og Moses sagde til dem: „Har I bevaret alle kvinderne i live?+ 16  Det var jo dem der på Biʹleams ord forledte Israels sønner til at handle troløst*+ mod Jehova i sagen med Peʹor,+ så plagen kom over Jehovas forsamling.+ 17  Så dræb nu alle af mandkøn blandt småbørnene, og dræb enhver kvinde som har kendt mand ved at have samleje med en mand.+ 18  Men bevar alle de pigebørn i live som ikke har kendt til at have samleje med nogen mand.+ 19  Og selv skal I ligge lejrede uden for lejren i syv dage. Enhver som har dræbt en sjæl+ og enhver der har rørt ved nogen af de slagne+ skal rense sig+ for synd på den tredje dag og på den syvende dag, både I selv og jeres fanger. 20  Og enhver klædning og enhver ting af skind og alt hvad der er lavet af gedehår og ethvert redskab af træ skal I rense for synd.“+ 21  Derpå sagde præsten Eleaʹzar til mændene i hæren som havde været med i kampen: „Dette er den lovbestemmelse som Jehova har påbudt Moses: 22  ’Kun guldet og sølvet, kobberet, jernet, tinnet og blyet, 23  alt hvad der kan komme i ild,*+ skal I lade gå gennem ild, og det skal være rent. Blot skal det renses for synd med renselsesvand.+ Men alt hvad der ikke kan komme i ild,* skal I lade gå gennem vand.+ 24  Og I skal vaske jeres klæder på den syvende dag og være rene, og bagefter kan I komme ind i lejren.’“+ 25  Og Jehova sagde videre til Moses: 26  „Du og præsten Eleaʹzar og overhovederne for forsamlingens fædrenehuse* skal foretage en optælling af det der er taget [levende], de mennesker og husdyr der er bortført. 27  Og del det der er taget [levende] i to lige store dele mellem dem der tog del i kampen, dem der drog med på felttoget, og hele resten af forsamlingen.+ 28  Og som en afgift+ til Jehova skal du fra stridsmændene som drog med på felttoget tage én sjæl af hver fem hundrede, af mennesker og hornkvæg og æsler og småkvæg. 29  Af deres halvdel skal I* tage den, og du skal give den til præsten Eleaʹzar som et bidrag til Jehova.+ 30  Og af Israels sønners halvdel skal du tage én ud af hver halvtreds,* af mennesker, hornkvæg, æsler og småkvæg, af alle slags husdyr, og give dem til levitterne,+ som tager vare på pligterne ved Jehovas teltbolig.“+ 31  Så gjorde Moses og præsten Eleaʹzar sådan som Jehova havde påbudt Moses. 32  Og det der var taget [levende], resten af hvad folkene der havde været med på felttoget, havde taget som plyndringsgods, udgjorde seks hundrede og femoghalvfjerds tusind stykker småkvæg 33  og tooghalvfjerds tusind stykker hornkvæg 34  og enogtres tusind æsler. 35  Med hensyn til menneskesjæle:+ af de kvinder som ikke havde kendt til at have samleje med nogen mand,+ udgjorde alle sjælene toogtredive tusind. 36  Og den halvdel der tilfaldt dem der drog med på felttoget, udgjorde i antal tre hundrede og syvogtredive tusind og fem hundrede stykker småkvæg. 37  Og afgiften+ til Jehova af småkvæget udgjorde seks hundrede og femoghalvfjerds. 38  Og der var seksogtredive tusind stykker hornkvæg, og afgiften af dem til Jehova var på tooghalvfjerds. 39  Og der var tredive tusind og fem hundrede æsler, og afgiften af dem til Jehova var på enogtres. 40  Og der var seksten tusind menneskesjæle, og afgiften af dem til Jehova var på toogtredive sjæle. 41  Så gav Moses afgiften, der var et bidrag til Jehova, til præsten Eleaʹzar,+ sådan som Jehova havde påbudt Moses.+ 42  Og af Israels sønners halvdel, som Moses delte fra den der tilhørte mændene der havde været med på felttoget —  43  forsamlingens halvdel udgjorde tre hundrede og syvogtredive tusind og fem hundrede stykker småkvæg 44  og seksogtredive tusind stykker hornkvæg 45  og tredive tusind og fem hundrede æsler 46  og seksten tusind menneskesjæle — 47  af den halvdel som tilhørte Israels sønner tog Moses så den ene som skulle tages af hver halvtreds,* af mennesker og husdyr, og gav dem til levitterne,+ der tog vare på pligterne+ ved Jehovas teltbolig, sådan som Jehova havde påbudt Moses. 48  Da trådte de som var sat over hærens tusinder,+ tusindførerne og hundredførerne,+ hen til Moses 49  og sagde til ham: „Dine tjenere har foretaget en optælling af de stridsmænd som står under os, og ikke en eneste iblandt os er meldt savnet.+ 50  Vi bringer derfor hver hvad vi har fundet, som en offergave til Jehova,+ guldting, ankelkæder og armbånd, signetringe,+ ørenringe og kvindesmykker,+ for at skaffe vore sjæle soning for Jehovas ansigt.“ 51  Så modtog Moses og præsten Eleaʹzar guldet af dem,+ alt sammen forarbejdede ting. 52  Og alt guldet i det bidrag som de havde skænket Jehova, udgjorde seksten tusind syv hundrede og halvtreds sekel, fra tusindførerne og hundredførerne. 53  Mændene i hæren havde hver især taget plyndringsgods til sig selv.+ 54  Så modtog Moses og præsten Eleaʹzar guldet af tusindførerne og hundredførerne og bragte det til mødeteltet som et minde+ for Jehovas ansigt om Israels sønner.

Fodnoter

Ordr.: „Udrust jer“. LXXSyVg: „Udrust“.
Dvs. midjanitterne havde slået sig ned i allerede eksisterende byer som ikke var deres egne.
„i form af mennesker“. Hebr.: ba’adhamʹ; lat.: ex homiʹnibus.
„forsamling“, M; SamTJSyVg og mange hebr. mss.: „hele . . . forsamling“.
„-førerne“. El.: „øversterne over . . .“. MSam(hebr.): sarēʹ. Jf. 2Mo 18:21.
„til at handle troløst“, T; teksten i M er usikker; gr.: tou apostēʹsai.
El.: „alt hvad der kan tåle ild“.
El.: „alt hvad der ikke kan tåle ild“.
Ordr.: „fædre“.
„I“, MLXX; Sam: „du“.
„tage én ud af hver halvtreds“, i overensstemmelse med LXXSyVg; M: „tage én som er grebet (udtrukket [ved lod]) af halvtreds“.
Se v. 30, fdn.