Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 30:1-16

30  Så talte Moses til overhovederne+ for Israels sønners stammer idet han sagde: „Dette er det ord som Jehova har påbudt:  I det tilfælde at en mand aflægger et løfte+ til Jehova eller med en ed+ sværger at ville forpligte sin sjæl til afholdenhed,+ må han ikke bryde sit ord.+ Han skal handle efter alt hvad der er gået ud af hans mund.+  Og i det tilfælde at en kvinde, mens hun er ung* [og er] i sin faders hus, aflægger et løfte til Jehova+ eller forpligter sig til afholdenhed,  og hendes fader hører om hendes løfte eller om den afholdenhed hun har forpligtet sin sjæl til, og hendes fader forholder sig tavs over for hende, da står alle hendes løfter ved magt; og enhver forpligtelse til afholdenhed+ som hun har bundet sin sjæl til, står ved magt.  Men hvis hendes fader forbyder hende det den dag han hører om det, står ingen af hendes løfter eller de forpligtelser til afholdenhed som hun har bundet sin sjæl til, ved magt, men Jehova vil tilgive hende, fordi hendes fader har forbudt hende det.+  Men hvis hun kommer til at tilhøre en mand, og hun har sine løfter på sig+ eller sine læbers tankeløse udtalelse som hun har forpligtet sin sjæl til,  og hendes mand hører det og forholder sig tavs over for hende den dag han hører det,* da står hendes løfter ved magt eller den forpligtelse til afholdenhed som hun har bundet sin sjæl til.+  Men hvis hendes mand forbyder hende det+ den dag han hører det, da har han annulleret det løfte hun havde på sig eller hendes læbers tankeløse udtalelse som hun havde forpligtet sin sjæl til, og Jehova vil tilgive hende.+  Med hensyn til en enkes eller en fraskilt kvindes løfte — alt hvad hun har forpligtet sin sjæl til, står ved magt for hende. 10  Men hvis det er i sin mands hus hun aflægger et løfte eller med en ed forpligter sin sjæl til afholdenhed,+ 11  og hendes mand hører om det og forholder sig tavs over for hende, har han ikke forbudt hende det;* og alle hendes løfter skal stå ved magt, samt enhver forpligtelse til afholdenhed som hun har bundet sin sjæl til. 12  Men hvis hendes mand klart annullerer dem den dag han hører om det, står intet af det der er udgået fra hendes læber ved magt, hverken hendes løfter eller hendes sjæls forpligtelse til afholdenhed.+ Hendes mand har annulleret dem, og Jehova vil tilgive hende.+ 13  Ethvert løfte og enhver ed som forpligter [en kvinde] til at spæge sjælen,+ kan hendes mand enten stadfæste eller annullere. 14  Men hvis hendes mand tydeligt forholder sig tavs over for hende fra den ene dag til den anden, så har han stadfæstet alle hendes løfter eller alle de forpligtelser til afholdenhed som hviler på hende.+ Han har stadfæstet dem fordi han forholdt sig tavs over for hende den dag han hørte om dem. 15  Men hvis han klart annullerer dem [siden hen,] efter at han har hørt om dem, da må han bære ansvaret for hendes* brøde.+ 16  Dette er de forordninger som Jehova gav Moses påbud om [angående forholdet] mellem en mand og hans hustru,+ mellem en fader og hans datter mens hun er ung [og er] i sin faders hus.“+

Fodnoter

El.: „mens hun endnu ikke er forlovet“.
„og forholder sig tavs over for hende den dag han hører det“, i overensstemmelse med LXX; i M står leddet „den dag han hører det“ foran udtrykket „og forholder sig tavs“.
„har han ikke forbudt hende det“, M; LXX: „og han ikke har forbudt hende det, (så skal)“.
„hendes“, M; SamLXX: „sin“ (mask.).