Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 27:1-23

27  Så trådte Zeʹlofhads døtre+ frem, [hvis fader var] en søn af Heʹfer, en søn af Giʹlead, en søn af Maʹkir, en søn af Manasʹse,+ af Josefs søn Manasʹses slægter. Og dette var navnene på hans døtre: Maʹla, Noʹa og Hogʹla samt Milʹka og Tirʹza.+  De stillede sig foran Moses og præsten Eleaʹzar+ og høvdingerne og hele forsamlingen ved indgangen til mødeteltet og sagde:  „Vores fader døde i ørkenen,+ men han var ikke med i den forsamling der rottede sig sammen mod Jehova, Koʹras forsamling,+ men han døde for sin egen synd;+ og han havde ingen sønner.  Hvorfor skulle vores faders navn tages bort fra hans slægt fordi han ingen søn havde?+ Giv os en ejendom blandt vores faders brødre.“+  Da fremlagde Moses deres sag for Jehova.+  Så sagde Jehova til Moses:  „Zeʹlofhads døtre har ret i det de siger. I skal sandelig give dem en arvelod som ejendom blandt deres faders brødre og således lade deres faders arvelod gå videre til dem.+  Og I skal sige til Israels sønner: ’I det tilfælde at en mand dør og han ingen søn har, så skal I lade hans arvelod gå videre til hans datter.  Og hvis han ingen datter har, så skal I give hans arvelod til hans brødre. 10  Og hvis han ingen brødre har, så skal I give hans arvelod til hans faders brødre. 11  Og hvis hans fader ingen brødre har, så skal I give hans arvelod til den slægtning+ der er nærmest til ham i hans slægt, og han skal tage den i eje. Og det skal tjene som en lovfæstet bestemmelse for Israels sønner, sådan som Jehova har påbudt Moses.’“ 12  Derpå sagde Jehova til Moses: „Gå op på Aʹbarimbjerget+ her* og se det land som jeg vil give Israels sønner.+ 13  Når du har set det, skal også du samles til dit folk,+ ligesom din broder Aron blev samlet [til det],+ 14  eftersom I satte jer op mod min befaling i Zins Ørken dengang forsamlingen yppede kiv [med mig]+ og I ikke helligede+ mig* ved vandet for øjnene af dem. Dette er Meʹribas vand+ ved Kaʹdesj+ i Zins Ørken.“+ 15  Så talte Moses til Jehova og sagde: 16  „Måtte Jehova, Gud over alt køds* ånder,+ sætte en mand over forsamlingen+ 17  som kan gå ud i spidsen for dem og gå ind i spidsen for dem og som kan føre dem ud og føre dem ind,+ så Jehovas forsamling ikke skal blive som får der ingen hyrde har.“+ 18  Da sagde Jehova til Moses: „Tag dig Josua, Nuns søn, en mand i hvem der er ånd,+ og læg din hånd på ham;+ 19  og fremstil ham for præsten Eleaʹzar og hele forsamlingen og overdrag ham hvervet i deres påsyn.+ 20  Og du skal give ham noget af din værdighed,+ for at hele forsamlingen af Israels sønner kan høre på ham.+ 21  Og han skal træde frem for præsten Eleaʹzar, og denne skal spørge+ på hans vegne ved Uʹrims+ kendelse for Jehovas ansigt. På hans befaling vil de gå ud og på hans befaling vil de gå ind, han og alle Israels sønner med ham, ja hele forsamlingen.“ 22  Så gjorde Moses sådan som Jehova havde påbudt ham. Han tog Josua og fremstillede ham for præsten Eleaʹzar+ og for hele forsamlingen 23  og lagde hænderne på ham og overdrog ham hvervet,+ sådan som Jehova havde sagt ved Moses.+

Fodnoter

El.: „på dette bjerg i grænselandet“.
„og I ikke helligede mig“. Ordr.: „med hensyn til at hellige mig“, M. LXX: „(da forsamlingen modsatte sig) at hellige mig; I helligede mig ikke“; Vg: „og I ikke ville hellige mig“.
El.: „al slags køds“.