Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 18:1-32

18  Derpå sagde Jehova til Aron: „Du og dine sønner og dit fædrenehus sammen med dig må bære ansvaret for [enhver] brøde mod helligdommen,+ og du og dine sønner sammen med dig må bære ansvaret for [enhver] brøde mod jeres præsteembede.+  Og også dine brødre af Le′vis stamme, din fædrenestamme, skal du lade træde frem sammen med dig, så de kan slutte sig til dig og gøre tjeneste for dig+ — såvel for dig som for dine sønner sammen med dig — foran Vidnesbyrdets telt.+  Og de skal tage vare på deres pligter over for dig og deres pligter ved hele teltet.+ Blot må de ikke komme helligdommens redskaber og alteret nær, for at hverken de eller I skal dø.+  Og de skal slutte sig til dig og tage vare på deres pligter ved mødeteltet i forbindelse med hele tjenesten ved teltet, men ingen uvedkommende må nærme sig jer.+  Og I skal tage vare på jeres pligter ved helligdommen+ og jeres pligter ved alteret+ for at der ikke mere skal komme nogen harme+ over Israels sønner.  Og jeg, se, jeg har af Israels sønner udtaget jeres brødre levitterne+ som en gave til jer,+ som nogle der er givet til Jehova, for at de skal udføre tjenesten ved mødeteltet.+  Men du og dine sønner sammen med dig skal tage vare på jeres præstegerning med hensyn til alt hvad der vedrører alteret og med hensyn til det der er inden for forhænget;+ og I skal yde tjeneste.+ Som en gave i form af tjeneste giver jeg jer præstegerningen, men enhver uvedkommende som nærmer sig, skal lide døden.“+  Og Jehova sagde videre til Aron: „Og jeg, se, jeg har givet dig bidragene til mig at tage vare på.+ Af alle Israels sønners hellige ting har jeg givet dig og dine sønner dem som en andel, som en retmæssig andel til fjerne tider.+  Dette skal være dit af de højhellige ting, af ildofferet: enhver offergave fra dem, samt ethvert kornoffer+ og ethvert syndoffer+ og ethvert skyldoffer+ fra dem, som de giver tilbage til mig. Det er højhelligt for dig og for dine sønner. 10  På et højhelligt sted skal du spise det.+ Enhver af mandkøn må spise det.+ Det skal være helligt for dig.+ 11  Og dette tilhører også dig: det bidrag+ der tages af deres gave i forbindelse med alle Israels sønners svingningsofre.+ Dig og dine sønner og dine døtre hos dig har jeg givet dem,+ som deres retmæssige andel til fjerne tider. Enhver i dit hus der er ren, kan spise det.+ 12  Alt det bedste* af olien og alt det bedste af den nye vin og kornet, deres førstegrøde+ som de giver Jehova, har jeg givet dig.+ 13  Den første modne afgrøde af alt hvad der er på deres jord [og] som de bringer Jehova, tilhører dig.+ Enhver i dit hus der er ren, kan spise det. 14  Alt hvad der er viet* [til helligdommen] i Israel tilhører dig.+ 15  Alt hvad der åbner moders liv+ af al slags kød som de frembærer for Jehova, af mennesker og husdyr, tilhører dig. Dog skal du ubetinget løskøbe det førstefødte af mennesker;+ og det førstefødte af de urene husdyr skal du løskøbe.+ 16  Og fra en alder af en måned og opefter skal du løskøbe det med en løskøbelsessum svarende til vurderingssummen, fem sølvsekel efter helligdommens sekel.+ Den er tyve gera.+ 17  Dog skal du ikke løskøbe den førstefødte okse eller det førstefødte vædderlam eller den førstefødte ged.+ De er hellige. Deres blod+ skal du slynge mod alteret, og deres fedt skal du bringe som røgoffer, som et ildoffer til en formildende duft for Jehova.+ 18  Men deres kød tilhører dig. Ligesom svingningsbrystet og den højre kølle tilhører det dig.+ 19  Alle de hellige bidrag+ som Israels sønner giver Jehova, har jeg givet dig og dine sønner og dine døtre hos dig, som deres retmæssige andel til fjerne tider.+ Det er en saltpagt der gælder til fjerne tider for Jehovas ansigt, for dig og dit afkom hos dig.“+ 20  Og Jehova sagde videre til Aron: „Du får ingen arvelod i deres land, og du får ingen andel iblandt dem.+ Jeg selv er din andel og din arvelod blandt Israels sønner.+ 21  Og Le′vis sønner, se, dem har jeg givet al tiende+ i Israel som arvelod, til gengæld for den tjeneste de udfører, tjenesten ved mødeteltet. 22  Og Israels sønner må ikke mere nærme sig mødeteltet og således pådrage sig synd og dø.+ 23  Men levitterne alene skal udføre tjenesten ved mødeteltet, og det er dem der må bære ansvaret for deres brøde.+ Det er en ordning der varer ved i denne og kommende generationer at de ikke får nogen arvelod i eje blandt Israels sønner.+ 24  For den tiende som Israels sønner yder Jehova som et bidrag, har jeg givet levitterne som arvelod. Derfor har jeg sagt til dem: ’Blandt Israels sønner får de ingen arvelod i eje.’“+ 25  Så talte Jehova til Moses og sagde: 26  „Og du skal tale til levitterne og sige til dem: ’Når I af Israels sønner modtager den tiende som jeg har givet jer fra dem som jeres arvelod,+ skal I af den yde et bidrag til Jehova, en tiendedel af tienden.+ 27  Og den skal tilregnes jer som jeres bidrag, ligesom kornet fra tærskepladsen+ og ligesom det fulde udbytte fra vin- og oliepersen. 28  På denne måde kommer I også til at yde et bidrag til Jehova af hele den tiende I modtager fra Israels sønner, og I skal deraf give præsten Aron det bidrag der tilhører Jehova. 29  Af alle de gaver [der indkommer] til jer, skal I yde Jehova hele det bidrag han skal have, af det bedste af det,+ som noget helligt af det.’ 30  Og du skal sige til dem: ’Når I har ydet det bedste af det,+ så skal det tilregnes levitterne ligesom udbyttet fra tærskepladsen og ligesom udbyttet fra vin- og oliepersen. 31  Og I kan spise [resten] på et hvilket som helst sted, I og jeres husstande, for det er jeres løn til gengæld for jeres tjeneste ved mødeteltet.+ 32  Og I pådrager jer ikke synd for det når I yder det bedste af det; og I vanhelliger ikke Israels sønners hellige ting og skal ikke dø.’“+

Fodnoter

Ordr.: „Alt fedt“.
Dvs. alt hvad der er helliget Gud ved bandlysning.